Da kvinderne tog aggressionen

Detaljer

Skrevet af Astrid Hygum, Thomas Hygum og Magnolia Sommer

Bh’er blev brændt, der blev lavet søsterkollektiver og sunget om livet uden mænd. De lilla bleer indtog samfundet og satte dagsordenen i institutioner og skoler. Her sad fremtiden i form af børnene og modtog påvirkningen, og det mærker vi stadig i dag. Det gik ud over aggressionen.

Den vestlige verden undergik en væsentlig omvæltning i 60'erne og 70’erne. Der blev gjort op med kønsroller, og det gik ikke stille for sig. Selvom det ligger langt tilbage i tid, er mange vokset op med den tids holdninger. Man skal ikke undervurdere den påvirkning, som stadig sidder i rigtig mange af os.

Rødstrømperne

Rødstrømpebevægelsen vendte op og ned på samfundet, og det førte meget godt med sig. Nutidens kvinder må sende en taknemmelig tanke til de oprørske kvinder, der gjorde det mere tilgængeligt at få en uddannelse og en karriere og ikke være låst fast på hjem, børn og madlavning. Hele processen omkring ligestillling var fuldstændig nødvendig for, at vi som kultur kunne komme videre, for at kvinder og mænd kunne få mere ud af sig selv og hinanden. Der er dog tale om en kamp, som foregår på det vandrettes præmisser: Vi skal være ligeSTILLET, have lige rettigheder, men hvor blev ligeværdigheden af? Og kommer den nødvendigvis af at have lige rettigheder? 

Ligestilingsbevægelsen tog ganske enkelt ikke højde for de kræfter, som gemmer sig i toppen og bunden hos både mænd og kvinder. Derfor røg der mere end et enkelt barn ud med badevandet. Og et af dem var mændenes kontakt til aggression.

Denne artikel handler om, hvordan de drenge, som voksede op i 70'erne (og som udgør en stor del af den moderne generation af voksne mænd), blev påvirket af rødstrømpebevægelsens dogmer. Pigerne blev naturligvis også mærket på godt og ondt, og det tabuiserede forhold til aggression har også hindret kvinders adgang til egen instinktkraft. Men alt det kan du læse mere om i temaet om Kali.

Den teknologiske udvikling er også skyldig

Der er selvfølgelig andre grunde til, at mændenes aggression blev skubbet til side, f.eks. er den i høj grad overflødiggjort af den teknologiske udvikling. Der skal ikke bruges den samme grad af rå muskelkraft for at få samfundshjulene til at snurre som tidligere.

Og selv om mænd selvfølgelig i høj grad kan udleve deres aggression mentalt eller digitalt nu om dage, er det ikke godt nok og egentlig heller ikke så naturligt. Der mangler i hvert fald noget.

Aggression i skammekrogen

Kvindeoprøret gik altså rigtig meget ud over aggressionskraften. Aggression var synonymt med undertrykkelse, krige og kampe, og det var især mændene, som bar skylden. Mændene skulle ikke komme for godt igang. Sjovt nok var kvinderne enormt aggressive over for den mandlige aggression, som de bekæmpede.

Våben blev udelukket fra børnehaver og skoler. Krigslege blev stoppet.

Kønspolariteten faldt - især hos mændene: Det bliver rigtig svært, faktisk umuligt at finde ind til sin kønskraft som mand, når aggressionen er belastet. Og drengenes rollemodeller var måske enten en stiv og gammeldags far eller en langhåret pædagog med hængende skuldre.

Det har resulteret i en generation af voksne mænd, som har mistillid til deres egen kraft, og som hovedsageligt bruger aggressionen på det vandrettes præmisser - til karriere og mental excellence. Af den grund ser vi fortsat masser af eksempler på, at aggression bliver til magtmisbrug, undertrykkelse og udnyttelse. Samtidig er den moderne mand bange for at tage sin plads i forhold til kvinden, sætte hende på plads når hun skejer ud eller sætte dagsordenen, dér hvor han gør det bedst. Og impotens er nærmest blevet et vilkår, som rammer bredere end nogensinde før.

Kvinde - flyt dig

Der er ingen tvivl om, at kvindeoprøret opstod, dels fordi tiden var moden, dels fordi kvinder kollektivt set formåede at mobilisere den aggressionskraft, der skulle til for at stable det hele på benene. Hatten af for det, det var nødvendigt og fremadrettet. 

Men siden er aggressionen blevet kanaliseret ind i et meget grimt, nutidigt kvindefænomen: kontrol.

Mænd sidder stadig på kontrolposter mange steder i samfundet. Men kvinder har faktisk tiltusket sig kontrollen med rigtig mange livsområder, som udgør en stor del af fundamentet i vores eksistens. Lige fra seksualiteten (hvor hun har RET til at sige nej) over familielivet til forbrugsmønstre (herunder også hvad manden må bruge tid og penge på).

Kvinden er endt i kontrolpositionen, fordi vi har været enige om at se ned på mandens aggression. Det er en stor belastning for hende (en stor del af stress- og depressionsygemeldingerne kan skrives på denne konto) samt for kønspolariteten. Manden får svært ved at komme til - og han vægrer sig samtidig ved at tage sin plads (for det kræver aggression, og den er blevet forbudt).

Kvinderne skal slippe kontrollen, og mændene skal tage deres plads. Så kan der nemlig opstå ligeværd.

Fra ligestilling til ligeværd

Vi er nu der, hvor opgaven her til lands altså ikke længere handler om at opnå ligestilling. Tidens løsning er ligeværd. Ligestilling kommer ud af en retfærdig fordeling af goderne i den vandrette akse. Ligeværd kommer ud af gensidig anerkendelse af kønnenes ressourcer i top og bund.

Og tiden er moden, for både kvinder og mænd er trætte af status quo: Vi knokler rundt som vanvittige i karriere- og familieræset og bliver stadig mere usunde på mange planer. Kvinderne har for meget kontrol, og mændenes frustration siver ud i porno og andre afhængigheder. Kønnene vender sig væk fra hinanden i opgivenhed og utilfredshed. Suk.

Tantra peger på nødvendigheden af at få meget mere bevidsthed om den lodrette akse. Det er et fælles projekt, som samtidig bringer modsætningerne tydeligere frem. Og vi skal lære at sætte pris på de modsætninger. En af dem handler om, at aggressionen er bygget ind i mandens krop og kønpolaritet på en helt uomgængelig måde. Vi kan ikke udrydde den. Vi kan sammen arbejde med at få det bedste ud af den. Og det kan faktisk både være fornøjeligt og givende for alle parter.

I temaet "Det lodrette køn" kan du blive meget klogere på, hvad kønspolariteten i den lodrette akse er for noget.

Men begynd med at gøre dig klart, hvordan du bruger din aggression her:

Link: Hvordan bruger du din aggression?

Og bliv inspireret til hvordan (mandens) aggression får større plads i parforholdet her:

Link: Mere mand i parforholdet

Det moderne ligeværd