Både mens man er i en relation, under en afslutning og bagefter er der et par gode mantraer - eller man kunne sige: måder at tænke på - som er gode at indarbejde.
“Vi er sammen for evigt, til vi ikke er sammen mere”
De fleste forhold kender ikke udløbsdatoen, selvom de forholder sig, at det slutter en dag. Men hvornår er det? Det er jo ikke til at vide. Og indtil da kan det være godt at leve, som om det varer for evigt, netop fordi man også siger: indtil det ikke er der mere. Det kan gøre én mere afslappet og fokuseret på det, der er nu og her frem for på det, der kommer.
“Jeg tager imod det, som kommer. Jeg giver slip på det, som er”
Der kommer hele tiden noget nyt til os, noget, som kræver, at vi slipper det, vi har gang i - eller noget af det. Mantraet hjælper f.eks. med at huske på, at meningen med afslutning også er for, at der kommer noget nyt. At et forhold ikke skal afsluttes, fordi det er dårligt, men fordi livet forandrer sig, og noget andet kommer til.
“Nothing is permanent / Ingenting varer evigt”
En god gammeldags, buddhistisk livsforståelse er i høj grad relevant under en afslutning. At prøve at acceptere og rumme impermanens, altings forgængelighed kan måske virke lidt filosofisk eller abstrakt, men kan være meget lærerigt. For jo mere vi accepterer, at ting ikke varer ved, jo mere frie er vi i forhold til dem.
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed