Chakraerne - temaforside



At kende til chakraerne er ikke ligefrem en forudsætning for at kunne arbejde med tantra. Men det er en rigtig stor hjælp, for chakrasystemet udgør en slags landkort over sammenhænge mellem krop, psyke og energisystem.

Her kan du blive meget klogere på chakrasystemet - især på de chakraer, som er særligt relevante i tantra. 
 

Ved at fokusere din opmærksomhed i forskellige chakraer kontakter du ikke blot et energimæssigt fænomen. Du stiller også ind på et bestemt område af det psykologiske samt de dele af kroppen, som knytter sig til det. Ved at arbejde konsekvent og systematisk med chakraerne får du opbygget dit indre landkort. Og det er en stor hjælp, når du skal skelne mellem fx vandret og lodret, behov og begær, hjerte og solar plexus.

Vi har tilladt os at udvide begrebet om chakrasystemet. Vi forholder os nemlig også til både essens- og jordpunkt, selvom de strengt taget ikke er chakraer, men i stedet yderpunkterne i den spirituelle aura. Især jordpunktet er vigtigt i tantra, for det er her, vi finder den seksuelle instinktkraft.

Ude til højre finder du oversigten over artikler under "Viden om", "Sådan" og "Øvelser". Hvis du er nybegynder i chakraerne, foreslår vi, at du begynder med "Chakrasystemet" under "Viden om". Hvis ikke, så begynd med det, som tiltaler dig - der er links undervejs, som gerne skulle få dig godt omkring i temaet.

Rigtig god fornøjelse!