“Styr dig dog, mandehader!”

Detaljer

Skrevet af Tantraforum.dk

Det er ikke altid nemt for manden, når kvinden bliver vred og kraftfuld under sex. Denne mand forsøger at tage udfordringen op, men det lykkes ikke hver gang. Han kan begynde at tænke negativt, afvise hendes Kali, men det rammer ham selv. Han mister rejsningen.

I tantra vil vi gerne invitere de sider af os selv, som kulturens glansbilleder af parforhold ikke kan rumme. Flere tantrapar har derfor en aftale om, at den kraftfulde Kali må komme, og at kvinden må blive vred og blodtørstig - også selvom udtrykket måske ikke er helt rent eller bevidst. Men det er ikke altid nemt. Heller ikke for vores hovedperson her.

En invitation til problemer

Det er egentlig meget konkret, om jeg formår at møde Kali. Lykkes det ikke, mister jeg alt for nemt rejsningen.

Han har tidligere i sit liv ikke villet kvinders vrede. Han frygtede den ligefrem. Men i hans nuværende tantraforhold er de enige om, at kvinden må blive til Kali og være så vred, hun vil.

Det går bare ikke altid så nemt. Han kan føle sig kastreret, blive afvisende og emotionel på den trælse måde, når det sker. Og så tillægger han ikke sin kvinde noget godt, men tænker tværtimod “mandehader” og vil have styr på hende.

Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd

Jeg frygter slet ikke kvinders vrede i samme grad længere, sådan som det var tilfældet for nogle år tilbage.

Selvom han måske godt er klar over, hvad der går gennem hende, er det vigtigste, hvad der sker i ham selv i den situation. For der viser sig et fundamentalt paradoks, som andre nok også kender til, og som handler om, hvad mænd egentlig skal bruge Kalis kraft til: Hvis han bliver bange for hendes kraft og vil stække hende, stækker han nemlig sig selv og mister rejsningen. Flaget går ikke bare på halvt, det går helt ned. Hvis han derimod lader hende gøre dét, der umiddelbart opleves som at stække og lader hende gøre det så meget, hun vil, styrker det hans rejsning!

“Det er egentlig meget konkret, om jeg formår at møde Kali. Lykkes det ikke, mister jeg alt for nemt rejsningen. Det kan opleves som kastraktion og gøre mig rigtig vred, når det sker. Især vred på min partner. Men dybest set er jeg vred på mig selv, fordi det ikke lykkedes at hengive mig til hendes Kalikraft. Jeg ser den jo som en invitation til at mødes i noget fælles instinktivt. Og det vil jeg gerne”, fortæller han.

Kom hjem, mand

Når Kali sidder oven på mig og er vred, virker det for mig at lægge armene helt ud til siden, så jeg bliver et kors. Det åbner hjertet. Og så kan hun gøre med mig, hvad hun vil.

Løsningen er at “komme hjem til sig selv igen”, dvs. at være i kontakt med sig selv, at kunne mærke sig selv. Men det handler også for ham - interessant nok - om at hengive sig til hende - dog på en anden og bedre måde. “At være hjemme i sig selv handler for mig om at hengive mig til hende, uanset hendes udtryk. Om hun er nok så vred, må jeg øve mig i at være neutral og modtagelig. Tage imod det, som kommer.”

Seneste vanskelighed

Det er som om, det er mere subtilt nu. Han kan stadig miste rejsningen, men nu handler det mere om, at han taber energien, noget i ham siger stop: "F.eks. da jeg i går lå oven på hende. Vi kiggede hinanden i øjnene, og vi brølede af hinanden. Det var midt under samleje, og det var fedt. Jeg fornemmede, at vi var i jordpunktet sammen. Men på et tidspunkt oplever jeg, at jeg taber energien. Måske kommer jeg til at tænke, "Hun ser vred ud. Gad vide om hun er vred på mig, har hun overhovedet lyst tll mig?", og så føles det pludselig tomt, eller som om der er et fald i energien. Jeg er faktisk tæt på udløsning, og så kommer der den dér tvivl ind, og så siger det 'Bum!' Og så er energien ude for den omgang. Det kan ikke reddes", fortæller han.

At tage lærdom med ud af soveværelset

“For mig har det været en proces at gå i seng med Kali. Men jeg har lært noget i sengen, som jeg på forunderlig vis kan tage med ud i samfundet. Med tøjet på vel og mærke! På grund af mødet med Kali står jeg meget bedre fast i mødet med andre kvinder i alle mulige henseender. Jeg frygter slet ikke kvinders vrede i samme grad længere, som det var tilfældet for nogle år tilbage.”