Næste skridt var at flytte sammen

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Denne kvinde ønskede én måneds forhold sammen med en mand, hun fandt - hvor tantra var i centrum. Men hun begyndte at kunne lide ham mere end det. Deres tantraforhold udviklede sig til også at blive et samboende kæresteforhold. Det var det mest udfordrende.

For nogen er det rendyrkede tantraforhold, hvor man kun er sammen for at dyrke sex og energiarbejde, faktisk ikke tantrisk nok.

Tantra handler jo om proces, og hvis det mest udfordrende og tiltrækkende for én også er at gøre “almindelige kæresteting” som at rejse og bo sammen, er det måske dét, der skal til.

Sådan tænkte denne kvinde, da hun opdagede, hvad næste skridt i hendes proces ville være, nemlig at springe ud i et almindeligt parforhold med sin daværende tantrapartner. Hun tog springet efter at have været “lammet” nogle dage over tilbuddet. At tage en mand ind på livet i så høj grad var og er ret provokerende.

Samme adresse var det næste skridt

“Dagen efter at vi var kommet hjem fra ferie, ringede han og spurgte, om jeg ikke ville flytte sammen med ham. Jeg fik et chok og turde ikke at sige det til nogen de første dage. Jeg havde lyst til at sige til ham, at det kunne vi gøre om to år, men tænkte samtidig, at jeg skulle tage imod det tilbud, han kom med. Så jeg sagde ja”, fortæller hun.

At tage på ferie med ham havde været udfordrende. Hun skulle gøre op med en automatisk vrede på ham, en vrede, der kom, bare fordi han var mand. “Jeg synes, jeg bestod ferieprøven rimeligt – men at være sammen med ham hver dag og ikke have mit eget trygge sted at tage hjem til, det kunne jeg ikke overskue. Jeg følte meget, at jeg var på arbejde, når jeg var sammen med ham. Tanken om at være på arbejde hele tiden var næsten ikke til at klare”, husker hun.

Men hun sagde altså ja til at ændre deres tantra-relation fra “rendyrket” tantra til at bo sammen. Ikke mindst fordi hun trods sit egos modstand kunne mærke, at hun elskede ham.

Tre grænseoverskridende måneder

De har nu boet sammen tre måneder, og det har sat nogle grænser i hende under stort pres: “Det har aktiveret mange ting, bl.a. at jeg har en trang til - ja, det føles nærmest som et behov for - at holde min partner på afstand, samtidig med at jeg længes efter at komme tættere på og blive forenet med ham”, fortæller hun.

Hun har opdaget, at hun inderst inde er bange for at miste ham. At det er derfor, hun har tendens til at holde afstand. Noget i hende tænker, at hvis hun ikke tager ham helt ind, kan hun ikke komme til at miste ham.

“Jeg har været vant til at klare mig selv. Være den stærke. Ved at få en mand bliver der rykket ved mit selvbillede af, at jeg skal klare alting selv. Det er provokerende”, fortæller hun.

Nærheden kan lukke deres hjerter

Det har længe været et større arbejdspunkt for dem, at de kan få for meget af hinanden. Og det at bo sammen og i øvrigt være “rigtige kærester” har sat ekstra tryk på det: “Vi kæmper begge med en tendens til at lukke vore hjerter. Jeg lukker mit hjerte for ham, fordi jeg er bange for nærheden, bange for at blive opslugt af den store kærlighed, fordi jeg tror, at jeg derved mister kontakten til mig selv. En anden årsag er en dyb oplevelse af at være blevet svigtet ikke bare én gang, men flere gange af mænd, som jeg elskede eller stolede på”, fortæller hun.

De arbejder med det ved forsøgsvist 'blot' at tale sammen om nødvendige ting, dvs. skære ned på snak. De taler kun om ting som f.eks.: Hvem laver mad og køber ind? I stedet har de så haft fokus på at være sammen og tage imod det, den anden kommer med: en kop te, invitation til healing, meditation eller sex. “Det har været meget aflastende for mit hjerte, at vi ikke har snakket så meget sammen. Når vi ikke snakker sammen, slipper jeg for at blive vred. Jeg bliver ikke irriteret og holder ham ikke på afstand - altsammen noget, som jeg prøver på at holde op med, men som er så indgroet en del af mig, og som sker helt automatisk, hvis jeg ikke er meget vågen. Mit hjerte kan slappe af, når der ikke er ord imellem os, og så kan vi nemmere mødes i vores “baggrund" - dvs. i spiritualiteten”, fortæller hun.

En mand i huset er en stor hjælp

“Det er lidelsesfuldt at kunne se forskel på den måde, mit hjerte kan forholde sig åbent til andre mennesker på, mens jeg lukker hjertet for ham. Men selvom det er lidelsesfuldt, giver det også håb. For så ved jeg, at min lukkede tilstand i hjertet ikke er min naturlige tilstand. Jeg ved, at jeg kan arbejde med det”, fortæller hun og fortsætter: “Selvom det er grænseoverskridende for mig at være flyttet sammen med en mand, er det således også en stor hjælp for mig til at få set på de svære ting, der gemmer sig i mig. Jeg føler mig faktisk heldig over at have mulighed for at arbejde tantrisk med min kæreste, og jeg er ham dybt taknemmelig”, slutter hun.

“Det var tungt, når vi skulle have sex”

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Seksualiteten forsvandt i dette etablerede parforhold, og det var de egentlig begge lettede over. Men vha. tantra og “stopkort” fik de gang i tingene igen, selvom det ikke var nemt. Pludselig skulle de til at finde ud af, hvem de selv var, når der ikke var så meget modstand på sex mere. Parret har kendt hinanden i 10 år. De begyndte som almindelige kærester og levede godt som sådan de første år, og blev også senere gift. Efter nogle år fik de en søn sammen. Graviditeten var en dejlig tid, hvor der var meget glæde og sjovt nok også megen seksuel lyst. Det var ellers ikke det, der kendetegnede forholdet. Efter fødslen var lysten langt væk, og samlivet var blevet svært.

Seksualiteten var undertrykt

Hun var vokset op med et tabuiseret forhold til sex. Holdningen i hjemmet var, at sex var beskidt og noget, som man ikke talte om. Hendes indstilling til sex i forholdet var da også, at hun ikke gad at have noget med det at gøre. Der kunne gå måneder imellem, at de var sammen seksuelt. ”Jeg havde enormt meget vrede og modstand mod mænd, så det var virkelig tungt, når vi skulle have sex”.

I hans ungdom var han meget glad for sex, og han havde et stort begær efter det. Hans erfaring fra tidligere forhold var dog, at sex var en handelsvare, som han kunne få noget af, hvis han ydede noget til gengæld. Hvis han lavede noget praktisk arbejde for sin kvinde, kunne han få noget sex til gengæld. Selvom han var glad for sex, blev han træt af denne handel. Når hans nuværende kone havde den holdning til sex, at hun ikke gad det, føltes det som en lettelse at være fri af begæret og det at skulle yde noget til gengæld for sex. ”Jeg oplevede, at min lyst forsvandt, og det var egentlig helt rart og en befrielse”, udtaler manden.

Så egentlig savnede ingen af dem sex - der var lukket ned for den del. Men de savnede nærheden i forholdet, og de led under mange skænderier. Den undertrykte vrede og frustration kom ud i mange små kampe om, hvem der tog opvasken osv. ”Der gik lidt bror og søster i forholdet, og vi kom let til at polarisere hele tiden”, udtaler kvinden.

Polarisering er, når der “går grøftegravning i den”. Når en mand og en kvinde falder i modsatte positioner, i fuld modsætning til hinanden, og begge synes, at det, de selv mener, er 100% rigtigt, og den andens synspunkt er 100% forkert. Set udefra har ingen af dem dog fuldstændig ret, og forskellen er gjort alt for stor.

Tantraen bliver forsøgt

Efterhånden var forholdet blevet belastet af de mange skænderier og den manglende nærhed, så de måtte gøre noget. De besluttede sig for at prøve med tantra. De fik fat i en bog om tantra og gik i gang med nogle øvelser fra bogen. De lavede en aftale om, at de skulle være sammen tre gange om ugen, hvor de kunne udveksle healing, meditere osv. Men ofte blev seksualiteten underprioriteret. De syntes, at det blev for sent, eller de var for trætte.

”Jeg var irriteret over, at det tog så lang tid”, siger manden. ”Nu skal vi lige heale i 4 timer, og så blev det sørme for sent til at have sex”.  Dette var et udtryk for, at seksualiteten stadigvæk var et svært område, især for kvinden. Hun kunne gå og være sur en hel dag, når de havde en tantra-aftale om aftenen, fordi hun ikke havde lyst til at blive konfronteret med hendes modstand på sex. Manden var også hurtig til at trække sig, når hun blev sur, så gad han heller ikke. Så selvom der var kommet mere nærvær og kvalitet ind i forholdet, havde de stadigvæk nogle svære områder i forhold til seksualiteten, som de ikke kunne løse sammen.

Tantra med sex og selvkonfrontation

De kom til et punkt, hvor de blev enige om, at de blev nødt til at ville det her og at samarbejde, for at det kunne lykkes.

