Det startede i fitness-centeret

En kvinde fortæller her, hvordan aggressionskraften er naturlig for hende, men at hun skal sørge for at være opmærksom på den. Der skal ikke gå lang tid imellem, at den kommer til udtryk.

"Da jeg var i begyndelsen af 20erne, slog min kæreste gennem fire år op. Det er noget, mange mennesker oplever, så det er der ikke noget usædvanligt i. Desværre taklede jeg dette svigt usædvanligt dårligt. Jeg gik med en indre sorg og frustration, som jeg bed i mig og ikke ville tale med nogen om. Ydermere fik jeg bildt mig selv ind, at jeg bedst passede på mig selv ved at lukke ned for min seksualitet og ikke involvere mig i et parforhold igen.

Sådan gik jeg og holdt igen på mig selv i mange år. Det med sex og parforhold blev sværere og sværere at få taget hul på. Til sidst blev jeg alvorligt syg og måtte tage mit liv op til revision.
 

På med arbejdshandskerne

Noget måtte gøres. Et klogt menneske påpegede mit dårlige forhold til aggression og foreslog mig at gøre noget ved det. Jeg fik kontakt med min aggressionskraft og begyndte at tage den alvorligt.

Jeg gik med en indre sorg og frustration, som jeg bed i mig og ikke ville tale med nogen om. Ydermere fik jeg bildt mig selv ind, at jeg bedst passede på mig selv ved at lukke ned for min seksualitet.

Jeg begyndte bl.a. at gå i fitness-center, hvor jeg slog på en boksebold og gav den alt, hvad jeg kunne i 5-10 min., til jeg var ødelagt af træthed. Derudover gik jeg i skoven hver eneste dag, hvor jeg tit brølede højt derude. Jeg huggede også brænde til brændeovnen. Måske simple ting, men det virkede rigtig godt. Jeg kunne hurtigt falde bedre i søvn om aftenen, og var mere rolig i min krop.

Aggressionen fik lov til at få et udtryk i stedet for at blive undertrykt bag sammenbidte tænder. Arbejdet med aggressionskraften - og især at give den et kropsligt udtryk - fik andre behagelige følgevirkninger. Jeg blev gladere, mere modig og følte mig mere som mig selv og bedre tilpas i min krop. Desuden blev min kommunikation med andre mennesker mere præcis og ærlig.
 

Seksuel eufori

Jeg fik gang i seksualiteten igen, både alene og sammen med en ny partner, og her kunne jeg mærke, at når jeg fik fat i min kraft, kom vi dybere i det seksuelle møde.

Hvis jeg ikke får brugt min aggressionskraft, sætter den sig nemlig i min krop og bliver til ubehag.

F.eks. blev min udholdenhed i sex større, dvs. der gik længere tid inden orgasmen. Jeg kunne være igang i længere tid uden at blive udmattet, og jeg kunne gøre det flere gange. Samtidig kunne jeg have en næsten euforisk fornemmelse i mig under selve sex-akten. Blodet rullede i hele kroppen. Der var ikke andet i hovedet end lykkefølelse. Jeg tænkte ingen tanker. På den måde kan man sige, at det også oplevedes som "noget højere". Det føltes, som om der var en sammenhæng mellem euforien i sex og den større aggressionskraft, jeg generelt havde i mit liv, uden jeg kan forklare det nærmere.
 

Jeg har meget aggressionskraft

Jeg mærker det på den måde, at jeg kan bruge min stemme på en kraftfuld måde, blandt andet til at råbe store forsamlinger op, synge for til fællessang eller til at skære igennem, når der er for megen udenomssnak i diskussioner. 

Jeg mærker det også ved, at det er vigtigt for mig at bruge min krop. Det kan være til sport, hvor der er gang i den - og gerne kropslig kontakt - til at danse, eller til at hugge brænde og andre former for hård fysisk aktivitet.

Men det giver stadig ikke altid sig selv. Hvis jeg ikke får brugt min aggressionskraft, sætter den sig nemlig i min krop og bliver til ubehag. Jeg har en oplevelse af, at når den bliver holdt inde i kroppen, så ligger den og ulmer. Og hvis der går lang tid, uden at jeg giver aggressionskraften et udtryk, kan den til sidst eksplodere, og så bliver jeg syg eller frygtelig angst for at blive alvorligt syg eller for at dø.

