Vrede og aggresssion

 

Vejen til at arbejde med vrede og aggression i en spirituel proces starter med at forstå, hvad det egentlig er for nogen størrelser. Vi definerer vrede og aggression som to ret forskellige ting, men også som to sider af samme sag. Hos mange mennesker befinder denne sag sig i en ubalanceret tilstand, og tantra kan være den hjælp, der skal til for at bringe bevidsthed og balance ind i dette svære emne.

Vrede

Vrede er aggression med tøj på. Vrede er et kulturelt tillært udtryk, aggression er nøgent. Vrede er vandret, aggression er lodret. Det er den samme energi udtrykt på to forskellige måder, dvs. aggression er aggression, vrede er aggression udtrykt i jeg’et.

Vrede kommer, når der er noget galt, og den kommer for at løse det, der er galt. Hvis man har en naturlig kontakt til vreden, går vreden væk, når problemet er løst, som om den aldrig har været der. Vreden er måske ikke i sig selv løsningen, men den er en hjælp til at tilvejebringe løsningen. Det kan være en grænse, der er overskredet. Det kan være noget, der er for meget. Og nu skal det ændres, derfor bliver vi vrede.

For mange mennesker går vreden dog i selvsving og forsvinder ikke igen. Den bliver enten undertrykt og ligger og koger som irritabilitet, eller den bliver til gentagne vredesudbrud, som ikke rigtigt fører nogen vegne hen. Dette er et tegn på, at man trænger til at forholde sig mere bevidst til vrede og aggression.

Aggression

Aggression er der ikke, fordi der er noget galt. Den er der altid. Og hvis aggressionen retter sig mod noget, og det bliver løst, går den ikke væk. Aggressionen er som en flod, der altid flyder i nærheden, dag og nat. Den er grundlæggende vores livsvilje, viljen til at leve, en overlevelsesdrift. Ordet “aggression” kommer bl.a. af det latinske ord “aggredi”, der betyder at tilnærme eller træde frem - at tage et skridt frem. Og det er det, livet handler om: At gå fremad hele tiden og ikke stå stille, da det er døden. I den fremadskridende bevægelse er der altid noget, der står i vejen, og det kræver noget kraft at komme igennem.

Så længe vi lever, bevæger vi os fremad. Det er definitionen på liv. Derfor er aggression blot livskraft, viljen til at komme videre - og allerede i den erkendelse bliver det jo lidt mindre voldeligt, eller man kan sige, der viser sig flere muligheder.

Aggressionen udspringer fra jordpunktet. Her finder vi også de øvrige instinktive kræfter, og en gevinst ved at arbejde med aggressionen er en generelt bedre kontakt til jordpunktet og de kvaliteter, det indeholder.

Læs også om: 

VredeAggression
Der er noget galt Der er ikke noget galt
Når vreden har været brugt, går den væk Aggression går aldrig væk, den er der altid
Ligger i den vandrette akse Ligger i den lodrette akse
Emotionelt Instinktivt
Vi kan tale om det: Vredeshåndteringen kan bedres gennem terapeutisk arbejde Det skal opleves. Kontakten til aggressionen kan styrkes gennem dans, seksualitet, slåskamp, udforskning
 

 

Vrede og sex hører sammen, og det er løsningen

Et sted, der virkelig rammes af bortgemt eller af for meget vrede, er seksualiteten. Og det er et af de sidste steder, vi vil lukke den ind. Vi vil nok gerne forpeste dagligstuen og køkkenet, kan måske nogenlunde leve med vreden der, men den må ikke blandes ind i det ultimative kærlighedsudtryk, seksualiteten, inde i soveværelset. For vrede og seksualitet hører da slet ikke sammen, det er da modsætninger.

Før jeg arbejdede med tantra, kunne jeg næsten ikke tænke fra den ene tanke til den anden, var meget forvirret i mit hovede. Men efter jeg begyndte at lære og bruge min aggression i seksualiteten, klarede mit hovede op på mystisk vis. Pludselig kunne jeg tænke meget klart.

