Denne mand var i en længere periode plaget af sit seksuelle begær. Det blev nærmest en sygdom. Og det var faktisk medvirkende til, at han begyndte at få opfyldt sine behov for sex i den periode. Til sidst sagde hans tantrapartner dog, at det var nu eller aldrig, og så forandrede det sig.
Da han var i slutningen af 20erne, viste der sig en god mulighed for at få en tantrapartner. Han sagde ja, fordi han havde en intuitiv fornemmelse af, at han trængte til større forandringer og i øvrigt til mere sex. Han fik så mere sex, end han nogensinde havde prøvet før, behovet blev opfyldt. Men det var, som om det provokerede begæret ud af busken, så det stod helt klart og larmede - som om begæret var et indre (u)væsen, der pludselig var provokeret over, at der ikke var brug for det mere og derfor begyndte at råbe højere.
"Jeg kan stadig være lidt chokeret over, hvordan begæret kunne trække mig rundt ved næsen dengang. F.eks. kunne jeg flere gange på en uge drømme, at jeg flygtede ud af byen og giftede mig med en bestemt kvinde, som begæret havde låst sig fast på. Og det var samtidig mere reglen end undtagelsen, at mine tanker faldt på andre kvinder, når vi dyrkede sex, også selvom jeg altså fik alt, hvad jeg skulle have", fortæller han.
En anden episode, han specielt husker, var engang, han kørte rundt på en havetraktor og slog en stor græsplæne. Da han var færdig efter et par timer, slog det ham, at han hele turen igennem, i al den tid han havde siddet på traktoren, havde tænkt og tænkt på en anden kvinde end hans partner. Nærmest som besat. Han havde næsten ikke ænset græsslåningen.
"Vi jokede med, at jeg havde en særlig opfattelse af næstekærlighed, som var, at jeg især følte kærlighed til den næste, frem for til den nuværende!", fortæller han og fortsætter: "Men det var selvfølgelig ikke altid lige sjovt. Hvis ikke min partner havde været så rummelig, som hun er og ikke havde et højere procesmæssigt perspektiv på alt det, der rumsterede i mig, havde forholdet ikke holdt mange måneder".
Men selv om hans tantrapartner var rummelig, blev det dog for meget for hende. Hun stillede krav om, at han kom videre med sit begær: "Det er nu eller aldrig", sagde hun. Og jeg var dybest set enig med hende. Jeg kunne godt se, hvor uholdbart det var". Beslutningen kom samtidig med en forandringsproces. Han var grydeklar.
Begæret havde gennemtrængt hele hans tilværelse, men kuren bestod blot af to simple ting: Det ene var konstant at holde et vågent øje med begæret og registrere, når det var på færde. Når tankerne om en anden kvinde meldte sig, fik de lov at være der, men blev nøje overvåget. Det andet var aldrig på nogen måde at forfølge nogle af de vidtløftige ideer, som begæret producerede. På den måde blev begæret fastholdt i tanken uden handling, og det satte begæret under pres.
Det var en lang og sej proces, som endelig kulminerede under et kraftigt stykke energiarbejde: "Jeg havde en oplevelse af at hive en streng ud af mit hjerte. Som om jeg var blevet syet i hjertet, og de havde glemt at fjerne tråden. Det var også, som om jeg hev min mor ud af hjertet. Hun havde siddet som en gal heks i mit hjerte, og hele mit liv havde jeg rettet mig væk fra dét, som mit hjerte var rettet imod. Hvis mit hjerte var vendt mod en kvinde, trak mit begær mig væk, for jeg ville væk fra min mor, som sad dér i mit hjerte".
Efter oplevelsen slap begæret sit tag i ham, og det blev muligt for ham at gå ind i et dybt møde med sin tantrapartner.
I forbindelse med tantra blev han klar over, hvordan begæret styrede hans dagligdag og måde at tænke på. Hvordan det ødelagde selv gode forhold. ”Jeg var fanget i projektioner, emotionalitet og begær efter kvinder. Faktisk var jeg ofte ulykkelig. Det er jeg slet ikke idag.”. Hans begær er i virkeligheden, at andre skal kunne lide ham.
Tidligere var han sådan en person, der lavede rav i den. Han kunne forelske sig i en anden kvinde, mens han var i en relation og derved lave rod for både sig selv og de to kvinder. Han ser det som begær, der drev afsted med ham, og idag kan han se, at det bl.a. skyldtes, at han var provokeret over at være i en fast relation. Han følte sig bundet, og forelskelse var en nem smutvej.
En dag besluttede han for alvor at gøre noget ved det. Han begyndte at arbejde med tantra og i den forbindelse prøve at lære sit begær og sine reelle behov at kende. Begæret viste sig dybest ikke at være seksuelt, men handlede om bekræftelse, om at andre skulle kunne lide ham.
“Før tænkte jeg faktisk ofte, at det var forkert at gøre det, jeg gjorde, nemlig at projicere på kvinder, selv om jeg var i parforhold. Jeg var ofte ked af det og følte mig som et dårligt menneske. Og det var et gennemgående tema i hele mit voksenliv”, fortæller han og fortsætter: “To gange har jeg sat et velfungerede forhold over styr, fordi jeg ikke har kunnet styre min seksualitet.”
"F.eks. havde jeg en partner, hvor tingene ikke helt kørte på skinner. Vi triggede ofte hinandens vrede på en ret grim måde, og vi havde ikke et velfungerende sexliv - mest på grund af de emotioner. Når hun f.eks. var vred, kunne vi ikke dyrke sex. Og jeg kunne finde på at afslå sex, fordi jeg ikke gad. Måske er det ikke den rigtige udlægning, men vi var i hvert fald enige om, at der var meget vrede", husker han.
Han fortæller videre: "Jeg havde så en tilbøjelighed til at projicere det negative ind i relationen og det gode ud. F.eks. ville jeg gerne arbejde med slåskamp med en kvinde, og det mente jeg ikke, min partner duede til. Samtidig var jeg helt betaget af, hvor villig en anden kvinde var til det, hvor det senere har vist sig, at hun nok ikke har så nemt ved mænd og deres vrede, som det så ud for mig dengang.
Da den anden så var en smuk og lækker kvinde, fik hun alle de positive projektioner, og det gav en masse energi, men det var begærs-energi, tænker jeg nu. Begær efter hende, men måske mere efter spillet og dét at føle sig bekræftet som mand. Idag tænker jeg, at mit begær ikke primært retter sig mod en bestemt kvinde med et bestemt udseende, men mere efter bekræftelsen og al den “gode” energi, der kan være i et begær."
Hans nuværende tantrapartner blev valgt ud fra en mere bevidst stillingtagen og det, at han også gerne ville have børn. At gå mere bevidst ind i et forhold og samtidig få et barn satte tryk på processen med at lære sig selv at kende.
Hans erfaring er, at begær er behov, der ikke er blevet opfyldt: “Jeg blev nødt til at se på mine behov. Og jeg kom i kontakt med mit store ønske om bekræftelse, ja begær efter bekræftelse. Hvor kommer det begær fra? Det er sikkert et kim, der blev lagt i min barndom. Hvis jeg ser på min barndomshistorie, så svigtede min far mig, da jeg var 12 år. Han flyttede fra min mor, og jeg så ham først mange år senere. Jeg husker, hvor meget jeg savnede ham, og hvor svigtet jeg følte mig”, fortæller han.
Han arbejder stadig med behov og begær, men ikke på samme måde og ikke i samme omfang. Han mener dog, at han skal være vågen på det her område resten af sit liv, så han ikke åbner en eller anden flirt igen, for muligheden er der nok hele tiden.
"Det er som en dør, jeg skal lade være med at åbne. Min higen efter bekræftelse, mit begær, kan nu stikke næsen frem i andre situationer, f.eks. som “pleaseren”, der forsøger at tilpasse sig andre mennesker og derved få bekræftelse", slutter han.
Hun ville have en mand, der kunne det hele. Da hun så fik en mand, opdagede hun, at hun i virkeligheden havde været styret af et begær - et begær, der gjorde hende forbeholden over for det, han kunne. Og samtidig et begær, der gjorde det vanskeligt at håndtere alle de almindeligheder, der hører til det familieliv, hun også ønskede sammen med ham.
Sexet, sofistikeret, meditativ, cool, noget helt særligt – der var ikke grænser for, hvilke forestillinger denne kvinde havde om den mand, hun ønskede at finde sammen med.
Da hun mødte sin nuværende mand, måtte hun dog langsomt erkende, at hendes forestillinger var uopnåelige idealer og ikke et reelt behov. Og begæret efter en idealiseret mand viste sig at stå i vejen for, at hun kunne tage imod det, hendes mand egentligt havde at byde på.
