Pludselig kunne jeg tænke klart


At arbejde forneden kan give overraskende resultater foroven. Denne mand er intelligent, men var meget forvirret, indtil han begyndte at finde sin kraft og sit jordpunkt ved hjælp af tantra. En dag begyndte han så pludselig at mærke, at tankerne ikke kun fløj rundt, men stod klarere og fastere.
Hele sit liv havde han fået meget ros fra omgivelser og forældre, som mente, at han var meget intelligent og kunne få meget ud af det talent. Men han havde det problem, at han ikke kunne tænke ret klart. Hvis ikke opgaven var meget fast defineret, kørte det rundt i hovedet på ham.

Han indledte et tantraforhold, dog uden at have ambitioner om at udvikle det mentale - det var mere bevidstgørelsen af det seksuelle og instinktive, der trak. Men så i løbet af et forår, efter ca. et års tantra-arbejde, begyndte det at klare op i hans hoved. Han kunne pludselig tænke klart. Han mener idag, at det simpelthen var fordi, arbejdet nedad havde givet “ro i lejren”. Der var sket en positiv sideeffekt.

Den forvirrede filosof

“Når jeg læste, kunne jeg ikke huske sætningerne. Jeg skøjtede bare igennem teksterne. Og når jeg skulle formulere mig skriftligt, stod det mig ikke klart, hvad jeg egentlig ville - jeg mistede det hurtigt”, husker han om tiden inden tantra. Det var  et stort problem, fordi han var universitetsstuderende og ret interesseret i filosofi - altså at gøre sig tanker om tingene og skrive om det.

Som at bygge med Lego

“Mit problem i det mentale føltes ligesom dét at bygge et hus af lego, men de klodser, man har sat for lidt siden, bliver pludselig fjernet eller blander sig rundt - og der bliver hele tiden begået hærværk på byggeriet. Pludselig en dag kunne jeg mærke, at klodserne, dvs. tankerne, blev dér, hvor de var blevet sat. De forsvandt ikke. Og jeg kunne så bygge videre og højere. Jeg begyndte at bygge store huse af ren logik!”, griner han.

Pludselig kunne han tænke meget klarere. Og f.eks. kunne han kaste sig ud i at få sine tanker ned på papir i en form, som kunne bruges til noget. Han begyndte at skrive meget.

Søgte bl.a. en løsning på symbiosen

“Jeg begyndte med tantra, fordi jeg var interesseret i selvudvikling, spiritualitet - og i seksualitet selvfølgelig. Jeg kunne f.eks. se, jeg havde en del problemer i forhold til det andet køn, bl.a. en tendens til symbiose. Jeg kunne ikke sætte grænser for de kvinder, jeg var sammen med - ja, hele tiden ville jeg bare være sammen med dem, være enige, være ét med dem. Samtidig oplevede jeg gang på gang, at kvinderne ikke ville dyrke ret meget sex, og at det var dem, der bestemte”, husker han som nogle af årsagerne til, at han begyndte med tantra.

Det symbiotiske var for ham således en ret vandret længsel efter at blive ét med sin partner - at få leverpostej-grå enighed og kedsomhed. Og det rummede også en frygt for at stå alene. Der var et ønske om, at partneren tog sig af ham følelsesmæssigt og praktisk, som hans mor havde gjort langt ind i hans voksne liv: "I begyndelsen af tantra drømte jeg ind i mellem, at det var min mor, jeg var partner med".

Begyndte med at arbejde nedad

“Disse ting ville jeg gerne af med, og så ville jeg i øvrigt gerne have mere og stabil sex, altså sex med en høj, fast frekvens. Derfor slog jeg til, da jeg fik et tantra-tilbud, hvor jeg kunne se, at det ville kunne lade sig gøre”, fortæller han.

