Begæret vil pr. definition løbe om hjørner med dig. Det vil hviske dig i øret, at du er fuldt ud berettiget til det, du ønsker, og at de andre blot prøver at holde dig nede med deres jantelovs-mentalitet. Eller at du er noget ganske særligt på dette område, derfor gælder reglerne ikke for dig. Eller at andre bare ikke forstår dig og dine særlige behov.
Lider man vedvarende af en bestemt type begær, vil der tegne sig spor i ens liv, som skaber uklarhed, skam eller desperation. Det er den type begær, det er vigtigt at lokalisere, så du ved, hvad du indeholder - og dermed hvornår du skal være ekstra vågen.
Denne øvelse bruger tre af chakraerne som indgange til at finde tråde, som kan lede dig til begæret.
1 | Start med ro Luk øjnene og fokuser på dit åndedrag. Lad det falde til ro uden at forcere. |
2 |
Centrer i rodchakra Hvilke steder i dit liv har du foretaget valg og begået handlinger, som har haft uheldige konsekvenser for dig? Er der et mønster? Hvis ja, hvad driver mønstret? |
3 | Centrer i harachakra Hvilke steder har din lyst (til sex, mad, livet, oplevelser o.a.) en tendens til at gå i selvsving og være umulig at tilfredsstille? Hvor kammer du over og bliver grådig? |
4 | Centrer i solar plexus Er der steder, hvor du føler dig som noget ganske særligt, og hvor din personlighed bare er mere interessant end andres? Og hvor denne særlighed gør, at du synes, du er berettiget til at bryde visse regler - eller hvor det ganske enkelt bare sker fordi "sådan er jeg". |
5 | Gå bag overbevisningen Bevæg dig på vejrtrækningen i den lodrette akse mellem essenspunkt og jordpunkt. Hvilken overbevisning ligger bag disse mønstre? Hvorfor giver du overbevisningen ret? |
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed