Det er ikke altid nemt for manden, når kvinden bliver vred og kraftfuld under sex. Denne mand forsøger at tage udfordringen op, men det lykkes ikke hver gang. Han kan begynde at tænke negativt, afvise hendes Kali, men det rammer ham selv. Han mister rejsningen.
I tantra vil vi gerne invitere de sider af os selv, som kulturens glansbilleder af parforhold ikke kan rumme. Flere tantrapar har derfor en aftale om, at den kraftfulde Kali må komme, og at kvinden må blive vred og blodtørstig - også selvom udtrykket måske ikke er helt rent eller bevidst. Men det er ikke altid nemt. Heller ikke for vores hovedperson her.
Det er egentlig meget konkret, om jeg formår at møde Kali. Lykkes det ikke, mister jeg alt for nemt rejsningen.
Han har tidligere i sit liv ikke villet kvinders vrede. Han frygtede den ligefrem. Men i hans nuværende tantraforhold er de enige om, at kvinden må blive til Kali og være så vred, hun vil.
Det går bare ikke altid så nemt. Han kan føle sig kastreret, blive afvisende og emotionel på den trælse måde, når det sker. Og så tillægger han ikke sin kvinde noget godt, men tænker tværtimod “mandehader” og vil have styr på hende.
Jeg frygter slet ikke kvinders vrede i samme grad længere, sådan som det var tilfældet for nogle år tilbage.
Selvom han måske godt er klar over, hvad der går gennem hende, er det vigtigste, hvad der sker i ham selv i den situation. For der viser sig et fundamentalt paradoks, som andre nok også kender til, og som handler om, hvad mænd egentlig skal bruge Kalis kraft til: Hvis han bliver bange for hendes kraft og vil stække hende, stækker han nemlig sig selv og mister rejsningen. Flaget går ikke bare på halvt, det går helt ned. Hvis han derimod lader hende gøre dét, der umiddelbart opleves som at stække og lader hende gøre det så meget, hun vil, styrker det hans rejsning!
“Det er egentlig meget konkret, om jeg formår at møde Kali. Lykkes det ikke, mister jeg alt for nemt rejsningen. Det kan opleves som kastraktion og gøre mig rigtig vred, når det sker. Især vred på min partner. Men dybest set er jeg vred på mig selv, fordi det ikke lykkedes at hengive mig til hendes Kalikraft. Jeg ser den jo som en invitation til at mødes i noget fælles instinktivt. Og det vil jeg gerne”, fortæller han.
Når Kali sidder oven på mig og er vred, virker det for mig at lægge armene helt ud til siden, så jeg bliver et kors. Det åbner hjertet. Og så kan hun gøre med mig, hvad hun vil.
Løsningen er at “komme hjem til sig selv igen”, dvs. at være i kontakt med sig selv, at kunne mærke sig selv. Men det handler også for ham - interessant nok - om at hengive sig til hende - dog på en anden og bedre måde. “At være hjemme i sig selv handler for mig om at hengive mig til hende, uanset hendes udtryk. Om hun er nok så vred, må jeg øve mig i at være neutral og modtagelig. Tage imod det, som kommer.”
Det er som om, det er mere subtilt nu. Han kan stadig miste rejsningen, men nu handler det mere om, at han taber energien, noget i ham siger stop: "F.eks. da jeg i går lå oven på hende. Vi kiggede hinanden i øjnene, og vi brølede af hinanden. Det var midt under samleje, og det var fedt. Jeg fornemmede, at vi var i jordpunktet sammen. Men på et tidspunkt oplever jeg, at jeg taber energien. Måske kommer jeg til at tænke, "Hun ser vred ud. Gad vide om hun er vred på mig, har hun overhovedet lyst tll mig?", og så føles det pludselig tomt, eller som om der er et fald i energien. Jeg er faktisk tæt på udløsning, og så kommer der den dér tvivl ind, og så siger det 'Bum!' Og så er energien ude for den omgang. Det kan ikke reddes", fortæller han.
“For mig har det været en proces at gå i seng med Kali. Men jeg har lært noget i sengen, som jeg på forunderlig vis kan tage med ud i samfundet. Med tøjet på vel og mærke! På grund af mødet med Kali står jeg meget bedre fast i mødet med andre kvinder i alle mulige henseender. Jeg frygter slet ikke kvinders vrede i samme grad længere, som det var tilfældet for nogle år tilbage.”
I starten var hendes Kali brøl og vildskab, som hendes mand skulle finde sin egen kraft i forhold til. Men en dag ramte hun ind i en mur af negative emotioner knyttet til Kali. Nu skulle hun lære at give den naturlige kraft et andet, mere blidt udtryk.
Da kvinden først fik kontakt med sin Kali, var hun begejstret for at kunne slippe en vild side af sin seksualitet løs. Hendes mand var ikke lige så begejstret - han måtte udfordre sine grænser for at være med. Det gik, og hendes kontakt til Kali nuanceredes, dog uden at forlade det vilde og kraftfulde. Han fik også mere kontakt med sin egen kraft.
Men pludselig en dag kunne hun ikke bruge den gamle kontakt mere. Hun røg ud i slags krise med Kali. Vejen frem var at begynde at vise Kali i de mere blide, søde og bløde sider. Det er også vildt at kunne være sød mod alt.
Jeg tror, Kali er en energistruktur, som alle kvinder kan finde i deres jordpunkt, fordi den er arketypisk kvindelig. Men det kræver selvfølgelig noget arbejde.
Den abrubte drejning i processen kom bag på hende, og kun langsomt begyndte hun at forstå, hvad den nye opgave bestod i: Kali-kraften behøver ikke altid at være et brølende vilddyr. Kali er også den, der tillidsfuldt kan hengive sig samt rumme den vildskab, der kommer fra den anden.
Og når man kommer videre ad den vej, opdager man endda, at Kali billedligt set kan være en evne til at lade sig destruere. Det opfatter kvinden som det ultimative udtryk for tillid.
“Se dette var en ganske anden svær opgave at tage fat på. Mit selvbillede af overvejende at have en udfarende, handlende kraft skulle der kigges på. For knyttet til min Kali-kraft lå der en angst for at hengive sig til livet, en manglende tillid. Jeg havde ikke blot brugt mødet med Kali til at blive en mere kraftfuld og seksuel kvinde, jeg havde også brugt hende til at kompensere for en gammel mistillid til livet. Sagt på en anden måde, jeg havde reduceret hende til at passe ind i mit kram!”, erkender hun.
Udover udfordringen i at have tillid til livet oplevedes den nye opgave også som at skulle lære at være sød og blød.
Der var gamle, dybe strukturer i hende, der troede på kamp og kontrol som overlevelse. Det søde og bløde var noget, hun havde en foragt for. Og som alle dybe strukturer lå der en dødsangst forbundet med at give slip på det.
Jeg har nok en skygge på at være blid og blød, som kan bygge på en angst i mig for at forsvinde. Som 5-årig skulle jeg pludselig passes af nogle andre voksne i stedet for mine forældre. Det varede et helt år. Jeg følte, jeg skulle kæmpe for at overleve. Oplevelsen var et chok for mig, og det har præget mig til at ville kæmpe frem for at have tillid til livet.
Hun skulle lære Kalis mildere aspekter som sød, blød og tillidsfuld at kende. Set i bakspejlet tænker hun, at der var to grunde til, at tingene skiftede, og der skulle kastes lys på andre aspekter af Kali: Dels havde hun selv brug for at lære det, dels havde hendes mand ikke længere ekstra brug for, at hans kvinde provokerede hans bortgemte vildskab.
Deres tantra indeholder nu mere massage, meditation og healing. De kan fortsat udleve kraft og saft, brøl og vildskab. Men der kan også være tider, hvor den mindste bevægelse rummer det mest salige, eller hvor hun lader sig tage uden angst for at miste noget – men i taknemmelighed over at være den port, der i det øjeblik fører ind til det, der kan rumme alt.
F.eks. kan jeg opleve det helt fysisk i selve samlejet, at vi bevæger os meget langsomt, hvor jeg er næsten helt passiv, og der alligevel er meget energi. Altså han kan f.eks. være i noget med at "tage mig", mens jeg føler mig glad og strømmende og meget i kali-kraft. Der er meget kraft i at hengive sig. Jeg må sige, at det er ikke så væsentligt, hvordan det ser ud, det er holdningen, til det der sker, der er afgørende.
Denne kvindes kontakt med Kali går ofte gennem det sanselige. Allerede som barn havde hun fået færten af, at der var kraft at hente gennem kontakt med naturen. Som voksen har hun både mødt Kali i tantraen, og når hun i dagligdagen tør slippe kontrollen og overgive sig til sin instinktive viden.
Jeg var et meget sanseligt og kropsligt barn. Gennem kontakten til naturen og skoven, som vi legede meget i, var jeg i mit rette element. Jeg fik kraft af at være i kontakt med jord og mudder. Jeg tænker, at jeg allerede dengang anede en Kali i dybden.
Kvinden har erfaret, at Kali er sværere at invitere, hvis man er meget skråsikker. Kan man derimod forholde sig åbent og nysgerrigt, er hun lettere af få kontakt med. Et sted, hvor Kali kan vise sig, er der, hvor man kan slippe og lade tingene krakelere - gå med sine instinkter, råbe og skrige og bare give slip på den pæne pige.
Denne kvinde oplever ikke, at hun bevidst kan kontakte Kali. Hvis hun gør det, bliver det mere til god underholdning. Kali kommer frem gennem den mere rene bevidsthed, som er fri for emotioner og forestillinger.