De begyndte hurtigt at arbejde nedad. F.eks. arbejdede han med at give lyd. Det er jo egentlig ret enkelt og ofte selvindlysende at give lyd fra sig, men det var meget provokerende for ham at skulle bruge stemmen under sex: “Jeg syntes, det var pinligt. Jeg kunne ikke lide lyden af min egen stemme. Det var på en måde for kødeligt. Jeg begyndte med at prøve at brumme og humme og syntes det lød åndsvagt”, griner han, men fortæller, at det ret hurtigt også føltes som om, det gav noget positivt, idet han fik kontakt nedadtil: “Jeg brugte stemmen, og vi legede dyr, og vi gjorde mange andre ting, der kunne vække det instinktive. Og det gav pote. En nat drømte jeg om en nøgen dreng, der kaster sig ud i en mørk, bundløs bjergsø midt om natten - han er helt alene”, fortæller han.

Den tantriske bonuseffekt

Og det var så dét at arbejde nedad, der også gjorde noget uventet opadtil: “Vi arbejdede ikke decideret opad udover at meditere osv. som alle andre. Der var mere fokus på arbejdet nedad til, så opklaringen foroven var på det tidspunkt en kærkommen bonus eller sideeffekt”, fortæller han og fortsætter: “Det var som om, det kødelige lagde sig til ro, idet det fik, hvad det skulle have på grund af kontakten nedadtil. Der kom et fundament. Og så åbnede det sig simpelthen foroven i det mentale. Det er nok den bedste beskrivelse af, hvordan det føltes: En opklaring som når et uvejr er gået over. Når elementerne har raset ud, bliver der friskt og klart”, slutter han.

Der kom ro i lejren, og tanker fik plads til at folde sig ud, som de gerne ville.

 

Ud med prinsen og den gamle nisse



Hvis hun skulle igang med tantra og slippe sin romantiske drøm om prinsen, skulle hun være sammen med en gammel nisse. Frygtede hun. Hun tog dog springet alligevel og mødte en dag en tantrapartner, der hjalp hende med at komme af med både prinsen og nissen.


Hun interesserede sig meget for selvudvikling, meditation og tantra. Men da hun for alvor skulle tage stilling til, om hun skulle gå igang med tantra, meldte sig en stor frygt for at møde en gammel nisse: en kraftesløs, slatten gammel mand, sandsynligvis med skæg. For handler tantra ikke om, at man skal tage imod hvad som helst?

“Den problematik med den gamle nisse udsprang af mit første møde med tantra. Jeg frygtede tantra, fordi jeg følte, at tantra kunne betyde, at jeg skulle tage imod hvad som helst.”


Samtidig viste det sig, at hun havde en forestilling om “tantra-prinsen”, med hvem hun kunne dele pæn spiritualitet og smuk seksualitet, og den havde hun ikke lyst til at slippe.

Prinsen og nissen var romantiske, vandrette billeder, der pludselig begyndte at røre på sig, da hun ville igang med tantra. På et tidspunkt fik hun dog et tilbud fra en mand, der var i stand til at hjælpe hende med at begynde at arbejde nedad og slippe de to “eventyrlige” personer, som, hun idag tænker, havde præget hende hele hendes voksne liv.

En nisse er slatten og kraftløs

“En gammel nisse er dybest set bare en mand, der er uinteressant. En nisse er en gammel, kedelig mand. En mand, jeg ikke vil have” fortæller hun og fortsætter: “Han er også et billede på det slatne og kraftesløse - og det siger egentlig noget om det, jeg gerne vil have, nemlig en mand med kraft, der ikke er slatten. Det tænker jeg nu, hvor vi snakker om det.”

Da hun endelig gik igang med at søge tantrapartnere, var den første tantra-date desværre én, der netop lignede en gammel nisse. Han var ældre end hende og havde skæg til maven!

Det vandrette gemte på det lodrette

Selvom længslen efter en pæn mand, der ikke giver konflikter, er urealistisk, og frygten for at møde en nisse egentlig er ret fjollet, så ligger der alligevel noget ægte gemt i disse vandrette billeder.