Nej, måske hører det ikke til i “almindelige parforhold”, men i tantra vil vi gerne se på det, der er besværligt. Vi vil gerne arbejde med det, som står i vejen. Man kan faktisk sige, at tantra handler om problemer. For det er arbejdet med dem, der giver proces, fremdrift og øget glæde. Og man kan gøre den opdagelse, at vrede og aggression ikke er i modsætning til seksualitet, men tværtimod er det samme: Neden under vredens fnidder og dårlige tanker ligger den samme kraft som i seksualiteten, det er livets kraft, som de begge er udtryk for, og derfor hænger de sammen.
 

Hvad kan man gøre?

Under "Øvelser" kan du finde anvisninger til at arbejde tantrisk med aggressionen.

Det handler grundlæggende om 3 ting:
 

1 Arbejdenedad: Kom ned i kroppen, fysikken, stemmen og underbevidstheden og lær dig selv bedre at kende dernede. Det kan gøres mange steder med mange metoder.
 
2 Arbejd med at forbinde seksualitet og aggression/vrede - lav aftale om hvordan: slåskamp, dyreleg, dans, han-og-hun-princippet, meditation.
 
3 Disciplin og struktur: Der er ofte behov for at få noget mere struktur ind i samværet. Hvornår skal vi konflikte, og hvornår skal vi ikke? Må vi snakke inden sex? Hvordan stopper vi et skænderi? Det handler om at blive bedre til at bestemme tid og sted og generelt også om at blive bedre til at slippe det helt.



 

Mænd, kvinder og aggression

Stop med at drive hinanden til vanvid!

Både mænd og kvinder kan have stor glæde af en balanceret og strømmende kontakt til aggressionskraften. Vejen dertil er dog ofte belagt med udfordringer, som kan se forskellige ud afhængigt af køn og en masse andre faktorer.

Mænd og aggression

Mange mennesker har en tendens til primært at forbinde aggression med mænd. Det er da også rigtigt, når man kigger på statistikkerne, at det langt overvejende er mændene, der står for overfald, mord, overgreb og alle mulige andre udtryk for ubalanceret aggression.

Set fra et tantrisk synspunkt ER det af stor vigtighed for mandens selvfølelse, autenticitet og kraft at få aggressionskraften integreret og balanceret. En mand uden kontakt til aggressionskraften kan nemlig føle sig svækket, deprimeret, impotent (både i bred og i konkret forstand) samt værdiløs. Og det er ikke de kvaliteter, kvinder tænder mest på!

Dette fokusskifte fra krop til hoved gør, at man snarere ser mændenes aggressionkraft som et besværligt appendix end som en ressource - hvad den vitterligt er.


Ikke desto mindre giver vores kulturelle syn på aggressionskraften fra starten af manden et dårligt udgangspunkt. Vi får nemlig indkodet det synspunkt, at aggressionskraften er farlig, og at man derfor helst skal holde sig langt væk fra den. Mænd og kvinder er lige gode om at videregive dette synspunkt til børnene, og det har generelt den effekt på drengene, at de oplever, at der er en del af deres udtryksfelt, som er forkert. Så prøver de naturligvis ad andre veje at kompensere, dvs. finde andre måder at udtrykke sig på og dermed få anerkendelse.

Ud fra en tantrisk synsvinkel er det dog alfa og omega, at manden aflærer de evt. negative mønstre og forestillinger og i stedet tager reelt ansvar for sin aggression. Først da får han for alvor fat i sin pol og sit jordpunkt, hvor han bl.a. kan hente autoritet, gennemslagskraft, seksuel potens og en dybere kontakt til kroppen.

Det kan vi ikke li'!

Både mænd, kvinder og kulturen rummer altså negative holdninger til mandens aggressionskraft, som har en indre logik, der dog ikke nødvendigvis er konstruktiv.

1 Den er farlig (og ganske rigtigt, det kan den være alt efter håndteringsstrategi).
 
2 Den er forbundet med magt og dermed undertrykkelse og overgreb (niksen, magt har med egoet at gøre, og de to kan forbindes, men er det ikke pr. definition).
 
