Ud med prinsen og den gamle nisse

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Hvis hun skulle igang med tantra og slippe sin romantiske drøm om prinsen, skulle hun være sammen med en gammel nisse. Frygtede hun. Hun tog dog springet alligevel og mødte en dag en tantrapartner, der hjalp hende med at komme af med både prinsen og nissen.

Hun interesserede sig meget for selvudvikling, meditation og tantra. Men da hun for alvor skulle tage stilling til, om hun skulle gå igang med tantra, meldte sig en stor frygt for at møde en gammel nisse: en kraftesløs, slatten gammel mand, sandsynligvis med skæg. For handler tantra ikke om, at man skal tage imod hvad som helst?

“Den problematik med den gamle nisse udsprang af mit første møde med tantra. Jeg frygtede tantra, fordi jeg følte, at tantra kunne betyde, at jeg skulle tage imod hvad som helst.”

Samtidig viste det sig, at hun havde en forestilling om “tantra-prinsen”, med hvem hun kunne dele pæn spiritualitet og smuk seksualitet, og den havde hun ikke lyst til at slippe.

Prinsen og nissen var romantiske, vandrette billeder, der pludselig begyndte at røre på sig, da hun ville igang med tantra. På et tidspunkt fik hun dog et tilbud fra en mand, der var i stand til at hjælpe hende med at begynde at arbejde nedad og slippe de to “eventyrlige” personer, som, hun idag tænker, havde præget hende hele hendes voksne liv.

En nisse er slatten og kraftløs

“En gammel nisse er dybest set bare en mand, der er uinteressant. En nisse er en gammel, kedelig mand. En mand, jeg ikke vil have” fortæller hun og fortsætter: “Han er også et billede på det slatne og kraftesløse - og det siger egentlig noget om det, jeg gerne vil have, nemlig en mand med kraft, der ikke er slatten. Det tænker jeg nu, hvor vi snakker om det.”

Da hun endelig gik igang med at søge tantrapartnere, var den første tantra-date desværre én, der netop lignede en gammel nisse. Han var ældre end hende og havde skæg til maven!

Det vandrette gemte på det lodrette

Selvom længslen efter en pæn mand, der ikke giver konflikter, er urealistisk, og frygten for at møde en nisse egentlig er ret fjollet, så ligger der alligevel noget ægte gemt i disse vandrette billeder.

"Jeg havde nok et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er: Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med."

På den måde er kvindens erfaring igen et eksempel på, at vejen ind i det lodrette kan gå gennem det vandrette, fordi det er der, seksualiteten er. Den er skjult bag eller iklædt vandrette billeder og skal “blot” afklædes og findes frem:

“Den reelle længsel bagved prinsen er nok en rigtig tantrisk længsel efter forening i krone-chakraet, dvs. en forening i det lodrette med det modsatte køn. Når sådan en længsel ikke er bevidst, må den komme til syne i form af en vandret forside og bagside, man henholdsvis jager efter eller er på flugt fra”, tænker hun.

Pornografisk længsel

Man kunne forestille sig, at når romantiske billeder fylder rigtig meget, ville pornografiske ligeledes gøre det. Men hvis det var tilfældet, var hun i hvert fald ikke klar over det, da prinsen og nissen fyldte: “Om jeg havde ting i den anden ende af det vandrette, det pornografiske, er jeg ikke helt klar over. Der var meget sex, der ville igennem, ved jeg dog. Jeg husker det ikke som voldsomt, mere sådan… skjult. Meget har nok været fortrængt. Senere, da jeg kom igang med tantra, viste der sig mange ting “derovre” i det pornografiske, og de har vel nok ligget der hele tiden”, konkluderer hun.

Skiftet fra vandret til lodret ved hjælp af konflikter

Skiftet fra at være vandret til at begynde på det lodrette skete ved, at der en dag kom “den rigtige mand” og spurgte, om de skulle være tantrapartnere. Der havde været tilbud før, men det radikale skift skete sammen med ham. “Det er meget sværere at begynde at arbejde nedad, at overskride den grænse, end man gør sig klart. Ham her stod fast og var vedholdende, hvilket jo giver konflikter, men jeg havde samtidig besluttet mig til det, så vi måtte jo prøve at løse konflikterne” fortæller hun.

"Nissen er billedet på det helt uperfekte, som står over for prinsen, der er helt perfekt. Perfekt kunne f.eks. være “det pæne”, den der følelse af at tingene er rigtig gode og pæne, og at der ikke er konflikter. Vi er enige om alt."

Hun oplevede, at konflikter føltes helt forkerte. Men hun tænkte, hun var nødt til at blive i dem. Og på den måde blev grænsen flyttet, og hun kom nedad: “Når man glatter ud og vil have det pæne, så er det virkelig en procesdræber. Det nye forhold blev i perioder rigeligt konfliktfyldt, men det skyldtes nok igen, at dét med konflikter var en skjult side af mig, som jeg skulle lære at kende.”

Det kunne f.eks. skabe konflikt mellem dem, at han gjorde ting, der ikke syntes “pæne” for hende. Når han var grim i sproget, lod sine sokker ligge på gulvet, spiste grimt. Og det var der hele tiden, fordi de hurtigt flyttede sammen: “Når han hele tiden var der, blev jeg konstant mindet om manglen på det perfekte og om, at jeg ikke kunne få min illusion. Det lagde et pres på den. Der sidder hele tiden en person ved siden af, som slet ikke er perfekt, og det genererer noget vrede. Det giver en konflikt, som jeg er nødt til at forholde mig til, hvis jeg ikke blot skal skride. Jeg bliver nødt til at blive i det, og så flytter min grænse sig - jeg er tvunget til at blive i noget, der ikke er romantisk / pænt” ræsonnerer hun.

Vejen ud var belagt med vrede

“Det var især arbejdet med vreden, der fik mig ud af det vandrette. Både fordi vrede jo er noget vildt, ustyrligt og meget lidt pænt, men også fordi vrede på en måde ligger inde i de vandrette billeder. Jeg var jo fanget af det romantiske, og som romantiker bruger man vreden som en kontrol. Verden skal saftsuseme indrette sig efter de billeder; den SKAL ligne dem. I hvert fald kommer der meget vrede op, når man piller ved de dér billeder. De er fastholdt med vrede, kan man sige”.

Hun tænker nu, at hun havde et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er. Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med. Det er tegn på, at det går dårligt.

Frygten var måske det værste

“Jeg var nok egentlig bange for, hvad der virkelig ville ske, hvis jeg mødte den perfekte mand. Hvis jeg havde et reelt møde med en mand, ville jeg skulle aflive de her illusioner, og det havde jeg egentlig ikke lyst til. Det var absolut en yderligere lås: Jeg holdt meget af mine illusioner og var bange for virkeligheden” slutter hun.