Afslutning af tantraforhold - temaoversigt

I vores kultur har vi det generelt svært med afslutninger. Døden er den ultimative afslutning, og den har de færreste det godt med. Men også i mindre skala - som når man skal sige farvel til en partner - har vi en tendens til at lægge vægten på det sorgfulde og tragiske fremfor på processen.

Dybest set trænger vi til at få opdateret vores forståelse af begrebet afslutning.
Det kan du få i tre artikler under "Viden om":


Link:  
Bliv klogere på afslutningens alkymi

Link:  
Grunde til at en afslutning naturligt trænger sig på

Link:  
Hvad gør vi, når der er børn? Skal vi blive sammen for deres skyld?

Desuden kan du blive klogere af andre menneskers erfaringer med emnet
- som faktisk viser, at et forholds afslutning ikke er jordens undergang:


Link:  
Interviews med ex-tantrapar om deres fælles afslutning

Link:  
Om at bruge forestillingen om afslutning som "bagdør" - og om at holde op med det!

Øvelsessektionen hjælper dig, når du er i færd med at afslutte et forhold
- og forbereder dig ved at installere den rette holdning i dig hele vejen igennem forholdet, via mantraer.


Link:  
Tjekliste til en tantrisk afslutning

Link:  
Få hjælp til at lokalisere hvor du skal have ryddet op

Link:  
Vær hele tiden vågen om livets mange afslutninger

Tantriske grunde til at slutte et forhold

I tantra findes der forskellige former for afslutning og forskellige grunde til at stoppe forholdet.

1 Vi kan ikke løse vore vanskeligheder sammen, men vi stopper på en god måde
Det er ikke alle processer, der kan løses. Eller sagt på en anden måde: Vi har et frit valg i forhold til, om vi vil fortsætte den tantraproces, vi er i. Alle problemer har faktisk en løsning, men løsningen kan synes for svær, for omkostningsfuld, eller også kan den slet ikke ses. Vreden kan være for stor, skuffelserne for mange, eller energien kan være for død for længe. Her kan et tantrapar vælge at stoppe, fordi de synes, det er for svært at komme videre. Det er bedre at stoppe ud fra et bevidst valg end at fortsætte bevidstløst.

2 Den ene af parterne har lært, hvad der skal læres og vil videre
Det kan sagtens forekomme, at den ene af parterne der vil stoppe, og den anden vil fortsætte. Det sker nok oftere, end at begge vil stoppe. Denne form for afslutning er vigtig at forholde sig til bevidst fremfor bare at lade den ske. Både den, der vil stoppe og den, der egentlig ikke vil, kan få noget ud af at “gøre boet op”, at evaluere forholdet indtil nu og se på, hvad man har lært. Hvis det så skulle ske, at parterne fortsætter alligevel, er det aldrig forgæves at forsøge at gøre tingene op og runde af.

3 Den fælles proces er slut - næste skridt i processen er at stoppe
En proces kan slutte ved, at man har nået det, man ville. Eller den kan slutte ved, at der simpelthen ikke er mere energi til rådighed - som en oplevelse af, at madpakken er spist. At den energi, der blev stillet til rådighed i begyndelsen af forholdet, er opbrugt, og helst på en god måde.
Det kan også være, man er nået til en skillevej, hvor vanskelige emner er blevet gennemarbejdet, og det nu ligger åbent, hvad forholdet i stedet skal handle om, og om man overhovedet skal gå videre sammen.

Hvornår sker det? Hvornår er en proces slut? Det kan være meget svært at afgøre. Men bare dét at begynde at gøre sig klart, at tantraprocessen, som du har med din partner, kan slutte en dag, er en vigtig ting at gøre - og måske tilstrækkeligt for nu.

Link: Se en video her, hvor ex-partnere sammen fortæller om, hvordan de afsluttede deres forhold.

4 Kontrakten, der ophører
Flere og flere forsøger sig med parforhold på en ny måde ved at arbejde med tantra inden for rammerne af en specifik aftale eller kontrakt for forholdet, der indeholder en slutdato. Hvis man fx har meget modstand mod det andet køn, kan en afgrænsning på tre måneder være dét, der giver mod på at forsøge alligevel. En afslutning, der skyldes, at kontrakten ophører, er nok den “nemmeste” form for afslutning, da den netop er forholdsvis velovervejet.

Link:

5 Dødsfald og svær sygdom
Hvis den ene af parterne i et tantraforhold dør eller bliver så syg, at det er umuligt at fortsætte, afsluttes forholdet jo helt naturligt. Den her form for afslutning har vi dog ikke så megen erfaring med, for tantrabølgen er stadig ret ny. Men her må gælde det samme som for de andre former for afslutning. Hvis det er muligt at arbejde sammen om afslutningen af forholdet i terminalfasen eller på trods af en evt. sygdom, vil det være rigtig godt, ellers må den, der ikke er ramt, gøre det selv.

Har man sagt A, må man også sige B!