3 Den må for enhver pris holdes under kontrol, hvorfor der må slåes hårdt ned på et hvilket som helst udtryk (hvilket så gør, at vi ikke får mulighed for at gøre os andre erfaringer med aggressionens væsen og muligheder).
 

Hertil kommer, at den moderne kultur ikke rummer mange udfordringer, hvor manden er nødt til at tage sin fysiske styrke i anvendelse. Der skal ikke nedlægges bjørne eller bygges huse med hændernes kraft. Til gengæld stiller vores kultur store krav til det mentale apparat. Dette fokusskifte fra krop til hoved gør, at man snarere ser mændenes aggressionkraft som et besværligt appendix end som en ressource - hvad den vitterligt er.

Kvinder og aggression

Aggressionskraften er en del at vores instinktapparat og eksistens og i høj grad også relevant for kvinder. Som det også gælder for mænd, er der store individuelle variationer. Nogle kvinder har meget aggressionskraft og dermed et ekstra stort behov for at få den bragt i cirkulation og balance. Og alle kan have glæde af at få kontakt til den.

Mænds større fysiske styrke siger generelt ikke noget om den energimæssige styrke bag aggressionen. Kan en kvinde hente sine kræfter i jorpunktet, kan hun reelt matche mandens aggression energimæssigt. Og så kan der komme et helt nyt niveau af ligeværdighed ind i relationen.

Også piger lærer dog gennem opvæksten, at aggression skal man holde sig fra. Grunden er igen, at det er farligt, men vi er (umiddelbart) ikke helt så bange for kvinders aggression, som for mændenes. Til gengæld synes vi, at den er latterlig.

Kan en kvinde hente sine kræfter i jorpunktet kan hun reelt matche mandens aggression energimæssigt. Og så kan der komme et helt nyt niveau af ligeværdighed ind i relationen.

At vise aggression er derfor for mange kvinder forbundet med at tabe ansigt og føle sig forkerte. Ja, kulturen kan tilmed formidle det budskab, at en aggressiv kvinde er maskulin - og dermed slet ikke en rigtig kvinde!

Ud fra en tantrisk synsvinkel er en kvinde med kontakt til sin aggression dog et meget stærkt kort. Dels vil hun kunne møde manden i hans aggression uden at blive bange og trække kontrol-kortet. Dels giver det en generel kontakt til jordpunktet og de kvaliteter, man kan hente her: en stærk selvfølelse, lyst til og glæde ved sex, en stærk forankring i kroppen og en dybere funderet rummelighed.

Det er for latterligt!

De mest fremherskende negative forestillinger om kvinder og aggression kan groft sagt opsummeres således:

1 Kvinders aggression kan man ikke tage alvorligt.
 
2 Hvis kvinder er meget i deres aggressionskraft, er de enten hystader (=latterlige) eller maskuline kvinder (=usexede), og i ingen af tilfældene er man "en rigtig kvinde".
 
3 Kvinders aggressionsudtryk må ignoreres, og hvis det ikke virker, må det sygeliggøres, evt. medicineres væk.

Et sted, hvor kvinder vitterligt har brug for aggressionskraft for fuld udblæsning, er, når der skal fødes børn. Det er udfordrende nok at føde, og uden kontakt til aggressionkraften bliver det meget vanskeligt. Pressefasen kræver dels veer, dels en vilje til at få det barn UD! Nogle kan opleve, at en fødsel åbner for aggressionkraften, så den bare sætter sig igennem uanset kvindens sædvanlige mening om den sag eller om almindlig god opførsel. Så en fødsel kan for kvinden være en adgangsbillet til aggressionsarbejdet.

Man kan dog også have den modsatte oplevelse, nemlig at adgangen til aggressionen vanskeliggøres gennem det syn, kulturen - incl. de fødende kvinder og deres mænd - har på fødsler. Der mangler generelt tillid til, at kroppen kan klare denne proces, og fødsler er idag omgærdet af rigtig megen kontrol og mistillid.

Vrede mellem kønnene

Disse udfordringer for kønnene lægger ikke ligefrem op til et balanceret aggressionmøde mellem dem. Aggressionskraften er i klemme i rigtigt mange parforhold, sådan at hverken manden eller kvinden kan udfolde kraft og styrke. Og det kunne der ellers nok være brug for for at klare den moderne hverdag med karriere, bleskift, sociale netværk og krav om tjekkethed.
 
Rigtigt mange mennesker "har noget" på det modsatte køn. Ja, de negative forestillinger er idag så automatiserede, at de bliver en del af den interne mand/kvindekultur. Det bliver til noget, vi synes, vi ved om det modsatte køn og til "sådan er det bare".

Den nedpakkede aggression mellem kønnene kan i parforholdene komme til udtryk i:
 
  • Alt for mange skænderier om uvæsentlige detaljer.
  • Tagen afstand fra den anden - en afstand, som langsomt breder sig.
  • Manglende respekt for den andens beslutninger, f.eks. i forhold til børnene.
  • Negative bemærkninger ud gennem sidebenene derhjemme, hvorefter de til gengæld udfoldes i stor stil, når man er sammen med venner af samme køn.
  • Afvisning af sex.


Rigtigt mange parforhold vil derfor kunne få glæde af at få aggressionen pakket ud og anbragt på rette plads. Dette kan man f.eks. gøre gennem tantra.

Læs mere om aggressionens plads i tantra:
Link: 

Og bliv inspireret til det konkrete arbejde her:
Link: 

Alle taber, når kvinder og mænd lukker af for adgangen til aggressionkraften. Bliver der åbnet for den, fører det ikke til kamp og kåring af en vinder, men derimod til win-win. Alle bliver tydeligere, får mere kraft og tager større ansvar - og det kunne verden vel nok ønske sig.
 

 

 

 

Tantra og aggression

 

Aggression er en kraft, som mange mennesker er bange for, og det kan derfor være svært at håndtere den. Her kan tantra være en stor hjælp, fordi den kan skabe et rum, hvori aggressionen kan udfoldes og udforskes.

Aftale!

Både mænd og kvinder kan have behov for at få en dybere kontakt til aggressionskraften, og kan de blive enige om det, er det oplagt at inddrage dette arbejde i den tantriske proces. Vi mener helt klart, at det er en naturlig tilstand at have en balanceret og flydende kontakt til aggressionen. Derfor handler det tantriske arbejde meget om at fjerne de forhindringer, som kan stå i vejen for denne kontakt.

Hvis man har lavet en smule forarbejde, har man måske allerede en fornemmelse af, hvad det er, der står i vejen. Det kan f.eks. være

  • Negative forestillinger om aggressionen overleveret fra kultur og/eller forældre
  • Kontrolmønstre, som holder aggressionen fast i bestemte udtryksformer
  • Traumatiske oplevelser med egen eller andres aggressionskraft
  • En svigtende kontakt til ens eget indre overblik eller perspektiv, som gør, at man for ofte udlever aggressionen blindt og bagefter bliver skamfuld og evt. selvdestruktiv


Har man en fornemmelse af, hvad man gerne vil arbejde med, kan man præsentere dette ønske for partneren og i fællesskab finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. 

Hvis man ikke ved, hvor man skal begynde, eller hvor skoen trykker, er det oplagt at styrke kontakten til jordpunktet gennem meditationer og ved at kontakte det under sex og se, hvad der sker. Det giver dog ikke mening at forsøge at hive en aggression op af posen, hvis der ikke kommmer noget. Forsøg i stedet at holde øje med, hvor aggressionen er til stede i dit liv og begynd der.

Man kan naturligvis også arbejde med aggressionskraften, selvom man ikke har en tantrapartner. Her kan det igen handle om at blive bevidst om, hvor aggressionen er til stede i ens liv samt skabe et rum, hvor man kan arbejde med udfoldelse og nuancering.

Bliv inspireret til denne proces her:  

Forskellige behov - forskellige processer

Forskellige erfaringer kan kalde på forskellige former for arbejde med aggressionskraften. Hvis man f.eks. har haft traumatiske oplevelser med andres aggressionsudtryk, kan man have brug for at få erfaring med kraften og mulighederne i ens egen aggression i et trygt rum.