Kvinden gik nu mere seriøst i gang med at rydde op i hendes forhold til sex og mænd. Der var meget at rydde op i: mistillid, afmagt, vrede og had, at føle sig som offer for mænd og deres seksualitet, modvilje, væmmelse og skam.

Der skulle også en omdefinering til, for hvis hun ikke længere var kvinden, som ikke kunne lide sex, hvem var hun så?

”Det er spændende at få kontakt til min lyst, for hvis jeg ikke er sådan en, der har lukket helt ned for seksualiteten, hvordan er jeg så? Jeg skal til at se mig selv på en helt anden måde”, fortæller hun.

Samarbejdet tages alvorligt

Parret valgte at begynde at gå til tantra-undervisning sammen. De opsøgte desuden en vejleder, som har erfaring med tantra.

”Noget af det, der virkelig har sparket processen i gang er, at vi fik en vejleder. Han pegede temmelig meget på, at vi skændtes så meget i stedet for at samarbejde, og det var rigtig godt. Der var nogle helt basale ting, vi blev nødt til at være enige om, og der var det rigtig godt at have en tredjepart med”, siger manden.

Stop kort

Parret har arbejdet med at give hinanden et kort uden at sige noget, når de opdager, at den anden part polariserer. Når de har tantra-aftaler, snakker de om, hvad der skete i den situation, hvor de fik et kort af hinanden. Dér er det muligt at tale om det uden at komme i skænderi, fordi de har en bedre kontakt med hinanden i forbindelse med tantraen.

Det virkede i en periode, men efter noget tid var det ikke længere nødvendigt med kortene. Nu kan de blot sige til hinanden: ”Hov, der polariserede du vist”.

Parret er nu kommet der til, at de tager deres tantra-aftaler meget alvorligt, og de betragter tantraen som deres fundament i forholdet. Seksualiteten er blevet en levende og aktiv del af deres samliv, og de oplever, at kvaliteten i deres forhold er blevet væsentlig bedre. 

”Vi har stadigvæk mange gamle vaner, vi skal have gjort op med, men vi er i gang med at finde nogle helt nye måder at være sammen på”, afslutter han.

Måske vågner barnet!

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Tantra er skabelse af proces, og det mest direkte udtryk er vel det at få et barn. Men et barn kan samtidig gøre tantra rigtig svært. Her er et par, der havde aftalt at få barn fra begyndelsen, og som lærer meget af det. Det er f.eks. bedre med lidt tid sammen end ingen, og barnet lærer dem polaritet og samarbejde.

Man kan sige, at det er meget tantrisk at få et barn sammen: Det er en konkret proces, der udspiller sig ved ens barm, og det er fyldt med liv, energi og spiritualitet. De store ting i livet er tæt på, og at få børn er det, som sex biologisk set handler om. Alligevel kan det at få et barn sammen opleves som en modsætning til tantra.

Selv om de havde aftalt at få børn, inden de valgte at gå i gang, har dette par måttet slås med visse ting, da barnet kom efter to år. Men på flere måder har de fundet ud af, at det at være tantrapar godt kan hænge sammen med et liv som forældre - at de to roller ligefrem styrker hinanden.

"Jeg overvejede, om jeg egentlig havde lyst til at få barn, men så havde jeg bl.a. en meditationsoplevelse af en tre meter høj udgave af hende med gravid mave. Det var et positivt svar."

Deres søn er nu blevet fire måneder, men: “De første to måneder som nybagte forældre har helt klart været den største udfordring. Der var så meget at finde ud af, og rollen som mor og far fyldte enormt meget – hvor har man så tid og rum til at være mand og kvinde? Vi kan ikke have sex, som vi plejede, og vi ved ikke, hvor længe den tilstand varer... Når vi endelig har tid, har vi ofte allermest lyst til at sove”, fortæller kvinden.

Formiddagssex - når barnet sover

De stræber efter at have to tantra-aftaler om ugen og skiftes desuden til at give hinanden healing en gang om ugen. Derudover forsøger manden at flytte sine arbejdstider, så de kan få en aftale mere klemt ind en af formiddagene i hverdagene. Men det er en stor udfordring at holde fast i tantra-aftalerne.

“Om aftenen er jeg alt for træt og går som regel i seng samtidig med barnet. Vi ved aldrig, hvor lang tid, vi har, eller om barnet vågner om et kvarter eller om to timer. Nogle gange skal en af os tage slåbrokken på og gå ud og gynge barnevognen midt i det hele...”, siger kvinden.

Mindre tid giver bedre tid

"Uden det barn var vi ikke blevet tantrapartnere. For hende var dét at få børn det næste skridt i hendes proces. Det var en del af hende."

Begrænsningen af, hvornår og hvor meget de kan være sammen, har dog hjulpet dem til at udnytte den tid, der er:

“Vi er blevet bedre til at værdsætte den tid, vi har til tantra – disciplinen er bedre på den måde, at vi ikke længere tager lange snakke, mens vi sidder og egentlig hellere vil komme i gang. Vi har aftalt at snakke bagefter, og der bliver snakken som regel også mere præcis. Nogle gange når vi knapt nok at komme i gang, men når vi bagefter snakker om det, er der alligevel sket noget: Måske oplever jeg at være kommet mere ned i kroppen, mærker min kraft bedre, eller jeg har fået lys på et eller andet, som rumsterer”, fortæller hun.

Det giver dem energi at have haft en tantra-aftale, uanset hvor længe den varer, eller om de når til noget, der ligner almindelig sex eller ej. Det giver f.eks. en god fornemmelse af at være “tilbage på sporet”.

Børn og tantra begynder at hænge sammen

Der må være meget polaritet i at være far og mor, men det var alligevel vanskeligt for dem at finde ud af, hvordan de kunne være mand og kvinde, når de også skulle være forældre.

“Ja, jeg kan godt høre, det lyder mærkeligt. Og det er noget, der stadig arbejder. Det er som om, det er nye roller, vi skal finde ud af. Vi skal få øje på, at den polaritet vi havde, før vi fik barn, stadig er der i form af at være far og mor. Og det hjælper på det”, smiler kvinden.

For manden giver det at have børn i et tantraforhold mening på flere måder. Han ser f.eks. det at have et barn som den ultimative øvelse i at komme ud af det, han kalder “klosteret”, dvs. nu er det nogle helt basale ting i det virkelige liv, der kræver ham døgnet rundt. Ting som hverdag og sexliv. Det ser han som et tantrisk skridt, fordi klosteret jo bl.a. handler om et liv uden sex.

Skaffedyret kræver jordpunkt

"Jeg havde nogle klare krav til en kommende tantrapartner. Han skulle være til tantra, selvudvikling og meditation – og han skulle være klar til at stifte familie. Det, at jeg kunne formulere mit ønske klart, gjorde det lettere at tiltrække den rigtige partner."

Han kan fra tid til anden føle sig lidt som et “skaffedyr”, altså en person, der knokler for at skaffe mad og sikkerhed til den lille familie derhjemme.

Det kan faktisk føles ret mandigt at have den rolle, må han indrømme: “At finde mandighed i at være skaffedyr er måske lidt gammeldags, men det handler bl.a. om, at jeg er tvunget til at gøre ting, selvom jeg ikke orker det og derfor må finde handling dybt nede fra jordpunktet. Dernede kommer polariteten fra”, fortæller han og fortsætter: “Generelt tvinger barnet mig tit og ofte til at sætte mit ego til side, f.eks. må min indre dovne svinehund vige, når jeg bliver vækket tidligt på min fridag for i stedet at møde min søn med et stort og ægte smil”, fortæller han.

Fra kærester til "hardcore" tantra - podcast

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Et par fortæller her om at gå fra “tantra light” til tantra. Altså fra et kæresteforhold, hvor de havde noget tantra sammen, til at være et "rigtigt" tantraforhold, hvor tantra er fundamentet og udgangspunktet: “Det, der gør, at alt det andet virker”.

Udfordringen var at konfrontere den positive tilknytning, de positive emotioner og “den der sammensmeltende, lyserøde indgang, man kan have til et parforhold” og stille spørgsmålet, hvad kan der være mere end det?

De valgte f.eks. at flytte fra hinanden og fokusere på tantra i en periode. Det lærte de meget af: At man skal ofre tid på hinanden og indøve en vis disciplin i samværet. Men også blive bedre til at bruge andre end blot sin partner til at vende sine ting med.


De har taget erfaringerne med ind i et forhold, hvor de nu bor sammen. De har opdaget, at de faktisk ikke har mistet noget af det, de altid har sat pris på.

I anden halvdel af interviewet fortæller de bl.a., hvad de kan opleve samt arbejde med i tantra. De fortæller f.eks. om at arbejde med noget, som ikke føles kommer fra dem selv, men fra det kollektive, f.eks. kollektive, negative billeder af kvinder.

Endelig får vi nogle overvejelser om, hvornår deres tantraforhold evt. slutter. De er enige om, at det kan slutte, og at det ikke nødvendigvis er en katastrofe.

Dette par har været sammen i 4 år.