Tantraforum.dk formidler den forståelse af tantra, som udspringer af Tigerens Rede, Taktsang Denmark.
Tigerens Rede er et spirituelt center i Gedved ved Horsens, ledet at Anne Sophie Jørgensen.
Tigerens Rede har eksisteret siden 1988, og er i virkeligheden flere ting: Nogle fysiske bygninger, Anne Sophies undervisning og et fællesskab.
Anne Sophie underviser på Tigerens Rede i emner som meditation i hverdagen, karma, tantra og energibevidsthed. Det er udtryk for en moderne, vestlig spiritualitet, som henter inspiration fra kristendom og tibetansk buddhisme. Undervisningen foregår indenfor rammerne af 1-4 dages kurser som regel i forbindelse med en weekend - med op til 100 deltagere af gangen. Anne Sophie har undervist siden 80'erne, og har desuden et succesrigt forfatterskab med bestsellere som "Tantrisk Kærlighed", "Tantra - sex, kærlighed og spiritualitet" og "Lodret menneske i en vandret verden".
Bygningerne består af 2 undervisningsrum / meditationsrum, DugDråbeSalen og Tigergrotten, og en række tilhørende faciliteter som køkken, stue og arbejdsrum. DugDråbeSalen er 12-kantet, mens Tigergrotten er 9-kantet. Oprindelig var Tigerens Rede kun den 9-kantede bygning, men i 2010 blev der indviet en større sal, DugDråbeSalen, der er bygget sammen med det oprindelige. Tigerens Rede går meget op i miljøvenlighed og fornybar energi, derfor er alle de ca. 500 kvm opvarmet med et meget effektivt brændefyr med tilskud fra store solpaneler, der giver solvarme. Der bor ikke nogen på Tigerens Rede, det er "kun" et kursuscenter.
Fællesskabet omkring Tigerens Rede består af ca. 80 voksne, der bor i og omkring Gedved. De mødes i de daglige meditationer, sociale begivenheder som fødselsdage + nytårsaften og det praktiske frivillige arbejde der er omkring Tigerens Rede, indendørs, i haven, og på hjemmesiden f.eks.
Her kan du læse mere om:
Her finder du alle de øvelser der gennem det sidste år er lavet til Tantraforum.dks brugere
Seksualitetens kors
Indholdsfortegnelse
Den pornografiske kvinde og den romantiske mand
Motivation for at arbejde med det lodrette
Tantra som mere af det vandrette
Himlen og jorden ovenover og nedenunder den lodrette akse
Seksualitetens kors er en figur, der er opfundet af Anne Sophie Jørgensen. Hun præsenterer den første gang i bogen "Lodret menneske i en vandret verden", som er fra 2003. Det er et ligearmet kors, med en vandret streg og en lodret streg, og det kan bruges til at vise især 3 forskellige ting, som vedrører seksualitet, kønslighed og tantra: En kortlægning af seksualiteten, en definition på tantra og en beskrivelse af “at arbejde nedad”.
For det første er det en kortlægning af seksualiteten, som den ser ud idag i den vestlige verden, især i Danmark. Dvs. seksualitetens kors beskriver, hvordan seksualiteten har det, hvordan vi kollektivt set administrerer og håndterer seksualitet, både på en god måde og på en dårlig måde. Hermed stiller seksualitetens kors en diagnose på problemerne med vores brug og forståelse af seksualitet, hvad vi “fejler”, og som enhver god læge vil gøre, så giver seksualitetens kors også en kur mod problemerne. Det er dermed et kort over seksualiteten, hvor der tilmed er tegnet en vej på.
For det andet er seksualitetens kors en definition på tantra, som Anne Sophie Jørgensen arbejder med det på Tigerens Rede og beskriver i hendes bøger, "Lodret menneske i en vandret verden", "Tantra - sex, kærlighed og spiritualitet" og senest "Den nye tantra". Der findes flere forskellige definitioner på tantra, som kan være ret forskellige, men den måde Tigerens Rede forstår det på, kan beskrives med seksualitetens kors.
For det tredje beskriver seksualitetens kors, hvordan man "arbejder nedad", og hvorfor det er godt at arbejde nedad. Arbejde nedad er noget, der hører til tantra, men det kan arbejdes med særskilt. Folk der ikke er interesserede i at arbejde med tantra, f.eks. fordi det har en spirituel overbygning, kan alligevel godt være interesserede i at arbejde nedad. Det giver bl.a. en bedre kontakt til én selv, mere centrering, og især større kontakt til egne instinkter og kønslighed. Det giver også mere ægte udtryk for det køn, man er, giver mere energi, større tilfredshed og bedre møder med personer af det andet køn.
Generelt gælder, at seksualitet sådan set er den samme energi overalt, men at den kan håndteres eller forvaltes på to forskellige måder, på den vandrette og den lodrette måde.
Korset består af en vandret akse, dvs. en vandret korsarm og en lodret. Den vandrette akse er vores almindelige forståelse af seksualitet, vores kulturs opfattelse. Det er den måde at håndtere seksualiteten på, som de fleste bruger. Det er er billeder, kønsroller og skabeloner, der er udbredt lige nu. Det er det, vi lærer af vores forældre (hvis vi overhovedet lærer noget om seksualitet af dem!) Eller den seksualitet vi hører og ser, som cykler rundt i det offentlige rum på reklameplakater og i medierne. Den vandrette akse er samtidig den jegmæssige forvaltning af den seksuelle energi. Dvs. det er de måder, hvorpå seksualiteten skal tilfredsstille jegets behov for bekræftelse og tilfredsstillelse. Man kan også sige, det vandrette er måden, hvorpå seksualiteten vedligeholder og opretholder jeget.
Og hvad er der så konkret af udtryk, billeder og adfærd på den vandrette akse? Hvordan ser det ud? I det vandrettes ekstremer, finder vi porno og romantik. Længst ude til højre kan vi placere pornoen og modsat ude til venstre, romantik. Det er de to ekstremer, som den vandrette forvaltning af seksualitet befinder sig imellem. De fleste almindelige opfattelser af seksualitet kan placeres enten i den ene eller den anden af de lejre. Samtidig kan man også se, hvilke problemer, der kan være, hvordan mænd og kvinder kan hive og slås i hinanden på det her område. For klassisk befinder manden sig ude til højre i pornoen, og kvinden ude til venstre i det romantiske. Han sidder inde på arbejdsværelset ved sin PC og "arbejder", dvs. surfer på porno, sådan lidt i det skjulte. Og hun sidder inde i stuen ved det store fælles fladskærms-TV og ser romantiske serier, helt åbenlyst. Det hun laver foregår i det mere fælles offentlige rum, stuen, dermed ses at hendes aktivitet på en måde er mere accepteret og noget man taler om, mens han sidder mere skjult, for sig selv og dyrker en udgave af sex, der ikke er nær så accepteret. Men de to former for kønslighed er lige vandrette, billedbaserede og fordrejede - uanset at den ene måske er mere accepteret end den anden.
At romantik er ok, og porno ikke er, er også ved at forandre sig. Porno bliver mere og mere acceptabelt, og man kan desuden se flere og flere eksempler på, at de to former for seksualitet bliver blandet.
Samtidig kan man se i denne konstellation, at der jo er noget afstand mellem den mand og den kvinde. Det er svært at snakke sammen, når man sidder i hvert sit rum og er koncentreret om noget helt forskelligt på hver sin skærm. Man kan endda sige, at der er en grøft imellem dem. Det hedder polarisering.
Det romantiske står for, at det vigtigste er kærlighed og følelser, mens seksualiteten kommer i anden række. Det pornografiske står for, at det vigtigste er sex, mens det skønne - følelser og æstetik - kommer i anden række. "Giv mig kærlighed, så får du sex!", mener kvinden. "Giv mig sex, så får du kærlighed", svarer manden. Og hvor skal man så starte. Det er en polarisering, for hvordan skulle de to kunne mødes, når det umiddelbart er det modsatte, de vil? Det virker uforeneligt. Både seksualitet og kærlighed, samt generel kontakt og samvær har svære kår mellem dem. Og de ser sandsynligvis ned på hinanden, skygger på hinanden. Hun foragter hans ønske om det rå sex, eller det at sex skulle være så vigtigt, at han kun vil have hendes krop, at hun kun er et objekt for hans tilfredsstillelse, og han er ret træt af det blotte følelsesladede, der ikke "fører til noget", at de kun skal føle og mene, men ikke lave noget kødeligt, der virkelig rykker. Han vil have noget sex, og det skal være nu, og så kan vi holde om hinanden bagefter.
Men de savner også hinanden, længes efter hinanden. Sådan er det med polariseringer: Det man umiddelbart modsætter sig hos den anden, er i virkeligheden noget, man længes efter større kontakt med. Det skal bare ikke lige være på DEN måde - som den anden repræsenterer. De er derfor også hinandens bagside.
På den vandrette akse er der mange andre velkendte eksempler på romantisk og pornografisk brug af seksualiteten og øvrige polariseringer:
Følelser <> Sex
Æstetik <> Funktion
Madonna <> Luder
Luftige kvinder <> Patriark
Forbundet <> Adskilt
Venus <> Mars(!)
Egentlig indeholder alle disse billeder gode aspekter, som kan sjove at udforske, men når de står overfor hinanden, så rykker det ingen steder, så låses forholdet fast.
Det er selvfølgelig ikke altid manden, der repræsenterer det pornografiske, og kvinden der repræsenterer det romantiske. Det kan sagtens være omvendt.
En kvinde kan have det problemmønster, at hun altid møder mænd, der er lidt for vattede, for klynkende eller står for lidt fast på deres seksualitet. At de på en måde udlever deres seksualitet gennem hende, hun får for meget magt, og hun kommer til at repæsentere den mere uemotionelle tilgang til sex i de forhold. Hun kan ikke føle kærlighed, og han kan ikke bare tage hende seksuelt, fordi der skal være en rar følelse først og sidst. Det er ligeså vanskeligt.
En lidt mere avanceret form for vandret håndtering af den seksuelle energi er modsatkønnetheden. Det er et lidt forældet - man kan også sige misforstået - forsøg på at række henover kløften og mødes ved simpelthen at indtage den anden i sig.
Modsatkønnethed handler om, at vi i os rummer både en maskulin og en feminin side, og at målet er, at de skal blive lige store, dvs. at vi skal rumme begge ting. Machomænd skal i kontakt med deres feminine side, og blide luftige kvinder skal lære manden i dem at kende, som er den, der markerer sig osv.
For det første virker det helt ulogisk, at vi skulle være tvekønnede. Der findes ikke ret mange andre dyr, der er det, det vil være helt usædvanligt, og går stik imod vores biologi.
For det andet er det som sagt en forældet forståelse, fordi det er en kur mod en sygdom, vi ikke lider af mere. På vores bedsteforældres tid var en mand virkelig en mand, og det skulle være på en helt bestemt måde, og kvinder ditto. I den tid var det meget tiltrængt og provokerende at prøve at tage noget af det ind, som det andet køn repræsenterede. I form af at det var noget, der egentlig tilhørte den anden, men som man kunne finde i sig selv, stadig med den kønsbetegnelse. Hertil skabtes den forståelse, at vi faktisk rummer det modsatte køn i os, dvs. har det i os, som det andet køn repræsenterer. Det var en god start til opblødning og udvikling. Men det løste faktisk ikke polariseringen. F.eks. den opdeling at mænd er hårde og kvinder er blide, forsætter jo, selvom manden arbejder med at have en kvinde i sig, for det er stadig en kvinde, han har i sig, der er blid. Det er stadig ikke en mand, der er blid. Så egentlig er den blidhed ikke taget ret meget ind. Og dermed er det stadig kvinder, der har patent på blidhed, hvilket jo er noget vrøvl. Langt de fleste funktioner og menneskelige udtryk har både kvinder og mænd i sig, det er polariseringerne i kønsroller, der bevirker, at man tillægger det ene køn blidhed, og tilsvarende det andet hårdhed. Selvom der ved modsatkønnethed nu sidder en blid og en hård ved siden af hinanden inde i os, så er de stadig adskilt. Manden kan stadig ikke være blid, for når han er det, er han i sin kvindelige side. Og idet der stadig er polarisering, er det stadig vandret. Problemet er ikke løst. Og faktisk er det en drøm om at blive mere selvsupplerende, fordi man har begge ting i sig, og så er det endnu sværere at mødes med en af det andet køn, det er der endnu mindre brug for, når de hver især har begge køn.
For det tredje er det som om, at modsatkønnetheden gør os mindre det køn, vi er. Der er en tendens til, at dem der udlever det, kommer til at stække det køn, de er. At det modsatte køn i dem får overtaget. At man siger balancen er målet, men det reelt er det modsattes sejr, der er resultatet. Og DET har vi ikke brug for i vore dage. Min bedstefar kunne nok bruge noget opblødning, men nutidens mænd og kvinder har brug for at komme i bedre kontakt med det køn, de nu engang er. Og derved komme ud af polarisering og ind i ægte polaritet.
Så mænd, der er omsorgsfulde, blide og forstående er ligeså meget mænd, når de gør det. Det bliver de blot mere mænd af, for det er også deres “mandlige side”. Man kan ikke gøre noget, der ikke er ens eget køn. Jeg kan spille en kvinde, men da er det blot spil. Når en kvinde udviser gennemslagskraft, handlekraft, magt, beslutningsdygtighed, da er det stadig en kvinde, der gør det. En kvinde kan kun være kvinde. Hvad ellers?
