Denne kvinde ønskede én måneds forhold sammen med en mand, hun fandt - hvor tantra var i centrum. Men hun begyndte at kunne lide ham mere end det. Deres tantraforhold udviklede sig til også at blive et samboende kæresteforhold. Det var det mest udfordrende.
For nogen er det rendyrkede tantraforhold, hvor man kun er sammen for at dyrke sex og energiarbejde, faktisk ikke tantrisk nok.
Tantra handler jo om proces, og hvis det mest udfordrende og tiltrækkende for én også er at gøre “almindelige kæresteting” som at rejse og bo sammen, er det måske dét, der skal til.
Sådan tænkte denne kvinde, da hun opdagede, hvad næste skridt i hendes proces ville være, nemlig at springe ud i et almindeligt parforhold med sin daværende tantrapartner. Hun tog springet efter at have været “lammet” nogle dage over tilbuddet. At tage en mand ind på livet i så høj grad var og er ret provokerende.
“Dagen efter at vi var kommet hjem fra ferie, ringede han og spurgte, om jeg ikke ville flytte sammen med ham. Jeg fik et chok og turde ikke at sige det til nogen de første dage. Jeg havde lyst til at sige til ham, at det kunne vi gøre om to år, men tænkte samtidig, at jeg skulle tage imod det tilbud, han kom med. Så jeg sagde ja”, fortæller hun.
At tage på ferie med ham havde været udfordrende. Hun skulle gøre op med en automatisk vrede på ham, en vrede, der kom, bare fordi han var mand. “Jeg synes, jeg bestod ferieprøven rimeligt – men at være sammen med ham hver dag og ikke have mit eget trygge sted at tage hjem til, det kunne jeg ikke overskue. Jeg følte meget, at jeg var på arbejde, når jeg var sammen med ham. Tanken om at være på arbejde hele tiden var næsten ikke til at klare”, husker hun.
Men hun sagde altså ja til at ændre deres tantra-relation fra “rendyrket” tantra til at bo sammen. Ikke mindst fordi hun trods sit egos modstand kunne mærke, at hun elskede ham.
De har nu boet sammen tre måneder, og det har sat nogle grænser i hende under stort pres: “Det har aktiveret mange ting, bl.a. at jeg har en trang til - ja, det føles nærmest som et behov for - at holde min partner på afstand, samtidig med at jeg længes efter at komme tættere på og blive forenet med ham”, fortæller hun.
Hun har opdaget, at hun inderst inde er bange for at miste ham. At det er derfor, hun har tendens til at holde afstand. Noget i hende tænker, at hvis hun ikke tager ham helt ind, kan hun ikke komme til at miste ham.
“Jeg har været vant til at klare mig selv. Være den stærke. Ved at få en mand bliver der rykket ved mit selvbillede af, at jeg skal klare alting selv. Det er provokerende”, fortæller hun.
Det har længe været et større arbejdspunkt for dem, at de kan få for meget af hinanden. Og det at bo sammen og i øvrigt være “rigtige kærester” har sat ekstra tryk på det: “Vi kæmper begge med en tendens til at lukke vore hjerter. Jeg lukker mit hjerte for ham, fordi jeg er bange for nærheden, bange for at blive opslugt af den store kærlighed, fordi jeg tror, at jeg derved mister kontakten til mig selv. En anden årsag er en dyb oplevelse af at være blevet svigtet ikke bare én gang, men flere gange af mænd, som jeg elskede eller stolede på”, fortæller hun.
De arbejder med det ved forsøgsvist 'blot' at tale sammen om nødvendige ting, dvs. skære ned på snak. De taler kun om ting som f.eks.: Hvem laver mad og køber ind? I stedet har de så haft fokus på at være sammen og tage imod det, den anden kommer med: en kop te, invitation til healing, meditation eller sex. “Det har været meget aflastende for mit hjerte, at vi ikke har snakket så meget sammen. Når vi ikke snakker sammen, slipper jeg for at blive vred. Jeg bliver ikke irriteret og holder ham ikke på afstand - altsammen noget, som jeg prøver på at holde op med, men som er så indgroet en del af mig, og som sker helt automatisk, hvis jeg ikke er meget vågen. Mit hjerte kan slappe af, når der ikke er ord imellem os, og så kan vi nemmere mødes i vores “baggrund" - dvs. i spiritualiteten”, fortæller hun.
“Det er lidelsesfuldt at kunne se forskel på den måde, mit hjerte kan forholde sig åbent til andre mennesker på, mens jeg lukker hjertet for ham. Men selvom det er lidelsesfuldt, giver det også håb. For så ved jeg, at min lukkede tilstand i hjertet ikke er min naturlige tilstand. Jeg ved, at jeg kan arbejde med det”, fortæller hun og fortsætter: “Selvom det er grænseoverskridende for mig at være flyttet sammen med en mand, er det således også en stor hjælp for mig til at få set på de svære ting, der gemmer sig i mig. Jeg føler mig faktisk heldig over at have mulighed for at arbejde tantrisk med min kæreste, og jeg er ham dybt taknemmelig”, slutter hun.
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed