Stadig fanget i nettet af bindinger og gamle projektioner på ekskæresten? Selvom man er gået fra hinanden, kan de energimæssige bindinger sagtens blive hængende og forpurre forsøget på at indlede nye relationer - også selvom dit tidligere forhold måske ikke varede særligt længe. Med denne øvelse går du direkte til ondets energimæssige rod og får sagt ordentligt farvel.
1. Sid i meditationsstilling og slap af.
2 . Når du føler, at du er i en god kontakt med dig selv og har fået en rolig vejrtrækning, forestiller du dig, at din ekskæreste sidder over for dig. Hvis du har flere ekskærester, tager du den kæreste, som energimæssigt fylder mest i dig først. Gem de andre til en anden dag.
3. Lad nu følelser, minder og billeder, som du har i forhold til ekskæresten, komme frem. Det kan både være positive og negative følelser. Det er godt, hvis du kan lade være med at censurere følelserne, men lade alt få plads. Denne del kan tage lang eller kort tid afhængigt af hvor meget, der dukker op. Når du føler, du er klar til det, går du videre med det næste trin.
4. Nu skal du forestille dig, at du og din ekskæreste smelter sammen og bliver til én person. Han eller hun opløses foran dig og bliver en del af dig.
5. Forestil dig, at du har et hult rør, som går gennem hele din krop.
6. Lad lys strømme ned gennem røret fra toppen af dit hoved - eller over hovedet og ned gennem kroppen / røret. Forestil dig, at lyset skyller alle de følelser og billeder, du lige har været i kontakt med, ud af kroppen. Lyset opløser det, så dit indre bliver tomt og fyldt med lys i stedet for følelserne / billederne.
Det vil være nødvendigt at lave denne øvelse en del gange, før du mærker, at du faktisk har sluppet dine bindinger til det andet menneske. Øvelsen hjælper ikke kun dig, men kan også være en hjælp for din ekskæreste, fordi du slipper de projektioner, du har i forhold til ham eller hende.{/access}
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed