I starten var hendes Kali brøl og vildskab, som hendes mand skulle finde sin egen kraft i forhold til. Men en dag ramte hun ind i en mur af negative emotioner knyttet til Kali. Nu skulle hun lære at give den naturlige kraft et andet, mere blidt udtryk.
Da kvinden først fik kontakt med sin Kali, var hun begejstret for at kunne slippe en vild side af sin seksualitet løs. Hendes mand var ikke lige så begejstret - han måtte udfordre sine grænser for at være med. Det gik, og hendes kontakt til Kali nuanceredes, dog uden at forlade det vilde og kraftfulde. Han fik også mere kontakt med sin egen kraft.
Men pludselig en dag kunne hun ikke bruge den gamle kontakt mere. Hun røg ud i slags krise med Kali. Vejen frem var at begynde at vise Kali i de mere blide, søde og bløde sider. Det er også vildt at kunne være sød mod alt.
Jeg tror, Kali er en energistruktur, som alle kvinder kan finde i deres jordpunkt, fordi den er arketypisk kvindelig. Men det kræver selvfølgelig noget arbejde.
Den abrubte drejning i processen kom bag på hende, og kun langsomt begyndte hun at forstå, hvad den nye opgave bestod i: Kali-kraften behøver ikke altid at være et brølende vilddyr. Kali er også den, der tillidsfuldt kan hengive sig samt rumme den vildskab, der kommer fra den anden.
Og når man kommer videre ad den vej, opdager man endda, at Kali billedligt set kan være en evne til at lade sig destruere. Det opfatter kvinden som det ultimative udtryk for tillid.
“Se dette var en ganske anden svær opgave at tage fat på. Mit selvbillede af overvejende at have en udfarende, handlende kraft skulle der kigges på. For knyttet til min Kali-kraft lå der en angst for at hengive sig til livet, en manglende tillid. Jeg havde ikke blot brugt mødet med Kali til at blive en mere kraftfuld og seksuel kvinde, jeg havde også brugt hende til at kompensere for en gammel mistillid til livet. Sagt på en anden måde, jeg havde reduceret hende til at passe ind i mit kram!”, erkender hun.
Udover udfordringen i at have tillid til livet oplevedes den nye opgave også som at skulle lære at være sød og blød.
Der var gamle, dybe strukturer i hende, der troede på kamp og kontrol som overlevelse. Det søde og bløde var noget, hun havde en foragt for. Og som alle dybe strukturer lå der en dødsangst forbundet med at give slip på det.
Jeg har nok en skygge på at være blid og blød, som kan bygge på en angst i mig for at forsvinde. Som 5-årig skulle jeg pludselig passes af nogle andre voksne i stedet for mine forældre. Det varede et helt år. Jeg følte, jeg skulle kæmpe for at overleve. Oplevelsen var et chok for mig, og det har præget mig til at ville kæmpe frem for at have tillid til livet.
Hun skulle lære Kalis mildere aspekter som sød, blød og tillidsfuld at kende. Set i bakspejlet tænker hun, at der var to grunde til, at tingene skiftede, og der skulle kastes lys på andre aspekter af Kali: Dels havde hun selv brug for at lære det, dels havde hendes mand ikke længere ekstra brug for, at hans kvinde provokerede hans bortgemte vildskab.
Deres tantra indeholder nu mere massage, meditation og healing. De kan fortsat udleve kraft og saft, brøl og vildskab. Men der kan også være tider, hvor den mindste bevægelse rummer det mest salige, eller hvor hun lader sig tage uden angst for at miste noget – men i taknemmelighed over at være den port, der i det øjeblik fører ind til det, der kan rumme alt.
F.eks. kan jeg opleve det helt fysisk i selve samlejet, at vi bevæger os meget langsomt, hvor jeg er næsten helt passiv, og der alligevel er meget energi. Altså han kan f.eks. være i noget med at "tage mig", mens jeg føler mig glad og strømmende og meget i kali-kraft. Der er meget kraft i at hengive sig. Jeg må sige, at det er ikke så væsentligt, hvordan det ser ud, det er holdningen, til det der sker, der er afgørende.
Tantrisk Kærlighed
- Anne Sophies seneste tantrabog
Læs mere herunder om den nye bog:
Link: Tantrisk Kærlighed