Alt slutter en skønne dag. Men det har vi ikke lyst til at tænke på - og slet ikke i forhold til vores nære relationer. En tantrisk holdning til parforholdet vil dog også give en tantrisk holdning til afslutningen på det. For i tantra anser vi det som en naturlig del af et forhold i proces, at det slutter en dag. Afslutningen er blot en konsekvens af, at der er sat noget i gang. Har du sagt A, må du også sige B - forholde dig til, at det, der er begyndt, slutter en dag.

Vi har faktisk generelt ikke lyst til at forholde os til afslutninger, ophør eller død for den sags skyld.

Det er dejligt at være sammen i lang tid og yndigt at følges ad, og vi har slet ikke lyst til at tænke på, at gode relationer kan slutte en dag.


I den almindelige opfattelse af et godt forhold ligger der, at forholdet bare bliver ved på ubestemt tid, og helst helt til en af partnerne dør. Hvis talen endelig falder på afslutning, er det som regel ikke på en god måde. Så er der noget negativt på færde som opgivelse, svigt eller vrede. Vi vil ikke forholde os nøgternt eller konstruktivt til, at relationer slutter. Hvis vi forholder os til afslutning, er det således modvilligt, når det ikke kan være anderledes.

Hvad der starter, det slutter

Tantra mener dog noget helt andet: Har du sat noget igang, må du forholde dig til, at det slutter. Har du sagt A, må du også sige B. Set med tantriske øjne kan man ikke forestille sig, at et forhold ikke slutter. Vi går derimod ud fra, at forhold slutter en dag, ofte før en af partnerne dør. Afslutning er en del af processen.

Hvis du og helst også din partner forholder jer tilstrækkeligt til afslutning, kan det endda gøre forholdet endnu bedre, mens det står på. Og give bedre mulighed for at få noget ud af hinanden, efter at I ikke er sammen mere.

I visse tilfælde i den almindelige forståelse kan afslutning dog være en positiv begivenhed i form af, at noget andet og bedre dukker op. Men her er det ofte kun den ene part, der synes, det er positivt.


Jamen hov! Vi har børn sammen, hvad nu hvis vores proces slutter, før de flytter hjemmefra?

Link: .

At arbejde med afslutning er både logisk og befriende. Men det er samtidig noget af det sværeste i tantra, fordi det er svært at vide, hvornår det er, og fordi det er svært at gøre.

Fordele ved at arbejde med afslutning

Der er højst sandsynligt kun fordele ved at arbejde med forholdets afslutning, uanset hvornår og hvorfor man vælger det. Vi kan i hvert fald ikke komme i tanker om reelle ulemper:

1 Forholdet bliver mere realistisk
At insistere på at leve lykkeligt sammen til døden indtræffer er at leve på en illusion. Forholdet puttes ind i en sød drøm, som får alvorlige vanskeligheder, når virkeligheden en dag banker på døren f.eks. i form af hårde konflikter eller sygdom. Men hvis man ved, at forholdet en dag slutter, gør man sig mere umage med at yde den nødvendige arbejdsindsats undervejs.

2 Forholdet kan blive mere langtidsholdbart
Hvis man absolut skal blive sammen, lægges der et tungt åg over relationen: Vanskeligheder, kriser og negative emotioner bliver en trussel ikke kun mod forholdet, men også mod en overordnet forestilling om det gode parforhold. Når det åg løftes væk, kommer der mere frihed, fleksibilitet og flere ressourcer til at stå igennem udfordringer, der ellers kunne knække forholdet tidligere.
Det er et paradoks: at tage afslutningen ind i forholdet kan forlænge forholdets levetid.

3 Man udnytter tiden bedre sammen
Hvis man gør sig klart, at forholdet kan ophøre i morgen, vil man huske at sætte pris på de ting, man får idag, fx nærhed, sjov, tryghed og sex. Så falmer de ellers enormt irriterende ting, der sædvanligvis stjæler billedet og står i vejen.

4 Afslutning bliver selvsagt nemmere
Når afslutningen ikke er et tabu og et skrækkeligt chok den dag, den kommer, vil det være lettere at tage imod den. Der vil selvfølgelig ofte være et savn og salte tårer, men den naturlige reaktion belastes ikke af unødvendige, overdrevne emotionelle udskejelser. Og afslutningen opleves mere som noget, man selv har valgt.

5 Efter afslutningen kan relationen fortsætte som et nært venskab
Når forholdet afsluttes på en god måde, når trådene samles op, og der bliver ryddet op i emotionelle reaktioner, står man tilbage med en værdifuld gave: en person, som man har været meget tæt på, og som kender én på et dybt plan. Her er grobund for et godt og nært venskab.

Hvorfor i det hele taget gå fra hinanden?
Link: .

Hvordan kan man arbejde med afslutning?

Vi kan se i hvert fald fire måder at arbejde med den på: energimæssigt, emotionelt, holdningsmæssigt og seksuelt.
Generelt handler det om afklaring, accept og at give slip i et eller flere af de aspekter.

