Her finder du personlige beretninger om forskellen på udløsning og oragsme fra hhv. en kvinde og en mand.
En kvinde fortæller her om hvordan forskellen på udløsning og orgasme kan opleves. I denne sammenhæng er udløsningen den kvindelige ejakulation, populært kaldet sprøjteorgasme mens orgasmen er den energimæssige kulmination
"Jeg oplever forskel på udløsning og orgasme, hvilket er blevet særligt tydelig efter jeg er begyndt at arbejde med tantra. Jeg oplever en forskel i hvordan det fysisk mærkes i kroppen.
Udløsning kan mærkes som en enorm lettelse, en hengivelse, en given slip oplevelse. I udløsningen giver jeg slip rent fysisk hvilket kan give anledning til mange våde lagner. Særligt derfor er det en udfordring at give slip, da egoet ikke gider forholde sig til våde lagner, vask m.m. på sådanne tidspunkter. Tantraen har dog hjulpet mig til ikke at fokusere på dette, men derimod tillade min krop at slippe helt og give slip mange gange efter hinanden. Det har krævet en stor tryghed som er blevet bygget op over flere år. Det har også krævet tålmodighed fra min partners side og fra min side - hengivelse og en tillid til, at jeg er ikke for meget. Gennem dette tantriske arbejde er jeg blevet mere og mere mig selv under de seksuelle møder og har kunnet give mig mere hen til det som er. Jeg oplever at udløsningen knytter sig meget til hara og hjertechakraet. Måske også solar plexus.
Udløsningerne er dog noget anderledes seksuelle oplevelser end selve orgasmen. Orgasmer er for mig meget mere energetiske og dermed meget mere mættende. Her opleves det som hele kroppen får en energi udløsning, men der sker ingen fysisk udløsning. I orgasmer er jeg mindre mental end i udløsninger. Jeg kan komme ind i meget stærke meditative tilstande, måske næsten transcendensoplevelser, uden dog at have prøvet dette. Her er der kraftig kontakt med både essens- og jordpunkt og udvekslingen med min partner opleves mere som to energisystemer der udveksler end det er to fysiske mennesker. Dermed er orgasmeoplevelsen også mere upersonlig, som jeg oplever det. Orgasme kan jeg få både ved stimulering og samleje, mens udløsning opleves udelukkende ved stimuli udefra.
Jeg har tidligere haft store problemer med at få udløsning/orgasme og jeg oplevede min første udløsning ret sent i mit seksuelt aktive liv. Først mange år senere oplevede jeg små orgasmer. Nu har tantraen hjulpet mig til at få mange og gode udløsninger samt oftere og bedre orgasmer hvilket jeg selvfølgelig nyder godt af.
For mig er essensen i orgasmearbejdet en god opbygning med kontakt opadtil og nedadtil, at følge energien samt forholde mig mere upersonligt til det seksuelle møde."
En mand fortæller her om, hvordan udeladelse af udløsningen ændrer den orgastiske oplevelse, og peger på den generelle energimæssige træning samt arbejdet med jordpunktet, som en vej til at nå ind i disse tilstande
"Jeg har arbejdet med tantra i ca. 10 år, og det er min erfaring, at adskillelse mellem udløsning og orgasme er noget, som kan komme, når man har lært at rumme og holde meget energi i den lodrette akse (nok især i hara og omkring kønnet) uden at afspænde den.
Det har for mig ikke været et mål i sig selv at adskille udløsning og orgasme. Det er en slags tilbud der er kommet i takt med, at jeg har fået mere bevidsthed ind omkring energiopbygning gennem tantra og meditation.
Min partner og jeg eksperimenterer, når vi har mulighed for det, med energiopbygning gennem en del gange tantra over nogle dage, hvor jeg som mand ikke udløser sæden. Dette giver en særlig høj intensitet i mødet mellem manden og kvinden, hvor jeg kan møde kvinden mange gange i dybden og højden. Fryden kan i disse møder være så langvarige intense nærmest orgastiske, at udløsning ikke er fristende.
Den energi, der bygges op, skal selvfølgelig forvaltes med stor omtanke, respekt, ydmyghed og bevidsthed, da den efter min mening rummer et stort potentiale til bevidsthedsmæssige forandringer. Måske kan ordet transformation bruges her. Der kan i vores samarbejde være stor fryd og svære ting i spil på samme tid. Vi lader det hele flyde igennem os. Tager imod og giver slip. Vi har vist meget tillid til hinanden.
Det er min oplevelse at sæden efter flere gange tantra er særlig højpotent.
Ønsker man som mand at lære sig selv og sine tantriske muligheder at kende, er det min erfaring, at det handler meget om at arbejde nedad mod jordpunktet, samt at lære at rumme og holde sin energiopbygning på en vågen, lodret og ansvarlig måde. Meditationen vil vise noget om, hvor energien gerne vil hen og forandre. Efter min erfaring søger den at skabe bevidsthed ind i mine og min partners problematikker.
Det tager vi imod med taknemmelighed, ydmyghed og den bedste grad af vågenhed vi kan tilbyde."
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed