Sådan er tantra for os!

  • Default
  • Title
  • Date
  • Random

Hystaden og kontrolfreaken

Hun flipper ud, råber op, smider med tingene og er helt og aldeles vanvittig. Klar til indlægggelse på røde papirer. Hvem gider lege med en hystade? Og hvem gider være én? Nej, vel. Lad os få kontrolfreaken på banen og få orden på sagerne!

Kali er en voldsom kraft, og når den ikke bliver brugt med bevidsthed, kan den falde ud i ekstremer - dem kalder vi hystaden og kontrolfreaken. 

Hystaden

Hystaden befinder sig ofte i sine emotioners vold. Emotionerne kan hente kraft fra dybet, fra instinkterne, men en hystade formår ikke at bringe bevidsthed ind omkring Kali. Derfor bliver hun et offer for sine emotioner, mens omverdenen står og ser (i bedste fald) undrende til.

Kulturens skyggeside

Hystaden er kulturens skyggebillede på det kvindelige. Hun viser alt det, vi gerne vil lægge afstand til: frådende emotioner, mangel på kontrol, afmagt og destruktion. En hystade er i overhængende fare for at få en diagnose som borderline eller ADHD. Men i en kultur domineret af kontrolfreaks vil der altid være et hystade-modspil. Først når vi som kvinder generelt er parate til at tage Kalis kræfter på os og forvalte dem med hjerte og ansvarlighed, kan hystaderne definitivt slippe ud af deres mindre heldige roller, og vi kan få det bedste ud af hinanden.

Hystaden har altså en tendens til at eksplodere i vredesudbrud, tårer og udspyelse af eder - og til i det hele taget at gøre livet surt for sin omverden med sine emotioner. Dette kan meget vel efterfølges af skam og selvbebrejdelse, men lige meget hjælper det, hvis der ikke tages fat om kilden til problemet. Denne kvinde har meget energi at gøre godt med, men hun har for lidt styr på den, fordi hun ikke er bevidst om dens ophav.

Der er forskel på, hvor stor en rolle Kali spiller i forskellige kvinders energisystem. Nogle har en meget fundamental kontakt til denne energi, og som børn har de måske været særligt uterlige. Et barns kraft kan ofte være svær for forældrene at håndtere, og barnet kan ende med at have rollen som det vanskelige element i familien, hvor det i virkeligheden blot er talerør for kræfter, som forældrene ikke er villige til at integrere.

Et sådant "vanskeligt" barn kan blive en voksen hystade. Omverdenen vil oftest møde hystaden med en blanding af frygt og foragt. Måske kan hun gennem sine emotionelle udbrud have held til at manipulere sig frem til indflydelse på situationen, men bagsiden er, at hendes medmennesker har svært ved at respektere hende.

En hystade kan også udleve en grænsesøgende og voldsom seksualitet på en destruktiv måde. Hun kan opleve at blive trukket rundt af sit seksuelle begær og få rodet sig ud i situationer, hun bagefter helst vil glemme. De seksuelle udskejelser hjælper som regel hverken på omverdenens respekt eller på hendes eget selvbillede.

Vejen frem for en hystade vil være at få mere meditation og bevidsthed ind omkring det emotionelle, seksualiteten og instinkterne. Hun trænger til at få et højere perspektiv på sit liv og sine udfordringer, og hun har brug for at kunne bevare sin vågenhed, også når hun bliver tændt emotionelt.

Hvis man skal hjælpe en hystade, skal man kunne stå i sin egen kraft, så hun tydeligt kan mærke et modspil. Man må insitere på, at tingene kan ses fra et andet perspektiv end det, hystaden er opslugt af lige nu. Det kræver sin mand - eller kvinde.

Kontrolfreaken

Oven på mødet med en hystade forstår man jo godt, at man kan få lyst til at udøve en smule kontrol. For kontrolfreaken er det lykkedes at få Kalis kræfter tilstrækkeligt tilrettede, så de passer ind i vore forestillinger om det velfungerende menneske. Denne tilretning kommer dog ikke uden omkostninger.

Den moderne kvindes svøbe

Karriere, tjek. 2+ børn, tjek. Nypudset hus med designer-møbler, tjek. Vokset bikinilinie, tjek. Velfungerende sexliv - ARGH!

Nutidens kvinder stiller høje krav til sig selv, og et moderne liv med det hele synes at kræve et temmeligt højt niveau af kontrol. Desværre koster kontrollen nogle af de steder, som faktisk er ret essentielle for vores velbefindende: evnen til nydelse, kontakten til kroppen, nærvær og livsglæde. Dilemmaet kan synes uløseligt, men her kan Kali være en hjælp. Hun er kompromisløs og har sans for det væsentlige. Få det på plads, og så må designermøblerne komme, hvis de gør det.

