At arbejde forneden kan give overraskende resultater foroven. Denne mand er intelligent, men var meget forvirret, indtil han begyndte at finde sin kraft og sit jordpunkt ved hjælp af tantra. En dag begyndte han så pludselig at mærke, at tankerne ikke kun fløj rundt, men stod klarere og fastere.
Hele sit liv havde han fået meget ros fra omgivelser og forældre, som mente, at han var meget intelligent og kunne få meget ud af det talent. Men han havde det problem, at han ikke kunne tænke ret klart. Hvis ikke opgaven var meget fast defineret, kørte det rundt i hovedet på ham.
Han indledte et tantraforhold, dog uden at have ambitioner om at udvikle det mentale - det var mere bevidstgørelsen af det seksuelle og instinktive, der trak. Men så i løbet af et forår, efter ca. et års tantra-arbejde, begyndte det at klare op i hans hoved. Han kunne pludselig tænke klart. Han mener idag, at det simpelthen var fordi, arbejdet nedad havde givet “ro i lejren”. Der var sket en positiv sideeffekt.
“Når jeg læste, kunne jeg ikke huske sætningerne. Jeg skøjtede bare igennem teksterne. Og når jeg skulle formulere mig skriftligt, stod det mig ikke klart, hvad jeg egentlig ville - jeg mistede det hurtigt”, husker han om tiden inden tantra. Det var et stort problem, fordi han var universitetsstuderende og ret interesseret i filosofi - altså at gøre sig tanker om tingene og skrive om det.
“Mit problem i det mentale føltes ligesom dét at bygge et hus af lego, men de klodser, man har sat for lidt siden, bliver pludselig fjernet eller blander sig rundt - og der bliver hele tiden begået hærværk på byggeriet. Pludselig en dag kunne jeg mærke, at klodserne, dvs. tankerne, blev dér, hvor de var blevet sat. De forsvandt ikke. Og jeg kunne så bygge videre og højere. Jeg begyndte at bygge store huse af ren logik!”, griner han.
Pludselig kunne han tænke meget klarere. Og f.eks. kunne han kaste sig ud i at få sine tanker ned på papir i en form, som kunne bruges til noget. Han begyndte at skrive meget.
“Jeg begyndte med tantra, fordi jeg var interesseret i selvudvikling, spiritualitet - og i seksualitet selvfølgelig. Jeg kunne f.eks. se, jeg havde en del problemer i forhold til det andet køn, bl.a. en tendens til symbiose. Jeg kunne ikke sætte grænser for de kvinder, jeg var sammen med - ja, hele tiden ville jeg bare være sammen med dem, være enige, være ét med dem. Samtidig oplevede jeg gang på gang, at kvinderne ikke ville dyrke ret meget sex, og at det var dem, der bestemte”, husker han som nogle af årsagerne til, at han begyndte med tantra.
Det symbiotiske var for ham således en ret vandret længsel efter at blive ét med sin partner - at få leverpostej-grå enighed og kedsomhed. Og det rummede også en frygt for at stå alene. Der var et ønske om, at partneren tog sig af ham følelsesmæssigt og praktisk, som hans mor havde gjort langt ind i hans voksne liv: "I begyndelsen af tantra drømte jeg ind i mellem, at det var min mor, jeg var partner med".
“Disse ting ville jeg gerne af med, og så ville jeg i øvrigt gerne have mere og stabil sex, altså sex med en høj, fast frekvens. Derfor slog jeg til, da jeg fik et tantra-tilbud, hvor jeg kunne se, at det ville kunne lade sig gøre”, fortæller han.
De begyndte hurtigt at arbejde nedad. F.eks. arbejdede han med at give lyd. Det er jo egentlig ret enkelt og ofte selvindlysende at give lyd fra sig, men det var meget provokerende for ham at skulle bruge stemmen under sex: “Jeg syntes, det var pinligt. Jeg kunne ikke lide lyden af min egen stemme. Det var på en måde for kødeligt. Jeg begyndte med at prøve at brumme og humme og syntes det lød åndsvagt”, griner han, men fortæller, at det ret hurtigt også føltes som om, det gav noget positivt, idet han fik kontakt nedadtil: “Jeg brugte stemmen, og vi legede dyr, og vi gjorde mange andre ting, der kunne vække det instinktive. Og det gav pote. En nat drømte jeg om en nøgen dreng, der kaster sig ud i en mørk, bundløs bjergsø midt om natten - han er helt alene”, fortæller han.
Og det var så dét at arbejde nedad, der også gjorde noget uventet opadtil: “Vi arbejdede ikke decideret opad udover at meditere osv. som alle andre. Der var mere fokus på arbejdet nedad til, så opklaringen foroven var på det tidspunkt en kærkommen bonus eller sideeffekt”, fortæller han og fortsætter: “Det var som om, det kødelige lagde sig til ro, idet det fik, hvad det skulle have på grund af kontakten nedadtil. Der kom et fundament. Og så åbnede det sig simpelthen foroven i det mentale. Det er nok den bedste beskrivelse af, hvordan det føltes: En opklaring som når et uvejr er gået over. Når elementerne har raset ud, bliver der friskt og klart”, slutter han.
Der kom ro i lejren, og tanker fik plads til at folde sig ud, som de gerne ville.
Hun interesserede sig meget for selvudvikling, meditation og tantra. Men da hun for alvor skulle tage stilling til, om hun skulle gå igang med tantra, meldte sig en stor frygt for at møde en gammel nisse: en kraftesløs, slatten gammel mand, sandsynligvis med skæg. For handler tantra ikke om, at man skal tage imod hvad som helst?
“Den problematik med den gamle nisse udsprang af mit første møde med tantra. Jeg frygtede tantra, fordi jeg følte, at tantra kunne betyde, at jeg skulle tage imod hvad som helst.”
Samtidig viste det sig, at hun havde en forestilling om “tantra-prinsen”, med hvem hun kunne dele pæn spiritualitet og smuk seksualitet, og den havde hun ikke lyst til at slippe.
Prinsen og nissen var romantiske, vandrette billeder, der pludselig begyndte at røre på sig, da hun ville igang med tantra. På et tidspunkt fik hun dog et tilbud fra en mand, der var i stand til at hjælpe hende med at begynde at arbejde nedad og slippe de to “eventyrlige” personer, som, hun idag tænker, havde præget hende hele hendes voksne liv.
“En gammel nisse er dybest set bare en mand, der er uinteressant. En nisse er en gammel, kedelig mand. En mand, jeg ikke vil have” fortæller hun og fortsætter: “Han er også et billede på det slatne og kraftesløse - og det siger egentlig noget om det, jeg gerne vil have, nemlig en mand med kraft, der ikke er slatten. Det tænker jeg nu, hvor vi snakker om det.”
Da hun endelig gik igang med at søge tantrapartnere, var den første tantra-date desværre én, der netop lignede en gammel nisse. Han var ældre end hende og havde skæg til maven!
Selvom længslen efter en pæn mand, der ikke giver konflikter, er urealistisk, og frygten for at møde en nisse egentlig er ret fjollet, så ligger der alligevel noget ægte gemt i disse vandrette billeder.
"Jeg havde nok et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er: Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med."
På den måde er kvindens erfaring igen et eksempel på, at vejen ind i det lodrette kan gå gennem det vandrette, fordi det er der, seksualiteten er. Den er skjult bag eller iklædt vandrette billeder og skal “blot” afklædes og findes frem:
“Den reelle længsel bagved prinsen er nok en rigtig tantrisk længsel efter forening i krone-chakraet, dvs. en forening i det lodrette med det modsatte køn. Når sådan en længsel ikke er bevidst, må den komme til syne i form af en vandret forside og bagside, man henholdsvis jager efter eller er på flugt fra”, tænker hun.
Man kunne forestille sig, at når romantiske billeder fylder rigtig meget, ville pornografiske ligeledes gøre det. Men hvis det var tilfældet, var hun i hvert fald ikke klar over det, da prinsen og nissen fyldte: “Om jeg havde ting i den anden ende af det vandrette, det pornografiske, er jeg ikke helt klar over. Der var meget sex, der ville igennem, ved jeg dog. Jeg husker det ikke som voldsomt, mere sådan… skjult. Meget har nok været fortrængt. Senere, da jeg kom igang med tantra, viste der sig mange ting “derovre” i det pornografiske, og de har vel nok ligget der hele tiden”, konkluderer hun.
Skiftet fra at være vandret til at begynde på det lodrette skete ved, at der en dag kom “den rigtige mand” og spurgte, om de skulle være tantrapartnere. Der havde været tilbud før, men det radikale skift skete sammen med ham. “Det er meget sværere at begynde at arbejde nedad, at overskride den grænse, end man gør sig klart. Ham her stod fast og var vedholdende, hvilket jo giver konflikter, men jeg havde samtidig besluttet mig til det, så vi måtte jo prøve at løse konflikterne” fortæller hun.
"Nissen er billedet på det helt uperfekte, som står over for prinsen, der er helt perfekt. Perfekt kunne f.eks. være “det pæne”, den der følelse af at tingene er rigtig gode og pæne, og at der ikke er konflikter. Vi er enige om alt."
Hun oplevede, at konflikter føltes helt forkerte. Men hun tænkte, hun var nødt til at blive i dem. Og på den måde blev grænsen flyttet, og hun kom nedad: “Når man glatter ud og vil have det pæne, så er det virkelig en procesdræber. Det nye forhold blev i perioder rigeligt konfliktfyldt, men det skyldtes nok igen, at dét med konflikter var en skjult side af mig, som jeg skulle lære at kende.”