Jeg er glad for, at jeg nu kender min aggressionskraft, for det har jeg ikke altid gjort.

Jeg ved nu, at aggressionskraften skal have lov at fylde det, den vil. Så den skal nærmest være omdrejningspunktet i mit næste forhold. Og desuden prøver jeg at holde kontakten til den dagligt ved at gå og råbe højt derhjemme.

Hver morgen, når jeg vågner, giver jeg et højt brøl!"

Fra stækkelse til befrielse

Kan man komme igennem en stækkelse af aggressionskraften - en stækkelse, som man har båret rundt på hele sit liv? Ja, svarer denne mand, og tantra er et oplagt sted at gøre det! 

Dette interview handler om en rejse fra undertrykkelse af aggressionkraften til en langt større frihed ift. aggressionens udtryk og energi. Rejsen går gennem et tantrisk samarbejde, hvor der er enighed om at arbejde med aggressionskraften. Udfordringerne undervejs er hverken sjove eller flatterende, men til gengæld ender det hele med et mere udfoldet livsudtryk.

Lyt med her:

Aggressionens velsignelser

Jeg er en kvinde, som rummer meget aggression. Jeg har en let adgang til denne kraft, og hvis ikke jeg har god kontakt til mig selv, begynder den at sive - eller eksploderer i alt for destruktive udtryk.

Opmærksomhed i aggressionen

Den optimale udnyttelse af aggressionen er, når jeg er til stede i min krop, mine sanser og i nuet. Her kan aggressionen komme frem som en vrede, hvis jeg oplever noget, som ikke er i orden. Det er ikke hele tiden, den er der, jeg bliver ikke vred mange gange dagligt. Men når jeg bliver det, kommer der et energiskyl op gennem kroppen, og jeg kan instintivt mærke, at jeg skal gøre noget. Når jeg har handlet på det, forsvinder vreden igen.

Vreden er en snu elsker. Når man først er vred, kan man finde på 117 gode undskyldninger for ikke at slippe den igen. Man synes jo, det er helt berettiget, at det er den/de andre, som er helt galt afmarcheret. Vreden er gået i selvsving.

Aggressionen kan også være ren fremdrift, en tilskyndelse til handling, en energi. Den kan være ret insisterende. Og den kommer som regel, når jeg har engageret mig i noget eller er i en situation, hvor timingen er på plads. Dvs. aggressionen er en energipulje til det, jeg vil have ud i verden. Fordelen ved dette er naturligvis, at her har jeg energi til rådighed, når aggressionen bakker op. Men det er en kunst at lære at bruge den rigtigt. Jeg kan omsætte en del gennem mit mentale apparat, mit hoved, og det kan der komme noget ret kreativt ud af. F.eks. skulle jeg fornylig skrive et foredrag til et kursus. Jeg havde meget kort tid til at forberede mig og var presset. I det her tilfælde mærkedes det som målrettet energi, der hjalp mig.

Hvis jeg overforbruger eller mister fokus, bliver jeg speedet og kan mærke, at jeg får stress-symptomer - f.eks. hvis jeg surfer på alt muligt, mens jeg sidder og skriver. Så kan energien kollapse ved, at jeg bliver forvirret og træt.

Aggressionskraftens velsignelser

Jeg kan bruge aggressionskraften til at sætte ting igennem, og det er af og til nødvendigt med denne energireserve, når jeg f.eks. løber ind i egen eller andres skepsis (same same, but different), eller der er uigennemskuelige udfordringer. Jeg kan også bruge den til at holde ud, når en opgave kræver vedholdenhed, der hvor min rummelighed ellers ville være sluppet op for længe siden.

Aggressionen kan også være til stede som ren fremdrift, en tilskyndelse til handling, en energi. Den kan være rimeligt insisterende og kommer som regel, når jeg har koblet mig på et projekt eller en situation, hvor timingen er på plads.

Kontakten til aggressionen er også med til at gøre mig skarp i det mentale. Jeg kan ofte se, hvad der faktisk er på færde i en situation og også finde modet til at få sagt noget om det eller gjort noget ved det. Dette var tidligere et problem for mig: jeg opfangede nok en hel del signaler, men jeg kunne ikke sætte dem sammen - og slet ikke finde ud af at gøre noget ved det. 

Denne brug af aggressionen kræver en stabil kontakt til hjertet, for det er her, man skal balancere udtrykket. Så at udvide mit hjertes kapacitet har også forbedret mit forhold til aggressionen - og omvendt.

