Da kvinderne tog aggressionen

Detaljer

Skrevet af Astrid Hygum, Thomas Hygum og Magnolia Sommer

Bh’er blev brændt, der blev lavet søsterkollektiver og sunget om livet uden mænd. De lilla bleer indtog samfundet og satte dagsordenen i institutioner og skoler. Her sad fremtiden i form af børnene og modtog påvirkningen, og det mærker vi stadig i dag. Det gik ud over aggressionen.

Den vestlige verden undergik en væsentlig omvæltning i 60'erne og 70’erne. Der blev gjort op med kønsroller, og det gik ikke stille for sig. Selvom det ligger langt tilbage i tid, er mange vokset op med den tids holdninger. Man skal ikke undervurdere den påvirkning, som stadig sidder i rigtig mange af os.

Rødstrømperne

Rødstrømpebevægelsen vendte op og ned på samfundet, og det førte meget godt med sig. Nutidens kvinder må sende en taknemmelig tanke til de oprørske kvinder, der gjorde det mere tilgængeligt at få en uddannelse og en karriere og ikke være låst fast på hjem, børn og madlavning. Hele processen omkring ligestillling var fuldstændig nødvendig for, at vi som kultur kunne komme videre, for at kvinder og mænd kunne få mere ud af sig selv og hinanden. Der er dog tale om en kamp, som foregår på det vandrettes præmisser: Vi skal være ligeSTILLET, have lige rettigheder, men hvor blev ligeværdigheden af? Og kommer den nødvendigvis af at have lige rettigheder? 

Ligestilingsbevægelsen tog ganske enkelt ikke højde for de kræfter, som gemmer sig i toppen og bunden hos både mænd og kvinder. Derfor røg der mere end et enkelt barn ud med badevandet. Og et af dem var mændenes kontakt til aggression.

Denne artikel handler om, hvordan de drenge, som voksede op i 70'erne (og som udgør en stor del af den moderne generation af voksne mænd), blev påvirket af rødstrømpebevægelsens dogmer. Pigerne blev naturligvis også mærket på godt og ondt, og det tabuiserede forhold til aggression har også hindret kvinders adgang til egen instinktkraft. Men alt det kan du læse mere om i temaet om Kali.

Den teknologiske udvikling er også skyldig

Der er selvfølgelig andre grunde til, at mændenes aggression blev skubbet til side, f.eks. er den i høj grad overflødiggjort af den teknologiske udvikling. Der skal ikke bruges den samme grad af rå muskelkraft for at få samfundshjulene til at snurre som tidligere.

Og selv om mænd selvfølgelig i høj grad kan udleve deres aggression mentalt eller digitalt nu om dage, er det ikke godt nok og egentlig heller ikke så naturligt. Der mangler i hvert fald noget.

Aggression i skammekrogen

Kvindeoprøret gik altså rigtig meget ud over aggressionskraften. Aggression var synonymt med undertrykkelse, krige og kampe, og det var især mændene, som bar skylden. Mændene skulle ikke komme for godt igang. Sjovt nok var kvinderne enormt aggressive over for den mandlige aggression, som de bekæmpede.

Våben blev udelukket fra børnehaver og skoler. Krigslege blev stoppet.

Kønspolariteten faldt - især hos mændene: Det bliver rigtig svært, faktisk umuligt at finde ind til sin kønskraft som mand, når aggressionen er belastet. Og drengenes rollemodeller var måske enten en stiv og gammeldags far eller en langhåret pædagog med hængende skuldre.

Det har resulteret i en generation af voksne mænd, som har mistillid til deres egen kraft, og som hovedsageligt bruger aggressionen på det vandrettes præmisser - til karriere og mental excellence. Af den grund ser vi fortsat masser af eksempler på, at aggression bliver til magtmisbrug, undertrykkelse og udnyttelse. Samtidig er den moderne mand bange for at tage sin plads i forhold til kvinden, sætte hende på plads når hun skejer ud eller sætte dagsordenen, dér hvor han gør det bedst. Og impotens er nærmest blevet et vilkår, som rammer bredere end nogensinde før.

Kvinde - flyt dig

Der er ingen tvivl om, at kvindeoprøret opstod, dels fordi tiden var moden, dels fordi kvinder kollektivt set formåede at mobilisere den aggressionskraft, der skulle til for at stable det hele på benene. Hatten af for det, det var nødvendigt og fremadrettet. 

Men siden er aggressionen blevet kanaliseret ind i et meget grimt, nutidigt kvindefænomen: kontrol.