"Jeg havde nok et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er: Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med."

På den måde er kvindens erfaring igen et eksempel på, at vejen ind i det lodrette kan gå gennem det vandrette, fordi det er der, seksualiteten er. Den er skjult bag eller iklædt vandrette billeder og skal “blot” afklædes og findes frem:

“Den reelle længsel bagved prinsen er nok en rigtig tantrisk længsel efter forening i krone-chakraet, dvs. en forening i det lodrette med det modsatte køn. Når sådan en længsel ikke er bevidst, må den komme til syne i form af en vandret forside og bagside, man henholdsvis jager efter eller er på flugt fra”, tænker hun.

Pornografisk længsel

Man kunne forestille sig, at når romantiske billeder fylder rigtig meget, ville pornografiske ligeledes gøre det. Men hvis det var tilfældet, var hun i hvert fald ikke klar over det, da prinsen og nissen fyldte: “Om jeg havde ting i den anden ende af det vandrette, det pornografiske, er jeg ikke helt klar over. Der var meget sex, der ville igennem, ved jeg dog. Jeg husker det ikke som voldsomt, mere sådan… skjult. Meget har nok været fortrængt. Senere, da jeg kom igang med tantra, viste der sig mange ting “derovre” i det pornografiske, og de har vel nok ligget der hele tiden”, konkluderer hun.

Skiftet fra vandret til lodret ved hjælp af konflikter

Skiftet fra at være vandret til at begynde på det lodrette skete ved, at der en dag kom “den rigtige mand” og spurgte, om de skulle være tantrapartnere. Der havde været tilbud før, men det radikale skift skete sammen med ham. “Det er meget sværere at begynde at arbejde nedad, at overskride den grænse, end man gør sig klart. Ham her stod fast og var vedholdende, hvilket jo giver konflikter, men jeg havde samtidig besluttet mig til det, så vi måtte jo prøve at løse konflikterne” fortæller hun.

"Nissen er billedet på det helt uperfekte, som står over for prinsen, der er helt perfekt. Perfekt kunne f.eks. være “det pæne”, den der følelse af at tingene er rigtig gode og pæne, og at der ikke er konflikter. Vi er enige om alt."


Hun oplevede, at konflikter føltes helt forkerte. Men hun tænkte, hun var nødt til at blive i dem. Og på den måde blev grænsen flyttet, og hun kom nedad: “Når man glatter ud og vil have det pæne, så er det virkelig en procesdræber. Det nye forhold blev i perioder rigeligt konfliktfyldt, men det skyldtes nok igen, at dét med konflikter var en skjult side af mig, som jeg skulle lære at kende.”

Det kunne f.eks. skabe konflikt mellem dem, at han gjorde ting, der ikke syntes “pæne” for hende. Når han var grim i sproget, lod sine sokker ligge på gulvet, spiste grimt. Og det var der hele tiden, fordi de hurtigt flyttede sammen: “Når han hele tiden var der, blev jeg konstant mindet om manglen på det perfekte og om, at jeg ikke kunne få min illusion. Det lagde et pres på den. Der sidder hele tiden en person ved siden af, som slet ikke er perfekt, og det genererer noget vrede. Det giver en konflikt, som jeg er nødt til at forholde mig til, hvis jeg ikke blot skal skride. Jeg bliver nødt til at blive i det, og så flytter min grænse sig - jeg er tvunget til at blive i noget, der ikke er romantisk / pænt” ræsonnerer hun.

Vejen ud var belagt med vrede

“Det var især arbejdet med vreden, der fik mig ud af det vandrette. Både fordi vrede jo er noget vildt, ustyrligt og meget lidt pænt, men også fordi vrede på en måde ligger inde i de vandrette billeder. Jeg var jo fanget af det romantiske, og som romantiker bruger man vreden som en kontrol. Verden skal saftsuseme indrette sig efter de billeder; den SKAL ligne dem. I hvert fald kommer der meget vrede op, når man piller ved de dér billeder. De er fastholdt med vrede, kan man sige”.

Hun tænker nu, at hun havde et meget naivt billede af, hvad tantra og proces er. Spiritualitet er smukt, og konflikter, vrede og vanskeligheder hører ikke med. Det er tegn på, at det går dårligt.

Frygten var måske det værste

“Jeg var nok egentlig bange for, hvad der virkelig ville ske, hvis jeg mødte den perfekte mand. Hvis jeg havde et reelt møde med en mand, ville jeg skulle aflive de her illusioner, og det havde jeg egentlig ikke lyst til. Det var absolut en yderligere lås: Jeg holdt meget af mine illusioner og var bange for virkeligheden” slutter hun.

 

Min seksualitet vågnede i destruktionens skygge

Fantasier hører til i den vandrette akse, men hvis det er der, seksualiteten er, er det der, man skal tage fat. Denne kvinde mærkede de første strejf af nydelse i en ellers usund og destruktiv relation. Seksualiteten vågnede, da hendes romantiske forestillinger blev udfordret. Senere begyndte en tantrisk proces for alvor med hendes nuværende tantrapartner.

 

 
Man kan ikke udvikle en seksualitet, man ikke kender. Så proces må starte med at opdage det, der er. Og det vil ofte være ret overraskende vandrette aspekter, der viser sig.
 
Denne kvinde opdagede sin seksualitet i en meget vandret relation: Hun mødte en mand, med hvem hun begyndte at udleve forholdsvist destruktive fantasier og mærkede, at hendes seksualitet hermed slog øjnene op. Forholdet blev kortvarigt, men havde opfyldt sin funktion. Senere efter nogle lidelsesfyldte år begyndte hun for alvor at arbejde tantrisk med sin nuværende tantrapartner.
 

Finde sig selv i skyggen

“Han gjorde et uimodståeligt indtryk på mig, og jeg blev ikke blot tiltrukket af ham, men nærmest besat. Med en uomtvistelig klarhed vidste jeg, at mit ægteskab måtte slutte, og jeg indledte et forhold til denne mand. Forholdet krævede, at jeg havde fuld tillid til ham, hvilket var en stor udfordring for mig. Men i destruktionens skygge vågnede min seksualitet så småt forstået på den måde, at jeg for første gang oplevede et strejf af nydelse”, fortæller hun og fortsætter:
 

“Det var blot forhåndenværende ting, vi brugte. Der skete f.eks. det, at han bandt mine arme og ben med noget snor eller et stykke af et lagen. Der var så ikke andet at gøre end at stole 100% på ham og det, han lavede. Det var helt vildt provokerende, men samtidig ret befriende, for jeg blev fritaget for at være på en bestemt måde eller gøre noget bestemt. Der var ikke nogen forventninger, jeg skulle leve op til, jeg skulle bare tage imod."

Det skred

"Sideløbende med forholdet gik jeg hos en terapeut, som støttede min proces med at afdække seksualiteten. Her gik det op for mig, at jeg indeholdt en struktur, som fik mig til at tro, at jeg seksuelt skulle stå til rådighed for enhver mand."
Forholdet var en direkte modsætning til den romantik, hun tidligere havde søgt så meget. Hun tænker idag, at det var bagsiden af det romantiske. Og mødet med denne bagside fik seksualiteten til at vågne.

"Udover dét at opdage nye sider af mig selv, var det ikke et godt forhold. Det var ret destruktivt, og han kunne ikke overholde de aftaler, "legen" byggede på. Det skred for ham, og jeg blev utryg. Og det var egentlig heller ikke nødvendigt for mig mere at være i det forhold. Jeg havde lært det, jeg skulle"
 

Det usunde får en ende

Hverken de romantiske, luftige forestillinger om mænd eller denne destruktive bagside var altså holdbare i længden. Så forholdet sluttede ret hurtigt: “Forholdet blev ikke det dybe møde, som jeg grundlæggende længtes efter. At relationen ikke var sund, giver sig selv. Den blev også kortvarig, og sygdom i form af en diskusprolaps fulgte i kølvandet”. 
 