Ude af centrering

Når jeg er i mindre god kontakt med mig selv, er ucentreret eller træt efter længere tids overbelastning, kan der ske to ting:

1. Aggressionen lægger sig som en irritabilitet i mit system, så der ikke skal meget til at udløse vrede. Her fungerer vreden ikke særligt præcist, den hægter sig på alt muligt. Den løsriver sig fra kontakten til jordpunktet og begynder i stedet at køre rundt i solar plexus. Det skaber generelt dårlig stemning omkring mig.
2. Jeg mister fornemmelsen af kontakt til både vrede og aggressionskraft. Dette stadie kommer som regel efter 1. Så bliver jeg energiforladt eller decideret doven og ugidelig. Det kan så give anledning til en hel del selvutilfredshed. Til gengæld er jeg ret ufarlig :-)

Op på hesten

Det sjove er, at netop det, jeg mangler, er det, som får mig tilbage på plads. Hvis jeg er røget ud af centrering, så er den allerbedste hjælp at få kontakt til jordpunktet. Og jeg er røget ud af centreringen, fordi jeg på et tidspunkt valgte at slippe kontakten til jordpunktet.
Men vreden er en snu elsker, for når man først er vred, kan man finde på 117 gode undskyldninger for ikke at slippe den vrede igen. Man synes jo, at det er helt berettiget, og at det er den/de andre, som er helt galt afmarcheret. Vreden er gået i selvsving. Efterhånden har jeg dog også lært at genkende den tilstand i mig selv, og så ved jeg godt, hvad klokken er slået, og at jeg nok er nødt til at tage imod en eller anden irriterende form for hjælp for at komme videre. Hjælpen er irriterende, fordi den handler om, at jeg skal slippe noget, som jeg troede var min ret. Men når det er gjort, var det egentlig ikke svært og meget rarere at komme tilbage til en reel kontakt med mig selv og virkeligheden.

Så nogle gange er det rart at få hjælp uderfra. Det kan være en snak med en vågen ven eller en præcis bemærkning fra min mand, som sætter mig på plads. Det kan også være et tantrisk møde. Og andre gange finder jeg selv vejen.

Jeg er taknemmelig for min adgang til aggressionskraften. Den er både en udfordring og en gave, som jeg bliver bedre og bedre til at forstå og bruge. Den proces i sig selv er kilde til mange års udvikling.

Vi slåssede os til større bevidsthed

Et par, som efterhånden har arbejdet en del år med tantra, fortæller her om, hvordan aggressionskraften og de instinkter, der ligger i jordpunktet, var tiltrækningen i deres parforhold. Parret beretter desuden om, hvordan aggressionskraften i deres tantriske samarbejde har hjulpet dem gennem svære perioder i deres liv og givet dem en dybere kontakt til jordpunktet - og dermed en dybere kontakt til dem selv og hinanden.

For forklaring af jordpunktet: læs her.

Tiltrækningen

De mødte hinanden på en række selvudviklingskurser. På kurserne var der øvelser, som handlede om instinkt og kraft, og det endte ofte med, at lige de to tog en brydekamp på gulvet. Der var en tiltrækning, som ikke var den klassiske med sommerfugle i maven og lyserøde skyer. Hun havde mest lyst til at rive og bide i ham og bare give ham nogle tæsk. Det føltes meget provokerende, og samtidig var der en længsel efter at være sammen med en, som turde være med til at arbejde med de ting, som jordpunktet gemte på. En længsel efter at blive mødt og rummet, også når det var svært, grimt eller voldsomt. Og det turde han.

Starten på deres forhold

Nogen vil sige det er en primitiv form for energiarbejde at slås. Andre vil sige det er en avanceret form for energiarbejde.

Under en gåtur i skoven talte de om sig selv og hinanden, og det gik op for dem, at de begge havde erfaringer med, og også en evne til, at være i en symbiotisk relation. Der opstod en pinlig tavshed, hvor de begge tænkte: Ups – går det her mon? Efter en tid i skoven med tavshed begyndte de at skubbe til hinanden, og pludselig var de i tumlekamp i skovbunden. Sådan begyndte de med at bruge bryde-/tumle-/slåskampe i deres energiarbejde.

