Begæret var invaliderende

Denne mand var i en længere periode plaget af sit seksuelle begær. Det blev nærmest en sygdom. Og det var faktisk medvirkende til, at han begyndte at få opfyldt sine behov for sex i den periode. Til sidst sagde hans tantrapartner dog, at det var nu eller aldrig, og så forandrede det sig.

Da han var i slutningen af 20erne, viste der sig en god mulighed for at få en tantrapartner. Han sagde ja, fordi han havde en intuitiv fornemmelse af, at han trængte til større forandringer og i øvrigt til mere sex. Han fik så mere sex, end han nogensinde havde prøvet før, behovet blev opfyldt. Men det var, som om det provokerede begæret ud af busken, så det stod helt klart og larmede - som om begæret var et indre (u)væsen, der pludselig var provokeret over, at der ikke var brug for det mere og derfor begyndte at råbe højere.

Begæret styrer

"Jeg kan stadig være lidt chokeret over, hvordan begæret kunne trække mig rundt ved næsen dengang. F.eks. kunne jeg flere gange på en uge drømme, at jeg flygtede ud af byen og giftede mig med en bestemt kvinde, som begæret havde låst sig fast på. Og det var samtidig mere reglen end undtagelsen, at mine tanker faldt på andre kvinder, når vi dyrkede sex, også selvom jeg altså fik alt, hvad jeg skulle have", fortæller han.

En anden episode, han specielt husker, var engang, han kørte rundt på en havetraktor og slog en stor græsplæne. Da han var færdig efter et par timer, slog det ham, at han hele turen igennem, i al den tid han havde siddet på traktoren, havde tænkt og tænkt på en anden kvinde end hans partner. Nærmest som besat. Han havde næsten ikke ænset græsslåningen.

"Vi jokede med, at jeg havde en særlig opfattelse af næstekærlighed, som var, at jeg især følte kærlighed til den næste, frem for til den nuværende!", fortæller han og fortsætter: "Men det var selvfølgelig ikke altid lige sjovt. Hvis ikke min partner havde været så rummelig, som hun er og ikke havde et højere procesmæssigt perspektiv på alt det, der rumsterede i mig, havde forholdet ikke holdt mange måneder".

Strategien, der virkede

Men selv om hans tantrapartner var rummelig, blev det dog for meget for hende. Hun stillede krav om, at han kom videre med sit begær: "Det er nu eller aldrig", sagde hun. Og jeg var dybest set enig med hende. Jeg kunne godt se, hvor uholdbart det var". Beslutningen kom samtidig med en forandringsproces. Han var grydeklar.

Begæret havde gennemtrængt hele hans tilværelse, men kuren bestod blot af to simple ting: Det ene var konstant at holde et vågent øje med begæret og registrere, når det var på færde. Når tankerne om en anden kvinde meldte sig, fik de lov at være der, men blev nøje overvåget. Det andet var aldrig på nogen måde at forfølge nogle af de vidtløftige ideer, som begæret producerede. På den måde blev begæret fastholdt i tanken uden handling, og det satte begæret under pres.

Det var en lang og sej proces, som endelig kulminerede under et kraftigt stykke energiarbejde: "Jeg havde en oplevelse af at hive en streng ud af mit hjerte. Som om jeg var blevet syet i hjertet, og de havde glemt at fjerne tråden. Det var også, som om jeg hev min mor ud af hjertet. Hun havde siddet som en gal heks i mit hjerte, og hele mit liv havde jeg rettet mig væk fra dét, som mit hjerte var rettet imod. Hvis mit hjerte var vendt mod en kvinde, trak mit begær mig væk, for jeg ville væk fra min mor, som sad dér i mit hjerte".

Efter oplevelsen slap begæret sit tag i ham, og det blev muligt for ham at gå ind i et dybt møde med sin tantrapartner.