Mænd sidder stadig på kontrolposter mange steder i samfundet. Men kvinder har faktisk tiltusket sig kontrollen med rigtig mange livsområder, som udgør en stor del af fundamentet i vores eksistens. Lige fra seksualiteten (hvor hun har RET til at sige nej) over familielivet til forbrugsmønstre (herunder også hvad manden må bruge tid og penge på).

Kvinden er endt i kontrolpositionen, fordi vi har været enige om at se ned på mandens aggression. Det er en stor belastning for hende (en stor del af stress- og depressionsygemeldingerne kan skrives på denne konto) samt for kønspolariteten. Manden får svært ved at komme til - og han vægrer sig samtidig ved at tage sin plads (for det kræver aggression, og den er blevet forbudt).

Kvinderne skal slippe kontrollen, og mændene skal tage deres plads. Så kan der nemlig opstå ligeværd.

Fra ligestilling til ligeværd

Vi er nu der, hvor opgaven her til lands altså ikke længere handler om at opnå ligestilling. Tidens løsning er ligeværd. Ligestilling kommer ud af en retfærdig fordeling af goderne i den vandrette akse. Ligeværd kommer ud af gensidig anerkendelse af kønnenes ressourcer i top og bund.

Og tiden er moden, for både kvinder og mænd er trætte af status quo: Vi knokler rundt som vanvittige i karriere- og familieræset og bliver stadig mere usunde på mange planer. Kvinderne har for meget kontrol, og mændenes frustration siver ud i porno og andre afhængigheder. Kønnene vender sig væk fra hinanden i opgivenhed og utilfredshed. Suk.

Tantra peger på nødvendigheden af at få meget mere bevidsthed om den lodrette akse. Det er et fælles projekt, som samtidig bringer modsætningerne tydeligere frem. Og vi skal lære at sætte pris på de modsætninger. En af dem handler om, at aggressionen er bygget ind i mandens krop og kønpolaritet på en helt uomgængelig måde. Vi kan ikke udrydde den. Vi kan sammen arbejde med at få det bedste ud af den. Og det kan faktisk både være fornøjeligt og givende for alle parter.

I temaet "Det lodrette køn" kan du blive meget klogere på, hvad kønspolariteten i den lodrette akse er for noget.

Men begynd med at gøre dig klart, hvordan du bruger din aggression her:

Link: Hvordan bruger du din aggression?

Og bliv inspireret til hvordan (mandens) aggression får større plads i parforholdet her:

Link: Mere mand i parforholdet

Det moderne ligeværd

 

For meget er blevet til for lidt

Detaljer

Skrevet af Thomas Lindvig

Kender du ham her: Han kan være slatten og for meget oppe i hovedet. Han oplever ind i mellem, at kvinderne bestemmer for meget - både på arbejdspladsen og derhjemme. Det sker ofte, at han ikke får sagt fra. Man kan nogen gange være i tvivl, om der er liv i ham. Men det er der - i form af at han elsker at købe nyt “legetøj”, som han dog selv kalder “udstyr”. Han er også meget livlig, når der er TV-avis!

Det er en mand, vi ofte møder, og som har det svært. Det er den danske mand.

Hvis vi skal være grove, vil vi sige, at han bygger sin mandighed på ikke at ville arbejde med sig selv. Når konen bliver vred, kan han ikke få rejsning - ofte ved han dog slet ikke, hvad rejsningsproblemerne skyldes. Engang imellem falder han i nogle depressive huller, han ikke kan se sig ud af. Ak.
 

Den ny tids tabere?

Denne mand har et stort problem, som tantrikere også uundgåeligt vil møde - er NØDT til at møde: Den mandige aggression er i Danmark stækket, fordrejet, tabuiseret og under kraftig kontrol. Det er mest mandens egen skyld, men det er vores alle sammens problem.

I et radioprogram for nogle år siden (se reference i bunden) blev problemet penslet ud:

“Det svage køn er en betegnelse, som kvinder fik dengang, det betød noget at løfte sten. Det gør det ikke længere. Nu er det mænd, der i næsten alle henseender er det svage køn”.

Og de fortsatte ufortrødent med kolde facts:

“Mænd lever i gennemsnit fire år mindre end kvinderne. De sidder meget mere i fængsel, de kommer i højere grad i specialklasse som børn, de lever mere usundt, går mindre til læge, og de sakker bagud uddannelsesmæssigt. De er mindre robuste over for sociale begivenheder, de er dårligere uddannet, i højere grad misbrugere, og har en langt større selvmordsrisiko. I brancherne pleje, omsorg og uddannelse, er der langt flest kvinder, så børn og unge møder flest kvinder i deres opvækst. I skolen er det oftest drengene, der er problemer med. Kvinderne har et sted at gå hen, når der er krise, mænd har ikke ret mange steder, og går i øvrigt ingen steder, når de er i krise, de bliver i stedet destruktive - udadtil i vold eller indadtil i depression - drikker sig fulde - i ensomhed eller sammen med andre mænd, der ikke hjælper dem”.

“Manden er fremtidens taber, ham, der ikke formåede at omstille sig til udviklingen, og som stadig lever i troen på, at store overarme kan kompensere for pjækdagene i skolen, og at en druktur sagtens kan dulme smerten ved en skilsmisse”.

Nogen, der føler sig ramt? Det lyder jo som om, vi snakker om en minoritet eller en underklasse, men det er faktisk halvdelen af landets befolkning, der er tale om her. Og det kan godt være, at mange mænd synes, det går okay - men er okay godt nok, og får vi allesammen glæde af mændenes kraft og kvaliteter, hvis de går rundt i en halvlunken, småstækket, semi-utilfreds tilstand?

Mand dig op, mand!

Det handler jo ikke om, at mændene skal ende som macho’er, små konger i hver sit rige eller kæmpe med kvinderne. Det har vi haft nok af. Nej, det handler om at få balance i tingene, og det handler især om aggression. Man vil faktisk opleve, at hvis aggressionen er bedre på plads, kan man være en bedre hjælper for sin tantrapartner, når det er dét, der skal til - en bedre bidrager til samfundet. Tage sin plads og give plads.

Men det er lettere sagt end gjort, for manden er ofte kommet så langt væk fra sin egen kraft, at det kræver et stykke seriøst selvudviklingsarbejde at finde den frem igen. Men det er slet ikke umuligt - og tantra er en oplagt vej.

Det er det, vi sætter fokus på i dette tema, der kan lyde helt manifest-agtigt:
Lad os få manden tilbage.

Og hvordan gør man så det?
Link: Øvelse "Hvordan bruger du din aggression?"
Link: Øvelse / playliste "Dans din aggression"
Link: Øvelse "Den trækkende parøvelse"

Hvad har det med tantra at gøre?

I Tantraforum.dk’s forståelse af tantra, som den f.eks. defineres i seksualitetens kors, er noget af det vigtigste at arbejde nedad. Ned og få fat i sine instinkter og urkræfter.

Dem er der basalt set blot to af, og det er samtidig de to drivende kræfter i den biologiske evolution: reproduktion og overlevelse. Sex og aggression. Og de hænger samtidig meget sammen. Stækkelse det ene sted giver stækkelse det andet sted. En velintegreret aggression er omvendt næsten garanti for en sund seksualitet. Eller se på dyrene, fx pattedyrene, der er nemmest at sammenligne sig med: En parringsleg er også en kamp. Sex og aggression er der samtidigt.

Så hvis vi vil arbejde med køn, seksualitet og krop, kommer vi ikke uden om aggressionen. Den kan være nøglen.
 

Hvorfor mænd og aggression?

Både fordi det ganske enkelt er dejligt og opløftende at opleve mænd med aggressionsevnen i god behold, men også fordi man kan hævde, at mændene er hårdest ramt på det her punkt i vores kultur. Der er ikke brug for hans fysiske overlegenhed mere, når maskiner og skærmarbejde har overtaget det hele. Hvad skal han bruge den til?

Kvinder oplever også ofte problemer med aggression, og det emne har vi bl.a. berørt i temaet om Kali 
Link:  Kali

Så læs endelig videre her i temaet om mænd og aggression eller diskuter det i boksen herunder.

Det henvender sig både til de mænd, som har vanskeligheder med den i forhold til sig selv og andre, men også til de mænd, der har et godt tag i deres aggression, men måske vil se hvordan man kan arbejde videre med den, bruge den til bevidsthedsmæssigt arbejde.

Reference
P1 formiddag med Poul Friis i starten af 2011, interview med Pernille Vigsø Bagge.

Mere mand i parforholdet

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Og når vi siger mand, mener vi mand med det hele - og det betyder inklusiv aggressionskraft. Når manden får lov at fylde mere, kan kvindens kraft sjovt nok også komme mere til sin ret. At manden skruer op, betyder altså at kvinden også kan skrue op - til glæde og gavn for dem begge.

