Forstå begæret for ikke at blive narret

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Rodårsag til lidelse - eller hvordan?

I buddhistisk filosofi er begær en af de tre rodårsager til lidelse - de andre to er had og uvidenhed. Begæret holder os fast i Livets Hjul og gør, at vi gang på gang fødes ind i et liv baseret på lidelse. For man er jo aldrig fuldt ud tilfreds, hvis man hele tiden søger fremad eller tilbage mod det, som mangler her og nu.

I en moderne tantrisk forståelse må vi anerkende, at begæret har potentialet til at løbe om hjørner med os. Men samtidig er her også en kilde til energi, og i tantra vil man altid gerne samarbejde med energien. Men hvordan samarbejder man med begæret, så det vitterligt bliver et samarbejde - og ikke en forførelse?

Svaret er (som altid): med bevidsthedsmæssigt vidt åbne øjne.

Begæret lægger en god portion energi oven i behovet. Det kan være det, der skal til, for at man kommer ud af sin hule, ud i livet og går efter det, man har lyst til. Begæret rummer altså en drivkraft, som man gør klogt i at forsøge at få det bedste ud af.

Men samtidig må man gøre sig klart, hvor behovet ender, og begæret tager over. Man kan nemlig trækkes rundt ved næsen af sit begær, så man ikke blot kommer ud i verden, men også ind i en afhængighed. Begæret ligger ofte der, hvor man ikke selv opdager det. Man opfatter det i stedet som en uomgængelig del af sin personlighed: "Sådan er jeg da bare. Jeg er bare typen, der skal have mange sexpartnere. Eller mange jern i ilden. Eller gerne vil have overblik over alting hele tiden, så jeg kan styre situationen".

Der findes forskellige typer begær. Drivkraften er den samme, men udtrykket er forskelligt. Her præsenterer vi de vigtigste, som også er de begær, som moderne menesker lider mest under.

Sex

Seksuelt begær er nok det første, man tænker på, når man hører ordet "begær". Og mange forveksler begreberne seksuel lyst og seksuelt begær. Seksuel lyst er en ubesværet, naturlig, strømmende tilstand, som i tantra ofte er til stede uden begær. Seksuelt begær handler derimod om at jeget, forestillingsevnen og stimulationstrangen sætter sig på lysten og drejer den i bestemte retninger.

I den vandrette akse er seksuelt begær en helt almindlig ting. Det er alment anerkendt som en del af de fleste menneskers tænding. Dvs. jeg har en særlig fascination, som er med til at tænde mig. Og nogle gange kan den særlige fascination lede mig på afveje.

Den klassiske variant er begær efter flere partnere. Den, jeg har nu, er aldrig fuldt ud nok. Jeg er hele tiden - omend måske ubevidst - på udkig efter den næste (og her får begrebet næstekærlighed så en helt ny drejning...) Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg har flere på samme tid, men det betyder, at jeg aldrig bliver helt tilfreds.

Seksuelt begær kan også handle om en bestemt seksuel handling. Alle mine fantasier drejer sig måske om at blive forført på en bestemt måde, og det er den skabelon, jeg hele tiden sammenligner virkeligheden med. Og hver gang jeg tror, at jeg får det, jeg vil have, flytter grænsen sig en lille smule, og jeg vil have mere.

Det kan også bare generelt handle om mere sex, måske kun med min partner, men jeg vil i hvert fald altid have mere. Jeg er altid på udkig efter en lejlighed, og forestillinger om sex fylder rigtig meget i mit hoved.

Tantra vil altid forsøge at bevidstgøre det seksuelle begær og med tiden gennemlyse det. Bag et begær ligger altid et behov, og hvis jeg kan finde frem til behovet og få det dækket, så svinder begærets magt. Det tantriske arbejde kan både gå gennem udforskning af begæret - velvidende hvad man laver - og gennem ofring af begæret, dvs. at man giver slip.

Magt

Magtbegær ses ikke kun hos højtstående ledere, som pludselig får rodet sig ud i misbrug af de enorme mængder energi, de bestyrer. Det er uskønt, især når det bliver stillet offentligt til skue, og vi alle kan forarges over, hvad der gik galt her. Men magtbegær er også en faktor i såkaldt helt almindelige menneskers liv. Her ses det dog ofte mere subtilt. Ikke desto mindre kan det være undergravende for både ligeværd og samarbejde.

Den, der har magt, kan styre situationen og få sin vilje igennem. Hvis man ikke har en fundamental tillid til, at der er plads til alle, også mig, og til, at alle har noget vigtigt at bidrage med, kan man opleve det tvingende nødvendigt at have magten. Dette kan f.eks. ses på arbejdspladsen, hvor magtbegær ofte belønnes, fordi det indebærer, at personen tager ansvar. Hvor er det skønt, at Peter altid melder sig til at lave dagsorden og skrive referat (for vi andre gider nemlig ikke). Og så vil vi godt se igennem fingre med, at han faktisk får lov til at styre vores møders indhold, tone og udfald, så de passer bedst muligt til hans situation. 

Magtbegær kan også udspille sig i familien. Her kender man måske bedst magtbegærets lillesøster: kontrol. Den sørgelige tilstand i mange danske familier er, at kvinden har sat sig på magten over og kontrollen med familielivet og samtidig er ved at gå ned med stress over den overbelastningssituation, hun har anbragt sig selv i. Men at skulle give slip på magten kan føles som det allermest truende - for hvem er hun så?

Magtbegær og seksuelt begær kan blande sig sammen, og så har vi en S/M-fascination. Uanset på hvilken side man udlever den, så handler det om disse to faktorer, som tilsammen rummer enormt meget energi - hvorfor fascinationen også kan være særdeles stærk og påtrængende.

