Aggressionens velsignelser

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Jeg er en kvinde, som rummer meget aggression. Jeg har en let adgang til denne kraft, og hvis ikke jeg har god kontakt til mig selv, begynder den at sive - eller eksploderer i alt for destruktive udtryk.

Opmærksomhed i aggressionen

Den optimale udnyttelse af aggressionen er, når jeg er til stede i min krop, mine sanser og i nuet. Her kan aggressionen komme frem som en vrede, hvis jeg oplever noget, som ikke er i orden. Det er ikke hele tiden, den er der, jeg bliver ikke vred mange gange dagligt. Men når jeg bliver det, kommer der et energiskyl op gennem kroppen, og jeg kan instintivt mærke, at jeg skal gøre noget. Når jeg har handlet på det, forsvinder vreden igen.

Vreden er en snu elsker. Når man først er vred, kan man finde på 117 gode undskyldninger for ikke at slippe den igen. Man synes jo, det er helt berettiget, at det er den/de andre, som er helt galt afmarcheret. Vreden er gået i selvsving.

Aggressionen kan også være ren fremdrift, en tilskyndelse til handling, en energi. Den kan være ret insisterende. Og den kommer som regel, når jeg har engageret mig i noget eller er i en situation, hvor timingen er på plads. Dvs. aggressionen er en energipulje til det, jeg vil have ud i verden. Fordelen ved dette er naturligvis, at her har jeg energi til rådighed, når aggressionen bakker op. Men det er en kunst at lære at bruge den rigtigt. Jeg kan omsætte en del gennem mit mentale apparat, mit hoved, og det kan der komme noget ret kreativt ud af. F.eks. skulle jeg fornylig skrive et foredrag til et kursus. Jeg havde meget kort tid til at forberede mig og var presset. I det her tilfælde mærkedes det som målrettet energi, der hjalp mig.

Hvis jeg overforbruger eller mister fokus, bliver jeg speedet og kan mærke, at jeg får stress-symptomer - f.eks. hvis jeg surfer på alt muligt, mens jeg sidder og skriver. Så kan energien kollapse ved, at jeg bliver forvirret og træt.

Aggressionskraftens velsignelser

Jeg kan bruge aggressionskraften til at sætte ting igennem, og det er af og til nødvendigt med denne energireserve, når jeg f.eks. løber ind i egen eller andres skepsis (same same, but different), eller der er uigennemskuelige udfordringer. Jeg kan også bruge den til at holde ud, når en opgave kræver vedholdenhed, der hvor min rummelighed ellers ville være sluppet op for længe siden.

Aggressionen kan også være til stede som ren fremdrift, en tilskyndelse til handling, en energi. Den kan være rimeligt insisterende og kommer som regel, når jeg har koblet mig på et projekt eller en situation, hvor timingen er på plads.

Kontakten til aggressionen er også med til at gøre mig skarp i det mentale. Jeg kan ofte se, hvad der faktisk er på færde i en situation og også finde modet til at få sagt noget om det eller gjort noget ved det. Dette var tidligere et problem for mig: jeg opfangede nok en hel del signaler, men jeg kunne ikke sætte dem sammen - og slet ikke finde ud af at gøre noget ved det. 

Denne brug af aggressionen kræver en stabil kontakt til hjertet, for det er her, man skal balancere udtrykket. Så at udvide mit hjertes kapacitet har også forbedret mit forhold til aggressionen - og omvendt.

Ude af centrering

Når jeg er i mindre god kontakt med mig selv, er ucentreret eller træt efter længere tids overbelastning, kan der ske to ting:

1. Aggressionen lægger sig som en irritabilitet i mit system, så der ikke skal meget til at udløse vrede. Her fungerer vreden ikke særligt præcist, den hægter sig på alt muligt. Den løsriver sig fra kontakten til jordpunktet og begynder i stedet at køre rundt i solar plexus. Det skaber generelt dårlig stemning omkring mig.
2. Jeg mister fornemmelsen af kontakt til både vrede og aggressionskraft. Dette stadie kommer som regel efter 1. Så bliver jeg energiforladt eller decideret doven og ugidelig. Det kan så give anledning til en hel del selvutilfredshed. Til gengæld er jeg ret ufarlig :-)

Op på hesten

Det sjove er, at netop det, jeg mangler, er det, som får mig tilbage på plads. Hvis jeg er røget ud af centrering, så er den allerbedste hjælp at få kontakt til jordpunktet. Og jeg er røget ud af centreringen, fordi jeg på et tidspunkt valgte at slippe kontakten til jordpunktet.
Men vreden er en snu elsker, for når man først er vred, kan man finde på 117 gode undskyldninger for ikke at slippe den vrede igen. Man synes jo, at det er helt berettiget, og at det er den/de andre, som er helt galt afmarcheret. Vreden er gået i selvsving. Efterhånden har jeg dog også lært at genkende den tilstand i mig selv, og så ved jeg godt, hvad klokken er slået, og at jeg nok er nødt til at tage imod en eller anden irriterende form for hjælp for at komme videre. Hjælpen er irriterende, fordi den handler om, at jeg skal slippe noget, som jeg troede var min ret. Men når det er gjort, var det egentlig ikke svært og meget rarere at komme tilbage til en reel kontakt med mig selv og virkeligheden.

Så nogle gange er det rart at få hjælp uderfra. Det kan være en snak med en vågen ven eller en præcis bemærkning fra min mand, som sætter mig på plads. Det kan også være et tantrisk møde. Og andre gange finder jeg selv vejen.

Jeg er taknemmelig for min adgang til aggressionskraften. Den er både en udfordring og en gave, som jeg bliver bedre og bedre til at forstå og bruge. Den proces i sig selv er kilde til mange års udvikling.