Vi slåssede os til større bevidsthed

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Et par, som efterhånden har arbejdet en del år med tantra, fortæller her om, hvordan aggressionskraften og de instinkter, der ligger i jordpunktet, var tiltrækningen i deres parforhold. Parret beretter desuden om, hvordan aggressionskraften i deres tantriske samarbejde har hjulpet dem gennem svære perioder i deres liv og givet dem en dybere kontakt til jordpunktet - og dermed en dybere kontakt til dem selv og hinanden.

For forklaring af jordpunktet: læs her.

Tiltrækningen

De mødte hinanden på en række selvudviklingskurser. På kurserne var der øvelser, som handlede om instinkt og kraft, og det endte ofte med, at lige de to tog en brydekamp på gulvet. Der var en tiltrækning, som ikke var den klassiske med sommerfugle i maven og lyserøde skyer. Hun havde mest lyst til at rive og bide i ham og bare give ham nogle tæsk. Det føltes meget provokerende, og samtidig var der en længsel efter at være sammen med en, som turde være med til at arbejde med de ting, som jordpunktet gemte på. En længsel efter at blive mødt og rummet, også når det var svært, grimt eller voldsomt. Og det turde han.

Starten på deres forhold

Nogen vil sige det er en primitiv form for energiarbejde at slås. Andre vil sige det er en avanceret form for energiarbejde.

Under en gåtur i skoven talte de om sig selv og hinanden, og det gik op for dem, at de begge havde erfaringer med, og også en evne til, at være i en symbiotisk relation. Der opstod en pinlig tavshed, hvor de begge tænkte: Ups – går det her mon? Efter en tid i skoven med tavshed begyndte de at skubbe til hinanden, og pludselig var de i tumlekamp i skovbunden. Sådan begyndte de med at bruge bryde-/tumle-/slåskampe i deres energiarbejde.

En dybere kontakt

Brydekampene var startskuddet til en dybere kontakt mellem dem, men også til en dybere kontakt ned i den enkeltes jordpunkt. Efter et halvt års tid var han egentlig færdig med at slås, men hun ville slås mere. Derved måtte han skrue op for sin kraft og sin styrke og finde endnu dybere ned i sin aggressionskraft, end han var vant til for at møde hende.

I dag vil jeg sige at aggression i sin rene form, og seksuel tænding næsten er det samme.

På den måde hjalp det ham til at komme nogle lag dybere ned i sit eget jordpunkt og forbi den grænse, han kendte. Hende hjalp det, at han kunne rumme hende og ikke blev forskrækket over hendes kraft, men i stedet kunne give hende modspil. Hun havde brug for bryde-/slåskampene til at komme igennem det facadelag (den pæne, søde og artige pige), hun gik rundt med, og komme tættere på sin egen kerne. Hun skulle bruge aggressionen for at komme derhen, så det var vigtigt, at han kunne stille op til det.
 

Fra gammel seksualitet til ny seksualitet

Deres tumleslåskampe fyldte det meste af det første år, men for ham var der også andet, som fyldte. Tidligere gik hans seksuelle tænding gennem begær og projektioner, men inden han mødte sin nuværende partner, havde han smidt denne gamle seksualitet i arbejdet med en tidligere tantrapartner. Nu stod han så med en ny, smuk partner, men uden den sædvanlige gamle seksualitet. Hans nye seksualitet var ikke på plads endnu, så det gav ham nogle temmeligt store frustrationer - samt impotens i et pænt omfang. Også her fik han hjælp af deres tumlekampe. Kampene og aggressionen hjalp hans nye seksualitet på plads, hvor tændingen kom fra energikontakt, polaritetskontakt og jordpunktskontakt. Den nye seksualitet byggede mere på instinktkraft, og han formulerer det på den måde, at aggression i sin rene form og seksuel tænding for ham næsten er det samme. Energien kommer langt nedefra, og jordpunktet er en uvurderlig energireserve.

Tavshed og emotionalitet

En anden af parrets udfordringer var, at hun havde det med at klappe i som en østers, når han havde sagt sin mening og gerne ville høre hendes.

Det vi kunne bruge uger på at få løst i hverdagen, fordi vi ikke kunne tale om det, det kunne vi flytte i tantraen.

Hun havde en angst forbundet med det at vise sig selv frem og fortælle, hvad der skete inden i hende - en angst, som var så dyb, at det føltes, som om hun skulle dø. Det var dybt frustrerende, og han blev sur og prøvede på alle mulige måder at få hende til at ytre sig. Det eneste, der hjalp, var fysisk kontakt og tumlekampene. Aggressionen og deres ”slagsmål” kunne bryde tavsheden. I dagligdagen var der en del emotioner, og de kunne have svært ved at snakke om tingene. Der var markant forskel på, hvad de kunne ved at tale sammen, og hvad der kunne lade sig gøre i tantraen. De kunne bruge uger på at snakke sammen, uden at tingene og problemerne flyttede på sig, men i tantraen flyttede de sig. Det blev altså en kæmpe hjælp for dem at tage surhed, tavshed og andre emotioner med ind i deres tantriske møder, hvor det kunne forvandles, så de kunne komme videre. Arbejdet havde så god en effekt, at parret har en meget lettere kommunikation i dag, og det har virket ind i den måde, de taler sammen på nu.

Aggressions og jordpunktskraften som den ser ud nu

I dag bruger parret stadig deres aggressionskraft både i dagligdagen og i tantraen, men på en anden måde. Jordpunktet er mere stille, men stadig kraftfuldt. Der er den samme kraftfulde energi til stede, men det ser ikke nødvendigvis ud af noget. Slåskampene fik lov at fylde i den periode af deres parforhold, hvor der var behov for det. Nu tumler og slås de ikke så meget mere, men bruger kraften til at klare procesudfordringer. Der skal meget kraft til at minimere sit ego, og der skal en del kraft til for at sluge sin mening om alt muligt, som det egentlig ikke er nødvendigt, man lufter sin mening om. Noget af det, arbejdet med aggression har givet dem, er en kontakt på et dybt plan og en evne til samarbejde, som både kan bruges i det tantriske rum og i dagligdagen. Og den evne vokser stadig. Kontakten til jordpunktskraften betyder, at det er nemmere at stå lodret, når noget blafrer.}