Endelig kan det udspille sig i parforholdet. Her kan jeg styre, hvor vi skal henad, og hvad min partner skal foretage sig, mene eller tænke. Når en mand udlever magtbegæret i sit parforhold, oplever vi ham som undertrykkende, mandschauvinistisk og måske endda lidt psykopatisk. Når en kvinde gør det samme, oplever vi hende (overvejende) som stærk, i stand til at sige fra og i sin gode ret til at kræve, hvad hun vil have. Men ingen af positionerne fremmer ligeværdigt samarbejde og slet ikke tantra.

Et magtbegærligt menneske, som bliver truet på sin position, vil reagere med angreb. Og så giver man måske op til sidst, du får ret, og jeg får fred. Men værdigt er det ikke for nogen parter, og det kan betyde, at opgaverne løses mindre heldigt, fordi det er en enkelt persons præferencer, der sætter kursen. 

Ingen kan lide at føle afmagt. Men for et menneske med magtbegær er det den ultimativt mest provokerende situation. Afmagten føles som en dødstrussel, og det er en skam, for det er en del af livet at komme ud i situationer, hvor man er afmægtig. Men under magtbegæret ligger naturligvis behovet for at kunne påvirke sit liv, for at tage ansvar og bruge sin vilje og kraft. Find den rette forvaltning af dette behov, og magtbegæret vil svinde ind.

Penge

Mennesker har et fundamentalt behov for at have de penge til rådighed, som skal til for at dække deres øvrige behov. Penge er en uomgængelig faktor i vores verden, og forholdet til penge volder kvaler for rigtig mange mennesker.

Ved rendyrket pengebegær kan man se mennesker, som i jagten på flere penge sætter både værdighed, medmenneskelighed og relationer over styr. Og selvom pengene vælter ind på kontoen, fortsætter jagten. For hvem ved, hvad man kan få brug for?

Men man behøver ikke være rig for at have pengebegær. For pengebegær handler ikke kun om at have mange af dem, men også om at ville have det, penge kan købe. Så pengebegæret kan komme til udtryk i en shoppetrang, som gang på gang tager magten over en, og så har man igen brugt mere end man havde. Uanset om udgangspunktet var 1000 eller 10.000 kr, så bruger man altid for meget. Og man kan måske sagtens legitimere sine indkøb. Der var bare ikke dækning for dem.

Hele den vestlige verden lider kollektivt set af pengebegær forstået på den måde, at vores forestilling om, hvad der pengemæssigt/materielt er nødvendigt for at have et tilfredsstillende liv, er unaturligt opskruet. Og vi hidser hinanden op. Hvilken slags forældre er man, hvis man ikke har råd til at tage børnene med i Legoland mindst to gange på en sæson? Hvilken slags menneske er man, hvis man må sige nej til spændende invitationer ud fra økonomiske årsager? Normalitetspresset er højt, og et godt pengeflow er en forudsætning for at passe ind.

Men hvad har pengebegær med tantra at gøre? Et hvilket som helst begær fungerer som et dræn i energien, som en konstant afledning eller afspænding. Hvis man gennem sit tantriske arbejde formår at bygge energi op, er det vigtigt, at den energi går til at skabe proces for parterne. Men når man har et begær, vil man være tilbøjelig til at lade et energioverskud søge i den retning. Og så kan man faktisk fyre den gode tantraenergi af på en shoppetur. Eller på at købe 10 nye bøger om tantra. Eller fem weekendkurser.

Spiritualitet

Spirituelt begær er den farligste form for begær. For her sætter man sin sjæl på spil, og man tror måske, at man gør det i en hellig sags tjeneste.

Spiritualitet ER jo energi. Og er man klog og begærlig, så ved man også, at den største mængde energi findes her. Det kan godt være, at det ikke giver status og bling-bling ligesom penge og magt. Men har man først fået sin begærssnabel ned i den spirituelle energi, så kan man blæse sig op til ekstreme størrelser.

Det spirituelle begær er mest aktuelt for de mennesker, som faktisk forholder sig til spiritualitet. I enhver spirituel søgen er der et moment af længsel, og denne længsel (som udtrykker et behov) kan kamme over i begær. Og så vil man have mere af den fine meditation, de dybtgående kurser og de spirituelle bøger. Måske på bekostning af andre værdifulde ting i tilværelsen.

Resten af verden får øje på det spirituelle begær, når det optræder i kombination med magtbegær. Så ser vi magtfulde, karismatiske, spirituelle personer, som på forskellig vis har misbrugt deres postition. Det er med til at give hele den spirituelle verden et dårligt ry og er en vigtig årsag til, at mange mennesker er bange for spiritualitet. Og vi hører knap så meget om de spirituelle lærere, som faktisk forvalter deres position på en god måde med bevidsthed om potentielle faldgruber. Det er en skam.

Det spirituelle begær kan også spille en rolle i nogle menneskers længsel efter tantra. Her er det klogt at gøre sig klart, hvad man indeholder.

Begær i proces

Man kan godt have flere forskellige typer begær, og de kan som sagt kombineres. At blive bevidst om sit begær er også at blive klar over sine faldgruber: Hvor skal jeg være ekstra opmærksom - og måske spørge mine klogeste venner en ekstra gang - for ikke at lave for store fejltrin? Kan man være bevidst om det, behøver man ikke lukke døren til det begærsramte område. Man kan udforske og blive klogere. Og når man finder behovet bag begæret, giver det ro og grounding - og det bliver livet ikke mindre sjovt og underholdende af.

Få diagnosticeret dit begær her:
Link:  Hvilket begær rummer du?