Min kraft skal komme fra hjertet

Detaljer

Skrevet af Thomas Hygum

Der er ikke nok af tid, plads eller kærlighed i denne verden. Hverken i samfundet og parforholdet. Derfor bruger en rigtig mand sin kraft på at være restriktiv og kontrollerende, så de sparsomme ressourcer bruges klogt. Sådan var denne mand, indtil han begyndte at ændre på det. Han gik fra at være svag til at have et bedre forhold til sin aggression, men den største gevinst var i hjertet.

Livet er hårdt. Ressourcerne er få og små. Der er ikke nok af de essentielle ting, mennesker har brug for. Hverken af bløde eller hårde værdier. Hverken opmærksomhed, penge, omsorg eller tid. Så vi må passe på, hvem der får hvad, og holde på det vi har. Ja, endda kæmpe med sine nærmeste om de knappe ressourcer. Det kræver en del kraft og kontrol.

Sådan brugte denne mand sin aggression hele sit liv - både ude blandt andre mennesker men også hjemme i parforholdet.

Det gjorde ham dog reelt mere svag og kedelig, og også ret hjerteløs, at han brugte sin kraft på at være restriktiv og kontrollerende i mange af livets forhold.

En dag - i forbindelse med sit nuværende forhold - begyndte han at lave om på det. At bruge sin kraft mere konstruktivt og ikke ud fra denne “mangelstruktur” - en livsindstilling at der ikke er nok. Han begyndte at arbejde med, at der er nok til alle, og at få det bedste ud af det, man har.

Det gjorde ham mindre stækket og åbnede faktisk også hjertet. Så kraften går nu i højere grad ud fra hjertet. En stor sidegevinst af arbejdet med aggression.

“I den første lange periode af mit nuværende parforhold og ægteskab kunne jeg være ret besværlig. Jeg brokkede mig over, at min kone købte en dyr jakke, selvom den var på tilbud. Jeg vrissede af hende, hvis hun brugte 15 kroner for meget på avocadoer. Jeg holdt øje med, om hun brugte mere tid på “at more sig”, end jeg mente var godt. Jeg forsøgte at styre hende på mange måder, herunder også hvad hun mente og gjorde”, husker han.

Den svage styrke

Umiddelbart skulle man tro, at han ved at bruge sin kraft og mentale kontrol blev den stærke i forholdet. Men al det brokkeri og kontrol gjorde ham svag: “jeg havde faktisk svært ved at få gennemslagskraft til det, jeg gerne vil udtrykke. Jeg følte mig egentlig stækket”, husker han og uddyber det med, at sådan en mand tages mindre seriøst af folk omkring ham. Man gider ham ikke. Og det er desuden ekstra energikrævende, så han derved ofte har haft udstråling af mangel på energi.

Det slatne hjerte

Hans udbredte holdning om, at der er for lidt af alt det gode her i verden, mangelstrukturen, gav mere specifikt en modsætning mellem hjerte og kraft. Det betød, at når han kom nedad til kraften, havde han ikke hjertet med, og når han var i sit hjerte, blev han “slatten”.

At det gav den modsætning er lidt svært for ham at forklare, men: “F.eks. var der en gang, hvor min kone var blevet ret ked af det over noget, jeg havde sagt til hende. Jeg prøvede at gå i den anden grøft for at gøre det godt igen: være meget lyttende og forstående, men hun oplevede mig der som nærmest ikke-tilstedeværende og kraftløs - sådan har det faktisk været tit, tror jeg”.

Hvis kraften modsætter sig hjerteenergien er det “counter-productive” - for at bruge et moderne dansk ord.

Og omvendt: “Der var engang, jeg ville skære igennem overfor min søn, at han skulle spise ordentligt og ikke kaste med maden. Jeg sagde det på en kraftfuld måde, men han blev blot meget ked af det, og forstod ikke noget af det - igen et eksempel på at kraften og kærligheden ikke kunne være der sammen.”

Legeslås

Han begyndte at ændre det en dag, en forandring der ikke er slut.

En af metoderne han bruger er slåskamp, f.eks. med vennerne eller med konen: “Når jeg har haft ”legeslås”, som jeg kalder det, med en af mine venner eller min søn, hjælper det mig til at komme ind i min kraft og så ændrer hjertet sig. På den måde oplever jeg, at aggressionskraften åbner op til andre aspekter. Det gælder også i tantra med min kone, hvor vi har dyrket rigtigt meget ”legeslås” i forbindelse med at skulle dyrke sex“, fortæller han.

Han tænker, at det er den meget konkrete, ikke-mentale og kropslige tilgang til aggressionen, der hjælper ham til at få et bedre forhold til den, så den faktisk er mere i ro og andre ting kan komme til.

Mindre restriktiv i hovedet

Det vigtigste arbejde han har gjort med sin kraft og aggression er dog hverken foregået i kamparenaen eller dobbeltsengen men inde i hovedet: at forsøge at ændre sin livsindstilling, mangelstrukturen. Holde op med at være så restriktiv og tænke i mangler.

“Da min kone og jeg flyttede sammen, stod vi i 8 måneder med kun 1 indtægt. Det var en god udfordring for en mand med restriktivitet, for så var det jo mig, der var forsørgeren, mig der måtte dele af mit overskud. En kæmpe provokation, men en god anledning for mig til at arbejde med min restriktivitet på. Jeg kunne gå og tænke, at hun var doven og besværlig. Jeg kunne have større ture med følelser af uretfærdighed, men ofte sagde jeg blot ikke, hvad jeg gik og rugede over”, husker han.

De ydre omstændigheder

På den måde var der nogle ydre omstændigheder, der var med til at sætte blus under problemet, og samtidig pressede ham til at få et bedre forhold til de vilkår, der nu engang var.

“Jeg var vred mange gange, ikke at jeg nødvendigvis skældte ud, men på en måde hvor jeg bare var i dårligt humør. Gik rundt og surmulede i stedet for. Jeg var også utilfreds. Mange af de ting kunne der paradoksalt nok gøres noget ved, men jeg gjorde ikke så meget ved hverken surheden eller denne utilfredshed. Jeg havde tilmed svært ved at se muligheder, og var meget kritisk overfor det, der kom ind i mit liv, kasserede generelt nyt tilbud for hurtigt. På den måde fastholdt jeg denne mangelstruktur”, fortæller han.

Arbejdet er dog begyndt at virke. Han mener nu, at der er nok i verden af de gode ting til alle. Og ved at få et bedre forhold til sin aggression, kan han nu bedre dele ud af dem, han selv har. Især dem der kommer fra hjertet.