Hun fortæller om en intens oplevelse, hun havde i naturen med sin partner. De svømmede nøgne i en sø og kom langt ud i det mørke vand, hvor man ikke kunne se bunden. Det var dejligt, men også lidt skræmmende, fordi vandet var helt uklart, og de kunne ikke se, hvad der var under dem. Vandoverfladen var sort og stille, og der var blå guldsmede i overfladen. Da hun og hendes partner kom op, var de opstemte af svømmeturen, og hun fik spontant lyst til at kravle nøgen op i et træ. Det er jo ikke noget, man normalt ser på en skovtur, og hun måtte da også forholdsvis hurtigt kravle ned fra træet igen, fordi der kom nogle mennesker gående.
Men det gjorde alligevel noget ved hende. Oplevelsen af at gøre noget grænseoverskridende og uventet bragte hende i en dyb kontakt med det kvindelige og hendes Kalikraft.
”Ja, det var en liflig oplevelse, og faktisk meget vildt at mærke barken mod sin ryg. Jeg kom nok fire meter op, og det var endda nemt at klatre i træet, bl.a. fordi barken var knastør. Jeg tænkte overhovedet ikke på noget, fik impuls til at kravle som et øgledyr, en krokodille var det vist. Jeg brølte endda og oplevede en euforisk stemning, hvor jeg havde lyst til fuldstændigt at blive ét med naturen. Man kan blive så lykkelig af så enkle ting”, fortæller hun smilende.
Kvinden fortæller videre: "Grunden til, at dette var et møde med Kali, har at gøre med, at Kali arketypisk er på netop den måde: vild og naturlig.
Kali har ofte vist sig i tantraen. Og hun udtrykker sig i sexakten på den måde, der er brug for i situationen. Det kan f.eks. være, at partneren er bange for voldsomme kvinder - og for kvinder, som samtidig har kontakt til en kraft, der kan transformere de besværlige emotioner som f.eks. mandens frygt. Det har denne kvinde oplevet:
Jeg kan f.eks. opleve, at jeg får stærk kvalme, ubehag og koldsved midt under et samleje. Og min hud trækker sig sammen. Jeg har mødt disse fornemmelser før i tantra, og jeg ved, hvad jeg skal gøre, når de kommer. Jeg prøver på ikke at blive hængende eller holde fast i det, men lader det gå gennem mig. Efter at det har kørt i mig i noget tid, stadig midt i et samleje, ændrer det sig, og jeg kan opleve, at noget bliver frit, eller at den vanskelige energi bliver til en følelse af livskraft.
Kvinden tror, det er et eksempel på transformation af lidelse, men ved faktisk ikke så meget mere om, hvad der foregår. Hun er dog som sagt ret overbevist om, at det er en måde, Kali viser sig i hende på, håndterer en mængde lidelse og gør dét, der er brug for i situationen.
Sådan er det, når det virker. Men hvis manden ikke tager ordenligt imod sin kvindes Kali-kraft, der jo kommer med visdom og hjælpende energi, vil det ofte gå galt.
Når den ene part har fat i sin kraft, og den anden ikke har, kan det normalt gå over i konkurrence, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det bliver et skævt modspil.
Hun mener, at der er meget visdom i, at Kali kan manifestere sig som det, der er brug for i situationen. Og det er også meget vigtigt, at man som kvinde ikke putter en bestemt form på dét at have adgang til denne kraft, men tør undres over alt det, livet har at byde på, fortæller hun.
Kvinden har erfaret, at slåskampe med partneren kan være en god optakt til sex. Når den sexuelle akt er startet på den måde, oplever hun ofte, at hun i orgasmen får kontakt med Kali. Og det kan f.eks. vise sig ved, at hun føler en frihed, lige som når man er kommet ud af et fængsel. Og hun kan få lyst til at bide og kradse.
Tidligere - som ung - var hendes orgasmer mere almindelige og mere fysiske. Nu, når Kali er med, er det nærmest en helt anden bevidsthedstilstand, hvor hun kan føle, at der er vendt op og ned på tingene.
Det er ikke altid nemt for hende, at hun har arbejdet så meget med at integrere Kali. Og det er ikke altid let at være tro mod hende. Det kan vise sig i situationer, hvor hun på sit arbejde skal bruge sit hoved meget. Somme tider er hun f.eks. nødt til at lave meget struktur for de svage personer, hun arbejder med i sit job. Det kræver mentalt arbejde, som kan føles uforeneligt med den Kali, der jo samtidig er til stede i hende.
Kali er også en proces, og i øjeblikket er hun med til at smelte aspekter af mit ego som f.eks. vanskelighederne med at polarisere mellem det mentale og bevidsthedens natur. Og generelt er hun jo også dagligt en kilde til nydelse, dybde og meditation.