Fejl
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 151

Den trækkende parøvelse

Tema "Mænd og aggression" - februar 2014


Træk i din partner!

Denne øvelse er god til at få fat i sin aggression og løsne op for frustrationer. Den er også god som optakt til en slåsøvelse eller pudekamp, bl.a. fordi den handler om at bruge kræfter mod en anden person, uden det ligner almindelig slåskamp.

Den kan bruges både som parøvelse, hvor man samarbejder om at udforske aggressionen eller som en øvelse, som manden arbejder med sammen med andre. Den kræver dog altid to personer.

Når den bliver brugt i et par, er det en god mulighed for at prøve kræfter med hinanden, en mulighed for manden til at bruge sine kræfter mod kvinden uden at vælte hende over ende. I det tilfælde bør kvinden være den nederste.

Hvis det er en mand, der bruger en ven at øve sig på, skal den, der øver sig, være øverst.

1  Den ene ligger på gulvet på ryggen, og den anden står op. Den stærkeste skal stå op.
Den, der ligger ned, har fødderne på den andens brystkasse, og de holder hinanden i hænderne eller rundt om håndleddene.

2  Den, der står, skal nu forsøge at trække sig ned, mens den, der ligger, skal presse den anden væk med benene. Sæt gerne lyd på: prust og brøl (det kommer helt af sig selv).

Øvelsens fordele

Fordelen er, at den, der ligger, får støtte fra benenes store muskelgrupper og kan dermed yde god modstand til den stående, som kan bruge alle sine armkræfter.

På den måde kan parret mødes omkring kraft, vrede og aggression, selvom den ene er meget stærkere end den anden.

Decideret slåskamp er også en god vej ind i aggressionen - her kan du se mere om, hvordan "Slåsklubben" bruger denne ramme til aggressionsudforskning:

Link