Kontrolfreaken har styr på sit liv. Nogle gange har hun endda også styr på mandens og børnenes. Kontrollen styres med det mentale, og her har kontrolfreaken skarpe regler for, hvad der går og ikke går. Hun kan være en hård dommer, både over sig selv og andre, selvom hun forsøger at skjule det bag en pæn og venlig facade. Hun har styr på sit emotionelle udtryk, så det hele bliver sorteret og doseret i de rigtige mængder.

Groft sag er kontrolfreaken det, vores kultur forsøger at opdrage os til at blive. Det er noget, som i så høj grad er i overensstemmelse med vores billede på succes, at mange måske ikke engang tænker på at stille spørgsmålstegn ved det. For hvad er alternativet? 

Hvor ulemperne ved hystaden er til at få øje på, er kontrolfreakens omkostninger mere skjulte. Kontrollen omfatter nemlig ikke bare livet og omverdenen, men også den indre oplevelse. Kontakten til kroppen, følelserne, seksualiteten og instinkterne censureres helt automatisk. Det betyder, at kontrolfreaken med tiden bliver stadig mere blodfattig og udslidt, og måske plages hun af angst, stress eller sågar en depression. Hun kan vælge at se et evt. sammenbrud som et vink med en vognstang - en invitation til at ændre på sin væren i verden. Eller hun kan forsøge at genvinde kontrollen med en pille, et redskab, en ny kontrol-strategi.

Kali har ringe vilkår for udfoldelse under kontrolfreakens herredømme. Det betyder dog ikke, at hun er uden taletid. Hun kan nemlig sive ud mellem sidebenene som stikpiller, ironi, sarkasme, brok og andre former for passiv aggression. På den måde kan også kontrolfreaken gøre livet surt for andre - hun gør det bare mere diskret og velindpakket.

En kontrolfreak trænger til at få mere kontakt til instinktkræfterne og slippe sine mentale strukturer. Hun bør gå i gang med at arbejde nedad gennem fysisk udfoldelse og legende tiltag. En god hjælp for hende kan være en mand, som har en god kontakt til instinkterne - forudsat altså at hun har besluttet sig for at ville arbejde på at få mindre kontrol!
 

En rem af huden

Mange kvinder vil nok kunne genkende sig selv i det ene eller det andet billede - eller måske i begge? Hystaden og kontrolfreaken eksisterer som muligheder i os alle. Kontrolfreaken kan blive hystade, når filmen knækker for hende. Og hystaden kan gå i kontrolmodus oven på endnu en oplevelse af ikke at kunne styre sine indre kræfter. 

På den måde kan vi svinge mellem ekstremerne - og ingen kan sige sig fri for at have en rem af huden fra den modsatte position. Summa summarum: I alle tilfælde går vejen gennem at arbejde nedad mod instinktkræfterne med vidt åbne, meditative øjne.

Den integrerede Kali

Alternativet til både hystaden og kontrolfreaken er den integrerede Kali.

Kvinden, som har integreret Kalis kræfter i sin selvforstålse, vil være kraftfuld, selvbevidst og rummelig. Hun kan godt finde på at udtrykke sig med emotionel slagkraft, hvis situationen fordrer det, og hvis hun har en oplevelse af at kunne vælge, at nu spiller hun på den tangent. For hun er netop ikke offer for sine emotioner og heller ikke for sin stress, sine tanker eller noget som helst andet. Hun tager ansvar.

Hun formår at forbinde instinktkræfterne med hjerne og hjerte. Så hun kan bruge den power, hun finder i dybet, til at gå den vej, som hendes sjæl peger ud for hende. En sådan kvinde kan nok virke overvældende og måske skræmmende på nogen. Men hun udtrykker kærlighed gennem sin væren i verden, også når der kræves, at hun er frygtløs, kompromisløs og skærer igennem.

Flere Kalikvinder villle gøre verden til et sjovere, tryggere og mere dynamisk sted at være! 

Mænd kommer også ud i polariseringer i den vandrette akse. Her tænker vi naturligvis på rockeren og vatpikken. Mere om dem en anden gang :-)



 

Kali og sex

Kali er et billede på kvindens jordpunkt og på de kræfter, som bor her. Det er aggressionen, orgasmekraften, fødselskræfterne og ikke mindst seksualiteten. Kalis syn på sex handler ikke om at tage sig godt ud, være lækker, få en god oplevelse eller tækkes manden. Kali er et billede på seksuel potens, og den kvinde, som har kontakt til Kali i sig selv, kan opleve sin seksualitet som både uendeligt fortærende og kærligt transformerende.

Kali og fantasi

Når man møder Kali i sin indre proces, kan hun se ud på mange forskellige måder. Nogle har måske mødt hende maskeret som en pornografisk fantasi. I den vandrette seksualitet er den ene yderpol pornografi. Hvis ens seksualitet overvejende er vandret, vil man kunne blive tændt af pornografiske billeder. Under en fantasi om sadistiske overgreb, hvor kvinden er sadisten, kan der gemme sig en Kali. Hun kan også gemme sig bag ”man-eateren”: Den kvinde, som ikke kan få nok sex, og som villigt stiller sig til rådighed for alle de mænd, som skulle føle trang. Denne kvindetype er rigt repræsenteret i pornografien.

For nogle mennesker fylder seksuelle fantasier meget, også når de ikke har sex. For andre er de tydeligst som en del af opvarmningen til sex eller under selve samlejet. Nogle har stor accept af deres fantasier, og for andre er de omgærdet med skam. Uanset hvad er dét at forholde sig til dem vigtigt for processen, hvis man vil arbejde med tantra. Som single er det også en god ide at forholde sig til fantasierne, hvis du gerne vil blive klogere på din seksualitet.

Kalis kraft kan findes inde bag fantasierne. Hvis man har mange af dem, kan de måske fungere som en løbende lynafleder for Kali. Man bruger energien som underholdning i fantasierne, frem for at bruge den i forhold til sit liv og sin proces. Så Kali kan også komme med et krav om at slippe nogle af fantasierne og i stedet lade hende tage over.

Bliv inspireret til at gå et trin dybere her
Link:  

Mere. Nu, tak!

Knyttet til Kali er evnen til stor seksuel nydelse og dét at kunne blive ved. Det er jo ikke et nyt fænomen, at grænsen for samlejets varighed sættes af mandens udløsning. Efter denne går der noget tid, før han igen kan stille op med en brugbar rejsning.

Kalis fødselsinvitation

Kvinden får en invitation til at møde Kali, idet hun skal føde sit barn. I en fødsel arbejder instinktkræfterne, og de arbejder bedst, når egoet ikke står i vejen for dem. Men uanset hvad vil instinkterne sætte sig igennem for at få barnet ud.

Kvinder kan under en fødsel opleve at komme ind i en helt anden bevidsthedstilstand. Dels åbner de vedvarende smerter og det fysiske arbejde for områder, man ikke før har beskæftiget sig med. Dels kan man opleve, at kroppen simpelthen tager over, man mister kontrollen, og kønt er det heller ikke!

For nogle kvinder er det en skræmmende oplevelse. For andre er det en åbning ind i Kalis kræfter, og den vel gennemførte fødsel kan være en kilde til øget selvbevidsthed og tillid til egen kraft. Om man tager imod invitationen, kan være af stor betydning fremover, ikke mindst når man skal klare livet som mor, karrierekvinde og tantra-partner - på en og samme gang!


Kvinden har ikke på samme måde brug for en pause. For kvinder er det ikke principielt noget problem at få 1 - 2 - 3 orgasmer efter hinanden. Ligesom manden kan kvinden træne at blive multiorgastisk og komme ind i en tilstand, hvor den ene orgasme afløser den anden, eller hvor orgasme-energien ruller gennem kroppen i væsentligt længere tid end normalt.

Men selv uden træning har kvinden altså kapacitet til både at fortsætte den seksuelle aktivitet i lang tid og få flere orgasmer efter hinanden. Hvad stiller vi op med det, som umiddelbart kunne ligne en seksuel overlegenhed til kvindens fordel?

I hvert fald kommer det ikke til udfoldelse hos ret mange kvinder. Det kan skyldes, at de selv er bange for den seksuelle kapacitet. Det kan også skyldes, at deres mænd frygter ikke at kunne stille op til det. Kulturen har generelt et nedvuderende syn på kraften i kvinders seksualitet. Vi har adskillige nedsættende ord for kvinder, som er for glade for eller for aktive mht. sex. De tilsvarende ord for mænd er snarere rosende og ego-boostende.

Den kulturelle og indre nedvurdering af disse kræfter gør altså, at kvindens seksuelle kraft bliver anbragt i skammekrogen - og med den hele kvindens instinktive repertoire. Kræfterne kan finde afløb i fantasier eller vandrette udskejelser, men her kommer de ikke rigtig til nogen nytte. Hvis alle kvinder blev mere bevidste om Kalis kraft, ville de have mere energi at gøre godt med ift. at håndtere de udfordringer, som det moderne liv byder på. Det ville hele verden kunne nyde godt af.