Energimæssigt:
Når vi lever tæt sammen, kommer vi let til at flyde sammen på et energimæssigt plan. De to energisystemer filtres ind i hinanden, og så kan jeg fx komme til at udtrykke min partners vrede. Eller vi har nogle dårlige mønstre, hvor du roder, og jeg råber op. Med tiden bliver det til en fælles vred klump, og hvad er egentlig mit og dit her? Så bliver det svært at skilles. Man kan træne sit energisystem til at være sammen og adskilt på samme tid med den klassiske ottetals øvelse, hvor man forbinder sig med den anden i et vandret liggende ottetal og dermed på samme tid er i sit ‘eget rum’ og sammen med den anden.

Link:

En generel øget bevidsthed omkring energisystem læs her

For singler er der også afslutninger at arbejde med. Det er i hvert fald værd at kigge efter, om tidligere forhold egentlig er blevet afsluttet ordenligt.


Emotionelt:
En rigtig god måde at arbejde med adskillelse er at tale om det og øve sig i at se emotionelt neutralt på det. I en snak om “Hvordan slutter vores forhold?”, “Hvornår skal vi videre?” kan der dukke vrede, ked-af-det-hed og frygt op. Ked-af-det-hed over at skulle miste og frygt for at komme til at stå i en ringere situation. Arbejdet handler så om at rumme, acceptere og slippe. For emotioner går over. Og herved kan det blive nemmere, når den rigtige afslutning kommer.

Holdningsmæssigt:
Vi tænker ikke ret meget på afslutning, har ikke lært så meget om det, og der er en kulturel opfattelse af, at det er noget negativt. Derfor vil vi ofte have tanker og holdninger, der står i vejen, og som skal bearbejdes, når et forhold skal afsluttes. Man kan arbejde med det gennem mantraer, samtaler med gode spirituelle venner, plus-minus-lister og andre skemaer samt selvudfordring: “Hvad er det værste, der kan ske?” Måske provokere sig selv ved at forestille sig livet uden hinanden, aldrig at være sammen igen, dyrke sex igen - eller forestille sig, at den anden tilhører en tredje.

I det daglige tantraarbejde er der mange små afslutninger. Det kan være, hvis den ene part tager hjem igen efter et tantramøde, det kan være en samtale, der skal slutte, eller det kan være en god eller dårlig energi imellem personerne, der skal stoppes.


Seksuelt:
Ligesom andre svære emner kan tages ind i den seksuelle energi og bearbejdes der, kan afslutning også. Seksualitet opfattes normalt som et frirum for de to elskende, hvor de forsøger at bekræfte hinanden i, at de har det godt sammen. Der er ind i mellem meget romantik, der skal udleves i seksualiteten. Her kan det give et løft til seksualiteten i stedet at arbejde med, at den slutter en dag. Hvordan vil vi dyrke sex, hvis det var sidste gang? Hvordan føles det seksuelt, hvis man forestiller sig, at det ALDRIG stopper? Hvordan vil seksualiteten være, hvis dette var vores allerførste samleje?


Det lyder fint alt det her, men hvordan arbejder jeg med det helt konkret?

Link:
Link:
Link:

 

Afslutning af tantraforhold med børn

At afslutte et tantraforhold, hvor partnerne har børn sammen, er en speciel situation - vel at mærke, hvis det er hjemmeboende børn, som man er eller fungerer som forældre for. Det samme gælder, hvis man har store aktiviteter eller megen ejendom sammen, men det er alligevel noget andet og helt specielt, når man har hjemmeboende børn sammen.

For ud over at være tantrapartnere er man jo så også forældre. Og hvad gør man så, hvis man vil stoppe sit tantraforhold? Skal man blive sammen for børnenes skyld? Er forældreskabet en del af tantraforholdet eller ej? Hvad nu hvis tantraforholdet slutter, før børnene er voksne og kan klare sig selv?

Børn er omvandrende processer

For det første gælder det, at tantra og børn hænger naturligt sammen. Tantra handler meget om seksualitet, og det skal børn jo ikke blandes ind i, men herudover handler tantra meget om natur, krop, proces og glæde - og det indeholder børn også rigtig meget af. De er jo omvandrende processer, der udspiller sig konkret for øjnene af én. Hver uge har de lært noget nyt og har flyttet sig. De forandrer sig med hastige skridt, tilsyneladende meget hurtigere end voksne. Det er svært at være forældre uden procesbevidsthed. Forståelse og accept af udvikling er vel egentlig afgørende for at være en god forælder.

Så mon ikke tantraprocessen mellem manden og kvinden i hjemmet og processen med at være forældre hænger sammen på den måde, at den ene ikke løber tør før den anden? At have børn sammen vil ofte være en del af processen.

Hvis det så alligevel skulle ske, at en afslutning trænger sig på, selvom man har børn, må man se ekstra grundigt på, om det er nødvendigt at afslutte, om der kan gøres noget for at få energien igang igen mellem partnerne. Men samtidig anbefaler vi ikke at være sammen blot for børnenes skyld. De kan også lære meget af, at forældrene forsøger at slutte på en god måde.

Når alt det her er sagt, så gælder der det samme omkring afslutning af et tantraforhold med børn som uden.