Hvad er meditation?

Begrebet meditation har i dag bredt sig ind i mange sammenhænge. Mange har en forestilling om, hvad meditation er, og stadig flere gør sig erfaringer. At meditere i en eller anden form er en vigtig del af tantra. Samtidig er det en måde at lære sig selv bedre at kende på.

Meditation kræver ikke noget særligt. Alle kan gøre det, og det er ovenikøbet gratis. Det svære kan være at finde en form, der passer og at fastholde den over længere tid.

En naturlig tilstand

Meditation handler fundamentalt set om at være i en naturlig tilstand. Meditation er ikke noget særligt, noget ekstra, det er en tilstand, som findes i alle mennesker. Mange er dog kommet så langt væk fra den, at de måske ikke kan huske nogensinde at have prøvet det.

Når man mediterer, er man i en afslappet, men vågen kontakt med sin krop og sit energisystem. Man er i stand til at registrere, hvad der sker i én på mange forskellige planer: emotionelt, tankemæssigt, kropsligt, sanseligt, kontaktmæssigt.

Det, man lægger mærke til i sig selv, forholder man sig til med neutralitet, dvs. man øver sig i at lade være med at vurdere, mene noget om, kategorisere eller formulere det, man oplever. Sædvanligvis vil vi øjeblikkeligt forholde os til en hvilken som helst impuls ved at mene noget om den: Er den god eller dårlig, skal vi gøre noget ved den, gør den mig vred/ked af det/bange? I meditationen observerer man - und nichts weiter.

Denne observation åbner for, at der kan komme nye ting ind i bevidstheden, ting, som ellers ville blive sorteret fra, når bevidstheden kører ad de normale, automatiserede "motorveje". På den måde bliver meditation en indgang til en bredere bevidsthed om, hvad man indeholder.

Da det er en naturlig tilstand, vil mange have prøvet at være i meditation f.eks. ude i naturen, gennem sansemæssige oplevelser, i en krisetilstand eller....under sex.

Hvordan mediterer man?

Det almindelige er, at man vælger et fokuspunkt for sin meditation.


Det kan være

  • Åndedrættet, at mærke sin vejrtrækning
  • Kroppen, at mærke hvad der foregår i kroppen
  • Aktuelle sansninger, hvad dufter, hører, smager, ser eller sanser jeg kinæstetisk (i kroppen)?
  • Et mantra, en sætning, som rummer visdom
  • Et decideret meditationspunkt, f.eks. en blomst i hjertet


Man retter sin bevidsthed mod dette punkt. Det næste, der sker, er, at bevidstheden vandrer. Umærkeligt glider man væk fra sit fokus. Når man opdager, at man er kommet væk, bringer man bevidstheden tilbage igen.

Det er helt basal træning i at rette sin bevidsthed mod noget bestemt. Ved at gøre dette får man en erfaring af, at man faktisk er i stand til at styre bevidstheden. Jeg er ikke et uskyldigt offer for mine tanker, følelser og sindsstemninger, jeg er faktisk i stand til at vælge, hvad jeg vil rette min bevidsthed imod.

Det er vigtigt at have en neutral holdning til dét, at bevidstheden vandrer. Det er ikke en fejl, og man skal ikke bebrejde sig selv, at man igen kom væk fra fokus. Øvelsen består i neutralt at bringe bevidstheden tilbage, når den er vandret væk.

Med tiden kan denne træning bringe én ind i oplevelser af tomhed, stilhed eller intenst nærvær. Vores bevidsthed er normalt fyldt med indhold - tanker, følelser, forestillinger - men når vi stopper med at dyrke og forfølge dem, kan bevidstheden slappe af. Og så kan der til sidst blive helt tomt.

Hvornår mediterer man?

De fleste forbinder meditation med at sidde på sin pude et roligt, uforstyrret sted og lave sine meditationsøvelser. Men eftersom meditation er en bevidsthedstilstand, kan den være til stede når som helst og hvor som helst.

Hvis man gerne vil have meditation ind i sit liv, er det en god ide at lave en aftale med sig selv om, hvornår man mediterer, hvor ofte og hvordan. Lav hellere en disciplin, som det er realistisk at holde, frem for en idealiseret beslutning, som falder til jorden, når den støder ind i hverdagen.

Der kan være forskellige meninger om, hvornår på døgnet det er bedst at meditere. For de fleste moderne mennesker handler det dog mere om at finde ud af, hvornår det kan lade sig gøre. Måske skal jeg stå en halv time tidligere op for at meditere? Måske skal jeg konvertere en halv time af min fjernsynstid til meditation? Selvom meditation bliver endnu en aktivitet, der skal ind i dagens program, vil det hurtigt give afkast i form at mere overblik, overskud og centrering.

Udover de faste aftaler med sig selv er der mulighed for at integrere meditationen i hverdagen på forskellige måder: Begynd med af finde din letteste indgang til meditation. Det kan være at kontakte åndedrættet, sanserne, kroppen eller et bestemt mantra. Så vælger du et sted i din hverdag, hvor du vil træne at huske din meditation, det kan f.eks. være, når du går ud af din hoveddør. Hver gang du gør det, standser du lige op og kontakter din meditation. På den måde minder du flere gange dagligt dig selv om, at denne bevidsthedsmæssige mulighed findes.

At få meditation ind som en del af sit liv kræver en indsats, men giver til gengæld en gevinst i forhold til fysisk og psykisk velbefindende, kontakt til sig selv og livsglæde.

Hør mere om fordelene ved meditation her:

Link: