Støvsugning med libido


En enkel måde at invitere libido ind i hverdagen på er at lytte til musik, som inviterer til fri dans. Denne playlist kan naturligvis også bruges til andet end støvsugning, så hold dig endelig ikke tilbage! Listen ender med et smukt og roligt nummer - læg eller sæt dig ned og nyd den indre stilhed efter fysisk aktivitet.

 

 

Løft perspektivet

Alle kender nok til det med at være kørt lidt trætte i hverdagen. Her er der godt nyt til jer! 

Det er altid muligt at løfte perspektivet. I har selv ansvaret for stemningen i hjemmet, og derfor kan I også altid selv vælge at gøre noget for at løfte den, hvis der er behov for det
.
Før I laver denne øvelse, skal I finde energimæssige højdepunkter i jeres liv. Det kan være en oplevelse, I har haft alene eller sammen med partneren. Det kan være en skøn meditationsoplevelse, I havde sammen eller en dejlig tur i naturen, en seksuel oplevelse, hvor I følte jer løftet bagefter.

I kan lave den alene eller sammen, dvs. singler kan også lave øvelsen.

1 Sid i meditationsstilling (over for hinanden hvis I laver øvelsen sammen).
 
2 Kontakt det område eller den stemning, som er svær i dig/jer lige nu. Vær med det i ca. 5 min og giv slip.
 
3 Vælg en oplevelse, som gav dig/jer energi. Genkald dig oplevelsen og stemningen omkring den. Lad stemningen sprede sig i din krop og brug evt. vejrtrækningen til at trække energien helt ned omkring dig. Ca. 10 min.
 
4 Kontakt dit eget hjertechakra.
 

 

Balancerende healing

 


Her er en dejlig healingsøvelse, I kan lave sammen. Øvelsen er god til at bringe cirkulation i hverdagens stagnerede energi og løfte energien.

Den kan klares på 15-20 minutter og gøres siddende. Man kan bytte roller, men vi foreslår at vente med det til dagen efter. Man behøver ikke at få præstationangst, hvis man ikke har healet før. Her er ikke tale om behandling, men om kærligt nærvær.

En "giver" er den, der healer. "Modtageren" er den, der får healing. Ofte ligger modtageren behageligt på en madras på gulvet eller bordet. Men i det her tilfælde er det bedst, at modtageren sidder på en stol og giveren står op.

Giveren kan fysisk røre eller blot holde hånden over modtageren de relevante steder.

1 Giver begynder med at stå bag ved modtageren med hænderne på vedkommendes skuldre.
Modtageren koncentrerer sig om at få vejrtrækningen helt ned i bunden af kroppen.
 
2 Giveren masserer skuldrene godt - og gerne med et fast tag.
 
3 Giveren stiller sig på modtagerens venstre side og lægger sin venstre hånd på modtagerens milt ( sidder i venstre side lige under nederste ribbenskant).
Den højre hånd placeres på modtagerens nakke oven på de øverste ryghvirvler. Der er ofte en forhøjning.
Nu cirkulerer giveren sin højre hånd i en bevægelse mod uret. Cirklerne skal gradvist blive større og bevæge sig ud omkring skuldrene.
Cirkuler tilbage igen og slut af med at holde dér, hvor du begyndte. Bevæg evt. også hånden lidt ud i auraen.
 
4 Giveren stiller sig nu bag ved modtageren og begynder med at stryge modtagerens aura med bægge hænder fra 40 cm oven over hovedet og ned over kroppen helt ned til fødderne. Auraen er som en stort æg omkring kroppen. Stryg gerne både i siderne og foran/bag på. Berør ikke den fysiske krop, kun auraen. Forestil dig at du børster auraen ren.
 
5 Stil dig igen på modtagerens side og hold en hånd i auraen ud for modtagerens hara foran og bag på ca 10 cm uden for den fysiske krop. Begynd at vifte energien i en bevægelse opad i auraen samtidigt foran og bag på og helt op over hovedet. Gøres 2-3 gange. Afslut.