”Da vi først mødtes, var der en stærk tiltrækning omkring sex, kærlighed og spiritualitet, men da vi flyttede sammen, og det første barn var på vej, og “fælden smækkede”, kom alle mine forbehold op. De gik på, at han var alt for almindelig. Han havde styr på økonomien, en ordentlig bil, et veltrimmet ego, en evne til tryghed, måske var han ligefrem en anelse borgerlig. Denne almindelighed var ikke en del af mine forestillinger om den perfekte partner”, fortæller hun.
Forbeholdene viste sig både i forhold til kærlighed og seksualitet: ”Jeg var lukket i mit hjerte i forhold til ham. I min begrænsede forståelse kunne man ikke både fungere i det almindelige og samtidig være spirituel. Jeg følte mig bedre end ham og mere spirituel. Det viste sig f.eks. ved, at jeg var tilbageholdende i forhold til at snakke med ham - jeg fortalte ikke alt, hvad der var at fortælle.”
Begæret efter det perfekte og ualmindelige gjorde hende lukket over for hendes egen mand og hendes eget behov for samt lyst til sex.
”Når vi havde sex, kunne jeg mærke forbeholdene ved, at jeg ikke ville give af mig selv. Han skulle ikke have den fornøjelse at mærke, at jeg havde lyst til ham. Det var ikke sådan, at jeg fuldt bevidst lagde låg på min lyst, men resultatet var alligevel en modstand på og et ubehag ved sex. I begyndelsen bare som vage fornemmelser, men senere blev det mere udtalt i form af vrede på ham, når vi havde sex - og lyst til at volde ham fysisk smerte.”
Der gik noget tid, før kvinden fik øje på, at de forbehold, hun havde over for sin mand, ikke skyldtes ham, men nogle vanskeligheder i hende selv, som hun havde brug for at kigge på.
”Det gik op for mig, at mit begær efter det særlige gav en skygge på de almindelige sider af livet som f.eks. et forpligtende parforhold, børneopdragelse, sex og husholdning. På den måde var mand og børn en stor udfordring, idet jeg dybt inde havde et ønske om primært at forholde mig til de særlige og ophøjede aspekter af livet som f.eks. spiritualitet og meditation. Længslen efter det særlige var så stærk, at det havde form af et begær.”
Kvinden måtte sande, at hendes mand rent faktisk gav hende mulighed for at lære noget, hun havde behov for at lære, nemlig at tage det almindelige liv på sig.
”Det blev tydeligt, at jeg led under en splittelse, som mange spirituelt søgende lider under, nemlig splittelsen mellem spiritualitet og almindelighed og mellem spiritualitet og sex. Tantra var med til at hjælpe mig igennem. I tantraen lod jeg min modstand mod sex udspille sig ved også rent fysisk at markere min vrede, samtidig med at jeg – og min mand – vidste, at dette ikke skulle stå på for evigt. At det var et led i arbejdet med at overkomme splittelsen. Det blev til flere måneders sex med slåskamp og ubehag, inden det langsomt begyndte at forandre sig.”
”Hvis jeg havde undgået at få mand og børn, havde jeg kunnet leve mange år uden at blive konfronteret med mit begær efter det særlige og min manglende forståelse for at bringe spiritualiteten ind i de almindelige sider af livet. Det at have en familie er en langsom aflivning af mit begær, og samtidig får jeg det, jeg egentlig har behov for, nemlig muligheden for at tage de almindelige sider af livet på mig.”
På en måde er denne kvindes historie en fortælling om, at begæret peger i en helt anden retning, end det hun egentlig har behov for, men hun erfarede også, at der bag begæret kan ligge en reel længsel, som er mulig at få opfyldt, hvis begæret slippes.
”Det tog mig syv år at komme frem til et sted, hvor jeg kunne stå ligeværdigt over for min mand uden forbehold. I takt med at forbeholdene slap, og jeg tog ham mere ind i mit herte og ind i seksualiteten, voksede også vores meditative og spirituelle kontakt. Den spirituelle forbindelse, der i sin tid lå bag mit begær efter den ideelle mand, er nu kommet ind i vores forhold på en naturlig måde som et af de steder, hvor vi har mulighed for at etablere kontakt til hinanden. Det kan ske, hvis vi mediterer sammen inden sex, men det kan også opstå spontant, når vi snakker sammen eller laver noget praktisk.”