Den lodrette akse er noget helt andet end den vandrette. Det er en form for håndtering af den seksuelle energi, der adskiller sig meget. Hvor den vandrette akse handler om kulturens og tidens håndtering af seksualitet, så er den lodrette akse den naturlige, evigtgyldige forvaltning af den seksuelle energi.
I toppen af den lodrette akse er placeret fænomener som Gud, lyset, himlen, enhed/forening, engle, “det smukke”, bevidsthed, det åndelige og hovedet. De fleste af de ting, er noget vi kender, eller har hørt om, men det er forskelligt fra person til person, hvad de har placeret i toppen af deres lodrette akse. Ligesom at det er forskelligt, om man er til porno eller romantik, og hvordan det konkret rumsterer i én, så er der også forskel på, hvad der er for oven. Men dybest set er det de samme ting.
Her vil nogen måske synes, det er lidt mærkværdigt at placere sådanne ting som Gud og engle på et kort over seksualiteten. For hvad har disse ting med seksualitet at gøre? Men det er netop det, der er en af pointerne med seksualitetens kors, at seksualiteten faktisk er forbundet med de største ting her i verden. At den seksuelle energi i sin yderste konsekvens forbinder sig med spirituelle fænomener, og faktisk altid er forbundet med dem. De hænger sammen. For seksualitet er en grundlæggende skabende kvalitet ved naturen, så derfor er det klart, at den forbinder sig med åndelige.
I bunden af seksualitetens kors’ lodrette akse er alle de grundlæggende ting, vi normalt placerer forneden: Instinkter, urkraft, orgasmekraft, fødselskraft, aggression, kønslighed, kroppen, kilden og dyriskhed. Igen kan det være individuelt, hvad man “tænder” på eller har placeret forneden, dvs. det er ikke sikkert, man kan genkende alle de ting, jeg nævner her. Man kan også sætte andre ord på som natur, livskraft eller jorden (modsat himlen).
Disse ting er nok mere tydelige at se, hvad de har med seksualitet at gøre. Det er vores allesammens kraftcentre, og kilde til kropslige udfoldelser. Det er dernede, vi henter styrken og brændstoffet til at udrette stort set alt her i livet. Og bunden af den lodrette akse er samtidig et kontrapunkt til toppen. Fænomener forneden har et modsvar i toppen, en sammenhæng med dem i toppen. Modellen siger dermed, at man faktisk ikke kan have tingene foroven uden dem forneden. Det er naturlige polariteter, hvor den ene pol ikke kan eksistere alene. Ånden fungerer ikke uden kroppen, bevidsthed ikke uden urkraft, og foreningen ikke uden kønslighed osv.
Et andet godt billede på den lodrette akse er et træ, hvor kronen er foroven, rødderne i bunden, og aksen der forbinder dem er stammen. Træet lever så af forbindelsen mellem lyset fra oven og næringsstofferne fra neden. En forbindelse der sker i bladene. På den måde kan man se, hvordan den lodrette akse symboliserer der, hvor energien strømmer, nemlig rygsøjle, centralkanal og centrering.
Forbindelsen sker gennem den lodrette akse,
Den lodrette akse er nyt for de fleste. Den er der ikke meget forståelse for eller kendskab til i vores kultur. Og dog. For gennem mange år er det blevet mere og mere almindeligt at arbejde med sig selv og være spirituel på forskellig vis. En del personer i Danmark forstår faktisk sig selv som at være selvudviklere eller spirituelle. Og derfor er der også opbygget en del erfaring og solide subkulturer omkring disse ting, hvor der som regel er meget fokus på den lodrette akse.
Men desværre ofte kun på den øverste del af aksen. Man arbejder opad. Det gælder om at forlade det vandrette og komme ind i den lodrette akse, og så arbejde op. Hæve sig over det, der findes forneden på den vandrette akse. Dette fokus på at arbejde opad gør faktisk mange af disse nye selvudviklingsretninger og former for spiritualitet meget gammeldags. For i traditionelle religion handler det også om at forlade det vandrette snavs og at arbejde opad. Dagligdag, familie og fest har fanden skabt, mens spiritualiteten findes i en emotionsløs tilbagetrækning, der arbejder højere og højere op i lyset.
Hvorfor skulle man forsøge at ændre på sin seksualitet?
-eskalering
-afhængighed, misbrug
-polarisering
problemer med partneren
træthed af vandret, har prøvet
frustration
længsel
nysgerrighed
Vi er gode til at arbejde opad - Arbejde nedad
45-graders-arbejde - vandret med bevidsthed
Udleve og ofre
Hvordan mødes vi? Top-bund, bund-bund
Desværre er der nogle forståelser af tantra, der ordinerer mere af det vandrette
Den lodrette akse kan viderføres opad og nedad.