Kali i proces

Hvis kvinden begynder aktivt at kontakte jordpunktet og på anden vis invitere Kali ind i sit liv, kommer energien i proces. Det kan opleves på mange forskellige måder, men i forbindelse med seksualiteten kan det være:

  • en oplevelse af at kunne have sex med alle mænd
  • lyst til at flå og æde partneren og mæske sig i kød, blod og sæd
  • dyriske lyde, der føles, som om de kommer af sig selv
  • voldsomme indre billeder af destruktion, transformation eller dyrisk seksualitet
  • en oplevelse af at kunne transformere lidelse gennem seksualiteten
  • oplevelsen af at stå i en energistrøm, som man ikke selv er herre over eller ejer af


Nogle af oplevelserne og billederne kan være voldsomme og overvældende. Det skyldes, at Kali har været lukket inde så længe, og når der så lukkes op, kommer det med stor kraft. Efterhånden som man lærer energien at kende, kan den arbejde både med stor kraft og meget subtilt.

Transformation i sex

Kali er ikke blot destruktion og mæskelse, Kali rummer også et transformerende aspekt. Kvindens intinktive kræfter kan vise vejen til at slippe emotioner, bindinger og forestillinger, f.eks. ved at

  • rumme dét, som manden kommer med
  • udstå og gennemleve ubehagelige fornemmelser, der dukker op
  • gennemføre samlejet trods smerte eller andet ubehag
  • lægge mandens hoved til sit bryst og lade ham græde ud under samleje
  • forholde sig helt neutralt til sin mands kvaler med, at rejsningen svigter. Holde ud, indtil det ændrer sig
  • gå til angreb på mandens irritabilitet, sårethed eller mindreværd ved at vrisse og snerre af den, indtil han selv tager sig sammen og snerrer igen eller lægger én ned og derved har transformeret sin slattenhed
  • tage mandens negative seksuelle billeder og perversioner ind i sin meditation under samleje og se, hvordan det forandrer sig, dvs. lade det skylle igennem sig

Som man kan se, kan Kali invitere kvinden til at strække sig ud over det sted, hvor hendes "grænse" ellers ville gå. Kali viser et helt andet perspektiv end "jeg må sige fra og passe på mig selv". Hun stiller sig til rådighed for at rumme og se på det, som er - herved sker transformationen.

 

Hvad skal manden dog stille op?

Mangen en mand har op gennem historien mødt Kali i deres kvinde og takket nej til yderligere dates. Kali kan virke overvældende, skræmmende og frastødende på manden - men først og fremmest hvis han ikke selv har kontakt til sin egen instinktive seksualitet.

Link:  

Første skridt er naturligvis at finde en mand, som er villig til at stille op til en Kali-proces. Eller for mandens vedkommende at beslutte sig for det. Det kan være både udfordrende og provokerende, for kvindens første møder med Kali i sig selv er naturligvis ikke smukke og afbalancerede. Hun pakker jo noget ud, som har været hengemt i årtier (eller århundreder). Det kan være grimt, hun kan få lyst til at slå manden ihjel, og han skal måske stille op til både tæsk og uglet hår.

Det er vigtigt at forstå, at Kali ikke kræver noget voldsomt modsvar af manden. Han behøver ikke matche hende i fysik og voldsomhed. Som Shiva gør i myten om Kali, kan han blot lægge sig for hendes fødder og lade hende gøre det, hun gør.

Manden har altså i mødet med Kali en mulighed for at træne hengivelse. At lade hende æde, tage og transformere ham, som det passer hende. Manden bliver ikke mindre kraftfuld af denne grund. Hengivelse er også en del af mandens kraft, men et aspekt han måske sjældent er i kontakt med. Tør han give slip og give sig hen, vil han kunne opleve, at Kalis hærgen både styrker og heler ham.
 
Det gør du sådan her
Link:  

Hvem er Kali?

Kali er en guddom, som findes både i den buddhistiske og den hinduistiske mytologi. Hun knytter sig til kvindens seksualitet, sådan som den ser ud dybt nede i jordpunktet. Hun er blevet kaldt ødelæggelsens gudinde, fordi hun er kendt for at kunne destruere egoet.

Hun ses ofte med tungen ud af munden, dansende på Shiva. Om halsen har hun en halskæde af afhuggede hoveder, som symboliserer alle de egoer, hun har dræbt. I hånden har hun ofte et sværd eller en krum kniv. Hun bærer et skørt af afhuggede hænder om sin nøgne krop. Hænderne symboliserer bindinger, og disse skal også hugges af, for at sjælen kan blive fri. Hendes opgave er at transformere lidelse og befri mennesker for deres egoer og begrænsende strukturer. Kali betyder 'tid' på sanskrit, og Kali er den, der ødelægger tid, så man kan komme ind i den tidløse væren.
 

Den indre Kali

Tigerens Rede har mødet med Kali været en naturlig del af arbejdet med tantra for rigtigt mange mennesker. Fordi hun er et billede på kvindens jordpunkt, vil mange par møde hende, når de arbejder nedad. Mange har derfor gjort sig erfaringer med den indre Kali og med hvilken rolle, hendes kræfter kan spille i moderne menneskers liv. Det er på baggund af disse erfaringer, Tantraforum.dk beskriver Kalis natur og energi. 

Den indre Kali kan dukke op spontant i forbindelse med sex, procesdans, meditation, healing eller anden aktivitet, som inviterer det ubevidste på banen. Hun bor i jordpunktet, men høre egentlig hjemme i hele den lodrette akse, idet hun forbinder aggression og seksualitet med meditation og kærlighed. Alle kender Kali i en eller anden form, men for de fleste er bekendtskabet opstået ud af den vandrette akse. Her møder man Kali i forvrængede former, og de kan være både frastødende og negative på den selvforstærkende måde. 

Læs mere om Kalis udtryk i den vandrette akse her
Link:  

Kompromisløs kærlighed

Kali rummer stor aggression. Hun går ikke af vejen for at hugge hovedet af folk - metaforisk set. Kalis aggression bliver tændt, når ting skal forandres - når noget gammelt skal dø, for at noget nyt kan komme frem. Hun er hverken sentimental eller hensynsløs - hun er fuld af kærlighed.

Kalis aggression udtrykker kompromisløshed. Kali ved instinktivt, hvor vi skal hen, og hvad der er vigtigt. Og det, som står i vejen, må fjernes. Ikke ud af had til det, som er, men ud af indsigt i det uundgåelige i processen. Energimæssigt kan man tale om, at hun hugger hovedet af egoet. Hun hjælper én til at slippe de tanker, bindinger, fantasier og forestillinger, som står imellem én selv og det at være helt til stede dér, hvor man er.

Læs om hvordan Kali hjælper denne kvinde ind i frihed og nydelse
Link:  

Kali er for kvinder - til glæde for mænd

Kali er en kvinde, og hun findes som arketype inde i kvinden. Der findes ikke et tilsvarende billede for manden. En Kaliproces tager altså udgangspunkt i kvinden, det er hende, som skal integrere kræfterne og give dem udtryk.

Sådan er det, hør hvorfor
Link:  

Manden kan møde Kali gennem sin tantrapartner eller i de kvinder, han i øvrigt omgås. Den proces kan være en stor gave til ham. Mødet med Kali kan bringe ham i kontakt med nye aspekter af hans egen kraft, men det kræver nogle gange, at man sluger et par kameler undervejs.

Læs om hvordan du (manden) kan gribe det an
Link:  

Mødet med Kali

Kali kan vise sig i billeder, stemninger, impulser eller indsigter. Det er på ingen måde sikkert, at hun dukker op i sin klassiske form, og som man kan læse ud af historierne under "Sådan!", oplever mennesker hende meget forskelligt.
Det giver ikke mening at tvinge Kali frem, og kun sjældent kan det anbefales at meditere direkte på et billede af hende. Men man kan invitere hende indenfor ved at åbne sig for muligheden, når man på forskellig vis laver energiarbejde. Hun kan måske komme som

  • en oplevelse af råstyrke
  • en impuls til at rive, bide og flå
  • en oplevelse af at kunne rumme hele verden i sit skød
  • et billede af en vild, usoigneret kvinde med en stor kniv
  • billeder af voldsom eller uberørt natur


Kom ned til Kali her
Link:  

Og tag hende med i en dans her
Link:  


Kali på TEDx

Chameli Ardagh fortæller her om Kali som mytologisk figur og om, hvordan Kali i forening med vågenhed er "the medicine we need in the world today".

I forhold til vores forståelse af Kali lægger Chameli meget vægt på det emotionelle aspekt. Vi forstår Kali som en dybere kraft end emotionerne, som et billede på instinktiviteten. Ikke desto mindre beskriver Chameli foreningen af Kali og Shiva på samme måde, som vi ville beskrive den lodrette, integrerede Kali.


Chameli er grundlægger af Awakening Women Institute, som arbejder med kvinders spiritualitet og udviklingsprocesser.