"Jeg havde tidligere været udsat for overgreb fra en kæreste, hvor han brugte sin overlegne fysiske styrke på  en meget destruktiv måde. Jeg havde derfor brug for at få lov til at rase ud og give min tantrapartner de tæsk, jeg aldrig fik givet min eks. Dette stillede han heldigvis op til og led heller ikke overlast i processen. Senere gik det over i mere ligeværdige slåskampe, hvor jeg havde rigtigt meget brug for at opleve, at det nyttede noget at bruge min fysiske styrke. Dette forstod min partner at give plads til, så jeg fik en oplevelse af at kæmpe og faktisk have succes med det. Det har givet mig en langt større tillid til min egen formåen."


Hvis man har haft en oplevelse af ikke at have mødt de nødvendige grænser, eller at der ikke er nogen, som har villet stille op til at møde én på aggressionskraften, kan man i stedet have behov for at mærke denne grænse eller dette match.

"Det var en stor lettelse for mig at mærke min tantrapartners overlegne fysiske styrke. Vi arbejdede med, at han holdt mig fast og skulle blive ved, lige meget hvor meget jeg kæmpede. Den overgivelse, som jeg til sidst kom ind i, åbnede til en meget stor hengivelse, en tilstand, hvor aggressionen pludselig var blevet til noget helt andet, til en befrielse og faktisk til en meget stor kærlighed til min partner."
 

Det handler i høj grad om at stille det seksuelle møde til rådighed for det, som processen har behov for. Derfor kan man ikke altid planlægge på forhånd, hvad der skal ske, men må lade det udfolde sig i tillid til sig selv og partneren.

Bliv inspireret til denne proces her:  

Vred sex

Det er muligt at lave sådanne aftaler om arbejdet med aggression, men det er også oplagt at tage den, når den er der. Det kan helt konkret handle om, at den ene er vred, frustreret, irritabel, vranten og sur af den ene eller den anden årsag. Det kan have med partneren eller med noget helt andet at gøre. 

Et helt centralt trick er "at identificere uden at identificere sig med". Man ser vreden som et aktuelt energiudtryk, og både den, som er vred, samt partneren skal undgå at tage vreden personligt. Når man løsner identifikationen med vreden, kan den meget lettere transformeres.

En sådan tilstand kan normalt komme til at give rigtig dårlig stemning i parret og måske i hele familien, hvis der er sådan en. En måde at tage mere ansvar for tilstanden på kan være at forsøge at transformere den gennem sex.

Et helt centralt trick er "at identificere uden at identificere sig med". Man ser vreden som et aktuelt energiudtryk, og både den, som er vred, samt partneren skal undgå at tage vreden personligt. Når man løsner identifikationen med vreden, kan den meget lettere transformeres.

I det seksuelle møde kan man lade vreden komme til udtryk gennem krop og stemme. På den måde kommer den ud på en anden måde end ved at råbe ad partneren eller børnene. Man kan da få en erfaring af, at energien forandrer sig, når man giver den udtryk og måske bevæger sig helt andre steder hen.

En proces, som arbejder nedad mod jordpunktet, kan ofte give den effekt, at når aggressionen har fundet sit rette udtryk, stiger energien op til hjertet. Dvs. at det, som begyndte som en anspændt tilstand, kan ende med et kærlighedmøde.

Hvem kan ikke have brug for det?

Lyt også til:  


Aggressionskraft

Anne Sophie Jørgensen, spirituel lærer og forfatter til bestselleren "Den nye tantra", fortæller her om hvordan aggressionskraften kan inddrages i arbejdet med tantra.

En af tantraens spidskompetencer er netop at ville se på og arbejde med det, som kan volde vanskeligheder her i livet. Det kan aggressionskraften, hvis den ikke bliver integreret og balanceret i forhold til personens samlede udtryk.

I interviewet kan du høre mere om, hvordan dette arbejde kan foregå, samt om hvordan man kan forstå de evt. kønsforskelle på området:

 



Læs mere om Anne Sophie og hendes undervisning på Tigerens Redes hjemmeside

Eller lyt til flere samtaler mellem Anne Sophie og Magnolia her.

Eller find flere gratis ting fra Tantraforum.dk her.