Graviditet og fødsel - SÅ skal der laves tantra!

Detaljer

Skrevet af Saara Talonpoika, Martha Maria Astrup, Astrid Hygum og Thomas Hygum

Dette er oversigten over og vidensartiklen til temaet "Graviditet og fødsel". I dette tema kan du få masser af viden om, hvordan tantra forholder sig til dette helt fundamentale aspekt af livet.

I temaet bringer vi også to interviews med personer, der har oplevet graviditeter på helt forskellige måder og brugt tantra til at komme igennem, ja til at styrke processerne:

En kvinde fortæller, hvordan tantra i drivhuset førte til hendes 3. barn:
Link: ”Elsk med mig nu, så undfanger vi!”

En kvinde fortæller om, hvordan hun og partneren brugte tantra til at komme igennem det at miste et barn under graviditeten:
Link: "Kan man græde under sex?"

Og vi har en øvelse til tantrapar, der er i lykkelige omstændigheder:
Link: Den lille hval

Graviditet og fødsel med en tantrisk indstilling

Hvad har tantra med graviditet og fødsel at gøre?
En hel del! For et barn kan være det helt konkrete udbytte af et tantrisk samarbejde mellem en mand og en kvinde.

En graviditet og fødselsproces er for alle kvinder en invitation til at komme i tættere kontakt med sit biologiske køn og med kroppens og energisystemets forandringsprocesser. Det er et tilbud om at få mere bevidsthed ind disse steder og et tilbud om at blive mere lodret i sin kønsbevidsthed.

Link: Se temaet "Det lodrette køn"

Det er også et tilbud til manden om at udforske nye sider af kønsligheden. Han skal nemlig til at være noget så mandigt som far, og det kan vække kærligheden, beskyttelsestrangen og autoriteten.

Arbejder man tantrisk i forvejen, kan tantra være en stor hjælp til at tage imod de forandringer, som det at blive mor og far tilbyder. Eller det at tage imod et nyt barn i familien. Arbejder man ikke tantrisk i forvejen, kan en graviditet åbne for en mere tantrisk indstilling, hvor man lærer at slippe trangen til kontrol og tage imod det, som er.

Denne erfaring er en livsmodning, og den kan man tage med sig videre i livet.

Udfordringerne

Man kan fx have et billede af sig selv som den sportslige kvinde, der søger viden om den bedste motion under graviditeten og tænker, at fødslen kan sammenlignes med en halvmarathon. Man ser fødslen som noget, man skal præstere på en bestemt måde - og så får man bækkenløsning, så det gør ondt bare at stå ud af sengen.

Hvad kan man gøre? Begræde at man ikke er i den form, man kunne ønske sig, når fødslen kommer? Eller tage det som en læreproces? Bruge tiden på at tillade andre sider af sig at komme frem, endelig give sig selv lov at hvile sig og læse den bog, man ikke før har haft tid til samt tage imod den hjælp, man før har følt sig for stærk til? Eller endnu bedre: give sig hen til den store energimæssige og tantriske proces, der kører igennem én. Mærke at man er et stykke natur, at havet f.eks. skyller inde i én, eller at man er forbundet med naturen.

Det er et stort tilbud om at lade det ydre være, som det er og synke mere ind i livets inderside.

Selv når man vil det bedste for sig selv og sin graviditet, må man acceptere, at man bliver nødt til at slippe kontrollen og gå med lige netop den graviditetsproces, der kommer til én. De ligner i dén grad ikke hinanden! Man kan ikke skynde på processen eller bestemme slutresultatet. Man kan kun gøre rammerne gavnlige. Processen kan heller ikke forceres - en graviditet varer ni måneder plus-minus en x-faktor, som Gud har lagt til.

Ting, som man kan være bange eller bekymret for, har man kun i ringe grad eller ingen indflydelse på. Det kan være alt fra mindre ting som morgenkvalme og opkast, spontan abort, for tidlig fødsel eller medfødte handicaps. En graviditet ender ikke altid som forventet, det er et vilkår, der ikke kan rokkes ved.

Man kan øve sig i at være vågen over for kroppens signaler, styrke sin kontakt til kroppen, have tillid til sine egne fornemmelser og evner samt tillid til livet i det hele taget.

En speltmor kan også have meget kontrol

I vores kultur har vi to meningspoler i forhold til fødsler. I den ene ende finder vi den meget kontrollerede fødsel på et sygehus med fuld smertedækning, styr på det hele og alle mulige hjælpemidler. Den anden er den helt naturlige fødsel, helst derhjemme med kæresten i hånden og et smil på læben.

Det er ekstremer, men mon ikke mange kan genkende sig selv i den ene eller anden side? Det er bare ikke så enkelt, at man kan vælge det ene eller det andet. Når det handler om graviditet og fødsel, viser livet os hvem, der bestemmer, og vi må tage imod.

Ønsker man sig en helt naturlig fødsel, kan man være lige så kontrolleret i sin indstilling, som man har i forhold til den sygehus-fødsel, man tager afstand fra: Så skal fødslen nemlig foregå på en bestemt måde, for at den passer ind i ens billede af det naturlige. Fx kan man se det som fejl, at man får brug for smertestillende midler eller ve-drop. Det naturlige kan også blive til en præstation.

Det er kun muligt at sætte de rammer op, man ønsker sig og så tage imod den fødsel, som kommer. Og tage imod den hjælp, som kommer: Er det ve-drop eller kejsersnit, der skal til, for at barnet kan komme til verden, så gælder det om at sige ja tak. Situationen kan også ende med at være lige omvendt: Man ønsker at føde på sygehuset, men når aldrig derhen - og fødslen går godt alligevel.

Jamen, den fixer lægerne da!?

Vi er ikke teknik-stormere. Vi er glade for teknik og medicin. For al den teknik og viden, som sundhedsvæsenet stiller til rådighed, er rigtig god. Den bliver bedre og bedre - og billigere - så fødsler samlet set bliver bedre og bedre. Men det ændrer ikke ved dette livsaspekts store tilbud om at lære sig selv og livet bedre at kende og om at tage mere ansvar for andre aspekter af livet. Og samtidig er det vores erfaring, at sundhedsvæsenet ikke tilstrækkeligt kender eller anerkender disse aspekter af fødsel, og derfor kommer til bl.a. at overbehandle. Det er synd for alle.

Uanset hvor mange vacciner, der udvikles, bliver vi stadig syge. Uanset hvor nemt mad kan laves, skal den stadig laves. Og uanset hvor meget teknisk/medicinsk hjælp vi kan få til graviditet og fødsel, går disse stadig deres egen uforudsigelige gang. Det vil stadig blive både skønt og ubehageligt.

Den gode fødsel benytter både den højeste tantriske og medicinske viden.

Hvem er det?

Man har heller ikke indflydelse på, hvem det er, der kommer ud. Ens følelser for det nyfødte barn kan være langt fra de idylliserede billeder af moderkærlighed, vi har, eller man kan blive fuldstændigt overvældet af følelserne. Det gælder også faderen.

Hvad kan manden gøre? Tage imod, acceptere og elske sin fødende kvinde, uanset om hun kommanderer rundt med ham eller tror, at hun ikke kan klare det. Gøre det hun beder om uden at kny. Din tid skal nok komme. Eller er her måske allerede, idet det kan opleves meget mandigt at hjælpe og beskytte sin fødende kvinde. Det er der meget polaritet i. For hvordan kunne du tænke dig, hun skulle være, hvis det var dig, der lå i sengen med et kæmpe maveonde og diarré, der stod på en hel nat?! Og bagefter når de nedre regioner og kroppen i øvrigt i ugevis var slidte oven på den voldsomme begivenhed?

Hvad kan kvinden gøre? Lade de følelses- og behovsudtryk, som kommer, strømme igennem sig. Forberede sig til fødslen ved at snakke om det - det er der mange, der gør - men også ved at meditere på den kommende fødsel. Er du på god fod med dine urkræfter? Hvad er du bange for? Hvordan har du det med sårbarhed, nøgenhed og tab af kontrol? Hvad er det værste, der kan ske? Hun kan også være stille, synge, lave havearbejde, rydde op - generelt er det godt at gøre de ting, kroppen kan lide og prøve at holde det emotionelle niveau lavt.

Manden som beskytter

Ligesom kvinden med graviditet og fødsel får et tilbud om at komme dybere ind i sit biologiske køn, er der et tilbud til manden. Det sker i form af manden, som beskytter. Dette instinkt bliver vakt og kan se ud på mange forskellige måder: trangen til at passe på sin højgravide kvinde, at bære tunge ting for hende, at beskytte det lille nyfødte barn, at bygge en tryg og god rede til sin familie. Det er et udtryk for mandens kraft og aggression koblet med kærlighed og omsorg.

Begge kan hjælpe manden til at tage denne nye rolle på sig. Man kan fx meditere på spørgsmålene:

Manden:

• Hvad betyder det for mig som mand at befrugte?
• Hvad betyder det at hjælpe og beskytte min gravide kvinde?
• Hvordan beskytter jeg min kvinde?

Kvinden:

• Hvordan hjælper min partner mig bedst?
• Hvordan har jeg det med, at han beskytter mig - kan jeg tage imod?
• Hvordan vil jeg gerne have, at han beskytter mig?

I gang med tantra igen

Når det lille barn er født, kommer der en pause i sex, hvor kvindens krop skal komme sig efter fødslens strabadser. Hvordan tackler man en sexløs periode, som kan vare i måneder - en periode, hvor man måske også er søvnløs og følelsesmæssigt overvældet? Man kan meditere sammen, udveksle healing eller massage og styrke den energimæssige kontakt med partneren. Og så en dag skal man i gang med sex igen - og måske føles det, som om alting er nyt. Man har været sammen om noget stort, og begge er forandrede.

Det kan også være, at kvinden har smerter og ubehag ved sex efter fødslen. Det kan være noget, hun skal stå igennem, noget hun skal gennemgå i en periode for ikke mere at forbinde sit underliv med smerte og fødsel, men med sex og nydelse. Det kan være provokerende, men det er vigtigt ikke at lade stå til i for lang tid, for så sander seksualiteten til, og det kan blive meget svært at komme igang igen.