En dybere kontakt

Brydekampene var startskuddet til en dybere kontakt mellem dem, men også til en dybere kontakt ned i den enkeltes jordpunkt. Efter et halvt års tid var han egentlig færdig med at slås, men hun ville slås mere. Derved måtte han skrue op for sin kraft og sin styrke og finde endnu dybere ned i sin aggressionskraft, end han var vant til for at møde hende.

I dag vil jeg sige at aggression i sin rene form, og seksuel tænding næsten er det samme.

På den måde hjalp det ham til at komme nogle lag dybere ned i sit eget jordpunkt og forbi den grænse, han kendte. Hende hjalp det, at han kunne rumme hende og ikke blev forskrækket over hendes kraft, men i stedet kunne give hende modspil. Hun havde brug for bryde-/slåskampene til at komme igennem det facadelag (den pæne, søde og artige pige), hun gik rundt med, og komme tættere på sin egen kerne. Hun skulle bruge aggressionen for at komme derhen, så det var vigtigt, at han kunne stille op til det.
 

Fra gammel seksualitet til ny seksualitet

Deres tumleslåskampe fyldte det meste af det første år, men for ham var der også andet, som fyldte. Tidligere gik hans seksuelle tænding gennem begær og projektioner, men inden han mødte sin nuværende partner, havde han smidt denne gamle seksualitet i arbejdet med en tidligere tantrapartner. Nu stod han så med en ny, smuk partner, men uden den sædvanlige gamle seksualitet. Hans nye seksualitet var ikke på plads endnu, så det gav ham nogle temmeligt store frustrationer - samt impotens i et pænt omfang. Også her fik han hjælp af deres tumlekampe. Kampene og aggressionen hjalp hans nye seksualitet på plads, hvor tændingen kom fra energikontakt, polaritetskontakt og jordpunktskontakt. Den nye seksualitet byggede mere på instinktkraft, og han formulerer det på den måde, at aggression i sin rene form og seksuel tænding for ham næsten er det samme. Energien kommer langt nedefra, og jordpunktet er en uvurderlig energireserve.

Tavshed og emotionalitet

En anden af parrets udfordringer var, at hun havde det med at klappe i som en østers, når han havde sagt sin mening og gerne ville høre hendes.

Det vi kunne bruge uger på at få løst i hverdagen, fordi vi ikke kunne tale om det, det kunne vi flytte i tantraen.

Hun havde en angst forbundet med det at vise sig selv frem og fortælle, hvad der skete inden i hende - en angst, som var så dyb, at det føltes, som om hun skulle dø. Det var dybt frustrerende, og han blev sur og prøvede på alle mulige måder at få hende til at ytre sig. Det eneste, der hjalp, var fysisk kontakt og tumlekampene. Aggressionen og deres ”slagsmål” kunne bryde tavsheden. I dagligdagen var der en del emotioner, og de kunne have svært ved at snakke om tingene. Der var markant forskel på, hvad de kunne ved at tale sammen, og hvad der kunne lade sig gøre i tantraen. De kunne bruge uger på at snakke sammen, uden at tingene og problemerne flyttede på sig, men i tantraen flyttede de sig. Det blev altså en kæmpe hjælp for dem at tage surhed, tavshed og andre emotioner med ind i deres tantriske møder, hvor det kunne forvandles, så de kunne komme videre. Arbejdet havde så god en effekt, at parret har en meget lettere kommunikation i dag, og det har virket ind i den måde, de taler sammen på nu.

Aggressions og jordpunktskraften som den ser ud nu

I dag bruger parret stadig deres aggressionskraft både i dagligdagen og i tantraen, men på en anden måde. Jordpunktet er mere stille, men stadig kraftfuldt. Der er den samme kraftfulde energi til stede, men det ser ikke nødvendigvis ud af noget. Slåskampene fik lov at fylde i den periode af deres parforhold, hvor der var behov for det. Nu tumler og slås de ikke så meget mere, men bruger kraften til at klare procesudfordringer. Der skal meget kraft til at minimere sit ego, og der skal en del kraft til for at sluge sin mening om alt muligt, som det egentlig ikke er nødvendigt, man lufter sin mening om. Noget af det, arbejdet med aggression har givet dem, er en kontakt på et dybt plan og en evne til samarbejde, som både kan bruges i det tantriske rum og i dagligdagen. Og den evne vokser stadig. Kontakten til jordpunktskraften betyder, at det er nemmere at stå lodret, når noget blafrer.}