Den efterfølgende sygdom var nok en konsekvens af processen, der var gået igang, tænker hun idag. Der var noget, der skulle udspille sig og nogle destruktive karmiske billeder, som skulle gennemleves. Med andre ord: Der var noget fra tidligere liv, der skulle arbejdes med, tænker hun. Sygdommen handlede om at komme gennem disse ting og f.eks. slippe den forestilling, at hun skulle stå til rådighed for enhver mand. Det var svært, og problemet er der stadig. Dvs. det er stadig noget hun skal arbejde med fra tid til anden.
 

Så begynder det for alvor at gå nedad

Arbejdet med at afdække min sammenblanding af spiritualitet og seksualitet er ikke færdig, men min erfaring fra de processer, jeg allerede er gået igennem, giver mig både mod og mening til at fortsætte.
Hun møder Anne Sophie Jørgensen og Tigerens Rede og nogle år senere desuden hendes nuværende partner. 
 
“Jeg kan nu se, at de nødvendige kvaliteter hos min partner skal handle om stabilitet, pålidelighed og tryghed, ligesom han skal have evne og lyst til at arbejde tantrisk. De mere egorelaterede egenskaber, som jeg tidligere fokuserede på og valgte partner ud fra, er blevet underordnede”, fortæller hun og tilskriver det i høj grad Anne Sophies vejledning.
 
I det nuværende forhold kan hun slappe af fra de meget vandrette tendenser, hun især tidligere har rummet: “Seksuelt har det været en stor og god læreproces. Min tendens til at gå opad i energisystemet og forsvinde ud af kroppen under sex har været under bearbejdning, og jeg er ved at lære, hvad det vil sige at gå nedad og erfare, hvilken glæde og kraft der findes der”, fortæller hun.
 

Opad i energien som en lille abe

Men det har heller ikke været nemt. Hun husker, at de i begyndelsen af deres relation lavede en stående tantraøvelse, hvor manden har jordforbindelsen, og kvinden har kontakt opad til. Hun blev som en lille abe, der løb opad en meget høj træstamme og blev så let, at hun nærmest "piskede" ud af kronechakraet og videre op.

"Jeg blev helt euforisk, grænsende til det hysteriske. Og så var det svært for mig at komme ned igen - i flere uger blev jeg hængende deroppe og kunne ikke komme ned. Det gik da op for mig, at jeg faktisk slet ikke anede, hvad det vil sige at arbejde nedad" fortæller hun og fortsætter:

"Den længsel, jeg tidligere oplevede i relationer, er opfyldt, og selv om jeg ikke har været forelsket i min partner, elsker jeg ham."


"Det tog måneder at få mig ned igen, og jeg var hele tiden bange for at ryge derop igen. Jeg fik god hjælp af min tantrapartner. Vi holdt afstand på forskellig vis, i en periode var vi kun sammen i kortere tid af gangen. Vi sørgede dog for at gå ture, mediterede på kontakten nedad til, og vi dyrkede sex, hvor jeg kun skulle fokusere på mit jordpunkt. Det er et langt sejt træk, men en dag kan jeg mærke, at energien er i hele kroppen, og efterfølgende sker der en åbning nedadtil. Før har jeg f.eks. ikke kunnet mærke, at jeg havde energi i fødder eller ben. Og jeg oplever for første gang orgasme sammen med en mand."

 

Processen er ikke slut. Hun skal fortsat arbejde med at afdække en uheldig sammenblanding af seksualitet og spiritualitet, hvilket ikke er let. Hendes erfaring fra de processer, hun allerede er gået igennem, giver dog både mod og mening til at fortsætte.