Sådan er tantra for os!

  • Default
  • Title
  • Date
  • Random

Musik til meditation

Vi anbefaler dette nummer som underlægning til meditationer. Især er det godt til 'ryg-mod-ryg' eller andet, som kan udvikle sig i dynamisk retning. Det kan også bruges, når der udveksles healing eller massage.

 


Nummeret findes i en længere og endnu mere langsomt opbyggende form på CD, og kan bl.a. købes her

Til indledende meditation i forbindelse med tantra er dette også rigtig skønt:

 


CDen hedder "Himalaya" af David Parsons, og kan bl.a købes her

Meditation og tantra - i praksis

Øvelsen her går ud på at forbinde seksualitet med meditation på en helt konkret måde - to aktiviteter, som mange mennesker holder adskilt. Men med meditation som redskab lærer I hinanden bedre at kende og får en tættere kontakt, som giver dybde til seksualiteten.

What makes you tick....

For at det kan lade sig gøre, skal man både finde noget, som er godt til at holde gang i seksualiteten, fx noget, der tænder eller begejstrer, dels finde noget, som aktiverer meditationen. Det vil sige: Kombinationen af sex og meditation må ikke blive et enten eller, så det ene dæmper det andet, eller det ene må gå ud, for at det andet kan komme til.{access !public}
I skal finde ud af, hvad der holder gang i jer hver især seksuelt - hvad kan kvinden godt lide, og hvad kan manden godt lide? Og I skal finde ud af, hvad der aktiverer meditationen i jer, hvilket også kan være forskelligt - og endda forskelligt over tid.

For at en mands seksuelle energi kører godt i ham, kan det f.eks. være vigtigt, at han er trængt ind i kvinden, mens det for kvinden kan være vigtigt, at han tager godt fat i hende eller kysser hende rundt omkring, hvor han nu kan komme til.

For at aktivere meditationen kan det f.eks. for manden være vigtigt, at kvinden holder sin hånd på hans hjerte eller på hovedet - mens kvinden måske bliver mere meditativ af at blive holdt på både fødder og på panden.

Dette er blot eksempler. For jer kan det være nogle helt andre ting. At forbinde meditation med tantra er også at lære sig selv og sin partner at kende seksuelt og meditativt.

Øvelse i 3 steps

Step 1
Sid overfor hinanden i skrædderstilling, nøgne, på puder under hver jeres dyne. Sid med front mod hinanden. Luk øjnene og vær stille. Vælg om I vil arbejde med hara, hjerte eller krone.

1) Centrer i egen rygsøjle ved at trække vejret op og ned dér, brug jordpunktet som bunden af dig.
2) Kontakt dit hara / hjerte / krone chakra - hvordan har du det dér?
3) Kontakt din partners hara / hjerte / krone chakra - som om du med røntgensyn kunne kigge ind i ham/hende. 
    Hvordan har hun/han det dér?      
4) Forbind jeres chakraer ved at lave en cirkulation mellem dit chakra og partnerens. Forestil dig, at de er ét, hænger sammen, at de er to udtryk for det samme, eller at I bytter - hvad der virker bedst.

Step 2
Begynd sexakten, som I nu kan lide det. Når det er godt i gang, og I er i færd med at gøre de ting, som I ved kan holde det i gang hver især og for hinanden, seksuelt og meditativt:

1) Centrer i rygsøjlen igen.
2) Kontakt dit chakra, hvad sker der dér?
3) Kontakt din partners tilsvarende chakra, hvad sker der dér?
4) Forbind jeres chakraer ved at lave en cirkulation mellem dit chakra og partnerens. Forestil dig, at de er ét, hænger sammen, at de er to udtryk for det samme, eller at I bytter - hvad der virker bedst.

Generelt kan I variere de forskellige punkter i øvelsen, så den passer bedre til jer. Pointen er, at I hele tiden veksler mellem at have kontakt til chakraerne/ meditationen og til den seksuelle aktivitet, I har gang i. I kan evt. prøve at observere, om der sker en forandring i chakraet undervejs. Mærker du det bedre? Skifter kontakten evt., så du nu bedre kan mærke et andet chakra end det, du valgte at arbejde med? Måske kommer der billeder til dig, symboler eller farver. Eller måske kommer du ind i en stemning eller en erindring om noget, du har oplevet i en anden sammenhæng.

Step 3
Når sexakten har nået sin afslutning, sætter I jer igen op over for hinanden.

1) Centrer i rygsøjlen, mærk kontakten til centerlinien.
2) Kontakt det/de chakraer, som I valgte at arbejde med under step 1. Hvordan mærkes det nu? Er der sket en forandring?
3) Snak sammen om, hvad I hver især oplevede undervejs og efter sexakten.

Næste gang I laver øvelsen, kan I evt. prøve med et af de andre chakraer.
Hvis I har lyst, kan det være en god ide at lave en tantra-dagbog, hvor I hver især skriver lidt ned om, hvad I oplevede under øvelserne. Det kan være en lærerig proces at gøre sig klart, hvad der skete og senere at bruge notaterne til at se og forstå udviklingen gennem tantramøderne.



 

Grundlæggende meditation

Meditation kræver ikke nogen partner. Uanset omstændighederne kan du altså arbejde meditativt med din tantriske praksis, hvad enten det handler om at være i en relation eller om at opbygge energimæssige erfaringer med fænomenet inde i dig selv.

Denne meditation er helt grundlæggende. Den kan praktiseres dagligt og være med til at træne din energibevidsthed og centrering. Du kan lave den ganske kort som en 5-minutters kom-til-stede-øvelse, eller du kan give dig god tid til hvert punkt, alt efter hvad muligheden er lige nu. Endelig er den god at lave sammen med sin partner for at afdække, hvad der bevæger sig i jer.
Begynd med at sætte dig godt til rette - så vidt muligt med rank ryg og fødderne i jorden, hvis du sidder på en stol.

  1. Ret opmærksomheden mod din krop, sådan som den føles lige nu i denne position. Mærk kroppens kontakt med underlaget. Registrer dine kropslige sansninger uden at forsøge at ændre eller påvirke noget.
  2. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Find ud af, hvordan du bedst mærker det: i brystkassen, i maven, på vej ind gennem næsen eller blot som en bølge i hele kroppen. Lad det være som det er.
  3. Ret opmærksomheden mod dit harachakra. Hvordan føles det lige nu? Kommer der billeder, stemninger, tanker, impulser eller fysiske fornemmelser? Registrer og lad dem være som de er.
  4. Ret opmærksomheden mod dit hjertechakra. Hvordan føles det lige nu? Kommer der billeder, stemninger, tanker, impulser eller fysiske fornemmelser? 
  5. Ret opmærksomheden mod dit kronechakra. Hvordan føles det lige nu? Kommer der billeder, stemninger, tanker, impulser eller fysiske fornemmelser? 
  6. Lad igen opmærksomheden lande i kroppens kontakt med underlaget og afslut øvelsen i dit eget tempo.