1	Lad manden bestemme over sex Han bestemmer, hvornår og hvordan der skal være sex. Og ja, det kan være, at hun ikke lige har lyst, men han må da selvfølgelig gerne gøre det, han ved, der skal til, for at hun får det. Hvis han synes. Dette er især en værdifuld øvelse, hvis kvindens nej'er i for lang tid har lukket ned for seksualiteten. Mænd har jo lært, at de ikke må tage kvinder med vold (og det er godt!), men i deres forhippethed på at undgå at presse kvinden, kan det aggressive element i seksualiteten være blevet udsultet. Og manden har helt glemt at mærke, hvad han egentlig har behov for seksuelt. Her giver vi ham carte blanche til at finde ud af det. Dette er naturligvis en aftale, man laver med sin partner, og begge skal sige ja til det samt kunne se en pointe i det. Man kan evt. aftale at prøve det i en afgrænset periode.
2	Arbejd med rodpunktet Rodpunktet sidder mellem anus og pungen, og her kan man mærke roden af penis. Dette punkt kan stimuleres på forskellig vis og gerne med fast hånd - spørg ham, hvordan det skal være. Gennem rodpunktet kan manden få kontakt ned til jordpunktet og den seksualitet og aggression, som ligger her. Kvinden kan gøre det, manden kan gøre det selv, og han kan meditere på det. At opbygge kontakten til rodpunktet er en energimæssig genvej til aggressionskraften.
3	Han tager ansvar for børnene (ikke bare legetid - også ansvar!) Og kvinden bedes lade være med at blande sig. De fleste kvinder har lige så travlt som deres mænd, så der kan ingen skade ske ved, at han i perioder står med ansvaret for børnene. For de fleste moderne kvinder vil det være en befrielse at give slip på kontrollen her, så de kan synke ind i mere nærvær, mens han fx i de lige uger er den, der har styr på madpakker, tøjvalg, gymnastikposer, aftaler m.m.m. Man skulle tro, at ligestillingsprocessen havde ordnet denne problematik, men nej. Og tingene hænger sammen: Hvis manden tager mere ansvar for sin aggression og bruger den til at være bevidst omkring børnene, kan kvinden slippe den kontrol, som i virkeligheden er op-stresset aggression. Pyha!
4	Lad kvinden slippe Kali løs For de fleste mænd kræver det, at de har fået en vis kontakt til deres egen aggressionskraft (fx gennem arbejde med punkt 1 og 2). Når han er der, kan det, at kvinden viser sin Kali, være en hjælp til, at manden også kommer længere ned. Vi kan faktisk samarbejde om at komme nedad, vi kan gå vejen sammen. Når manden oplever, at han faktisk kan rumme samt stå model til al kvindens vildskab og seksuelle appetit, styrker det hans dybere funderede kønsidentitet. Læs mere om Kali her Link:  Kali
5	Giv plads til og respekt omkring samvær med andre mænd Her er et sted, hvor både manden og kvinden er hurtige til at latterliggøre eller nedskrive. Nu skal han "være sammen med drengene", de skal "sidde og hænge over en øl" eller se noget tåbelig sport i fjerneren. Og mænd trænger da også til at være sammen om noget andet end øl og sport, men det kan de fleste faktisk også godt finde ud af. Men mange mænd og deres kvinder har travlt med at synes, at der ikke er tid til den slags. Det er ganske enkelt ikke muligt, når der først er kommet parforhold og måske endda børn. Hold nu op. Just do it! Men lad være med at skabe en polarisering ift. konen og børnene, så det handler om at slippe for noget. Det handler om at tilvælge noget, man har brug for.
6	Lyt til hinandens korrektioner Hvis din partner peger på noget, som skal laves om, så lyt efter. Det gælder begge veje. At manden skal have sin aggression frem, betyder ikke, at kvinden (hele tiden) skal lægge sig passivt ned og sige ja og amen. Faktisk kan hun bedre stå i sin kraft og svinge sit sværd, når manden også står i sin. Og så kan man virkelig få glæde af hinandens klogskab. Så hvis din kloge kvinde peger på et sted, hvor du skal flytte dig, så brug din aggressionskraft til indre konfrontation - det kan jo være, hun har ret. Og hvis din kvinde skaber rod og forvirring ved at sejle afsted i emotioner, som hun forlængst skulle have givet slip på, så sig det til hende. En præcis korrektion kan være en uvurderlig hjælp.
7	Slås Slåskamp forstået som en styrkeprøve, hvor manden og kvinden brydes, er en rigtig god måde at mødes på, og langt de fleste kan være med til det. Især når det foregår mellem en mand og en kvinde, er der dog brug for nogle regler, der tager højde for styrkeforholdet. F.eks. kan man lave den regel, at manden kun må bruge venstre arm, eller at kvinden gerne må bruge bisse-tricks, mens manden ikke må. Bisse-tricks kan være at nive, kradse eller rive i håret. Slåskamp er også godt som optakt til sex, da det åbner for styrke og instinktkraft. En variation over slås-styrkeprøven kan du finde her Link:  Den trækkende parøvelse