Det kunne f.eks. skabe konflikt mellem dem, at han gjorde ting, der ikke syntes “pæne” for hende. Når han var grim i sproget, lod sine sokker ligge på gulvet, spiste grimt. Og det var der hele tiden, fordi de hurtigt flyttede sammen: “Når han hele tiden var der, blev jeg konstant mindet om manglen på det perfekte og om, at jeg ikke kunne få min illusion. Det lagde et pres på den. Der sidder hele tiden en person ved siden af, som slet ikke er perfekt, og det genererer noget vrede. Det giver en konflikt, som jeg er nødt til at forholde mig til, hvis jeg ikke blot skal skride. Jeg bliver nødt til at blive i det, og så flytter min grænse sig - jeg er tvunget til at blive i noget, der ikke er romantisk / pænt” ræsonnerer hun.
“Det var især arbejdet med vreden, der fik mig ud af det vandrette. Både fordi vrede jo er noget vildt, ustyrligt og meget lidt pænt, men også fordi vrede på en måde ligger inde i de vandrette billeder. Jeg var jo fanget af det romantiske, og som romantiker bruger man vreden som en kontrol. Verden skal saftsuseme indrette sig efter de billeder; den SKAL ligne dem. I hvert fald kommer der meget vrede op, når man piller ved de dér billeder. De er fastholdt med vrede, kan man sige”.
Hun tænker nu, at hun havde et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er. Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med. Det er tegn på, at det går dårligt.
“Jeg var nok egentlig bange for, hvad der virkelig ville ske, hvis jeg mødte den perfekte mand. Hvis jeg havde et reelt møde med en mand, ville jeg skulle aflive de her illusioner, og det havde jeg egentlig ikke lyst til. Det var absolut en yderligere lås: Jeg holdt meget af mine illusioner og var bange for virkeligheden” slutter hun.
“Det var blot forhåndenværende ting, vi brugte. Der skete f.eks. det, at han bandt mine arme og ben med noget snor eller et stykke af et lagen. Der var så ikke andet at gøre end at stole 100% på ham og det, han lavede. Det var helt vildt provokerende, men samtidig ret befriende, for jeg blev fritaget for at være på en bestemt måde eller gøre noget bestemt. Der var ikke nogen forventninger, jeg skulle leve op til, jeg skulle bare tage imod."
"Sideløbende med forholdet gik jeg hos en terapeut, som støttede min proces med at afdække seksualiteten. Her gik det op for mig, at jeg indeholdt en struktur, som fik mig til at tro, at jeg seksuelt skulle stå til rådighed for enhver mand."Forholdet var en direkte modsætning til den romantik, hun tidligere havde søgt så meget. Hun tænker idag, at det var bagsiden af det romantiske. Og mødet med denne bagside fik seksualiteten til at vågne.
Arbejdet med at afdække min sammenblanding af spiritualitet og seksualitet er ikke færdig, men min erfaring fra de processer, jeg allerede er gået igennem, giver mig både mod og mening til at fortsætte.
Men det har heller ikke været nemt. Hun husker, at de i begyndelsen af deres relation lavede en stående tantraøvelse, hvor manden har jordforbindelsen, og kvinden har kontakt opad til. Hun blev som en lille abe, der løb opad en meget høj træstamme og blev så let, at hun nærmest "piskede" ud af kronechakraet og videre op.
"Jeg blev helt euforisk, grænsende til det hysteriske. Og så var det svært for mig at komme ned igen - i flere uger blev jeg hængende deroppe og kunne ikke komme ned. Det gik da op for mig, at jeg faktisk slet ikke anede, hvad det vil sige at arbejde nedad" fortæller hun og fortsætter:
"Den længsel, jeg tidligere oplevede i relationer, er opfyldt, og selv om jeg ikke har været forelsket i min partner, elsker jeg ham."
"Det tog måneder at få mig ned igen, og jeg var hele tiden bange for at ryge derop igen. Jeg fik god hjælp af min tantrapartner. Vi holdt afstand på forskellig vis, i en periode var vi kun sammen i kortere tid af gangen. Vi sørgede dog for at gå ture, mediterede på kontakten nedad til, og vi dyrkede sex, hvor jeg kun skulle fokusere på mit jordpunkt. Det er et langt sejt træk, men en dag kan jeg mærke, at energien er i hele kroppen, og efterfølgende sker der en åbning nedadtil. Før har jeg f.eks. ikke kunnet mærke, at jeg havde energi i fødder eller ben. Og jeg oplever for første gang orgasme sammen med en mand."
Processen er ikke slut. Hun skal fortsat arbejde med at afdække en uheldig sammenblanding af seksualitet og spiritualitet, hvilket ikke er let. Hendes erfaring fra de processer, hun allerede er gået igennem, giver dog både mod og mening til at fortsætte.