Sådan er tantra for os!

  • Default
  • Title
  • Date
  • Random

Som foroven så forneden

Denne øvelse kan skabe kontakt til det lodrette køn. Den inviterer dig til at finde nogle dybere, højere - og måske ret provokerende - sider af dig selv. Det er godt at lave den mange gange i en periode, fordi symboler kan forandre sig.

Øvelsen kan også laves sammen med din partner, siddende over for hinanden.

1 Kontakt din vejtrækning og bevæg dig ved hjælp af den langs indersiden af rygraden mellem rodchakra og kronechakra.
 
2 Udvid bevægelsen til at gå mellem essenspunkt og jordpunkt.
 
3 Hold opmærksomheden i dit essenspunkt. Kig så ærligt som muligt efter et symbol eller billede på dit køn, sådan som det kommer til udtryk lige nu. Vær vågen ift. om det er et ønskebillede, du skaber. Tag imod det, som er.
 
4 Hav opmærksomheden i dit jordpunkt. Kig så ærligt som muligt efter et symbol eller billede på dit køn, sådan som det kommer til udtryk lige nu. Vær vågen ift. om det er et ønskebillede, du skaber. Tag imod det, som er.
 
5 Lad dit billede i essenspunkt synke langsomt ned mod jordpunktssymbolet - hvad sker der fx i dine chakraer, i kroppen eller med symbolet?
 
6 Lad dit jordpunktsbillede stige langsomt op mod essenspunktssymbolet - hvad sker der i dine chakraer, i kroppen, eller med symbolet?

 

De lodrette fødder

Denne øvelse går ud på at blive mere lodret, uanset hvor du er og så mange gange om dagen, du har lyst.

Det handler blot om at kontakte sine fødder og bruge den kontakt til formålet. Det er umiddelbart en øvelse, man laver, mens man er stående i ro, men den kan også laves gående eller lignende. Den kan laves på et eller 15 minutter, du bestemmer selv varigheden.

1 Hvis det er muligt der, hvor du er, så luk øjnene og slap af. Prøv at rense hovedet.
 
2 Træk vejret op og ned i rygsøjlen. Mærk hvordan luften fylder din rygrad og centrerer dig.
 
3 Kontakt dine fødder, hvordan har de det lige nu? Er de trætte, rastløse, glade?
 
4 Kontakt underlaget under dine fødder. Hvordan er det?
 
5 Forbind dine fødder med himlen, dit kronechakra eller området over dit hoved. Hvordan ville det føles, hvis du kunne vade lige ind i himlen eller lige ind i paradis lige nu - som en glad kvinde/mand?